NYE KOMMENTARER

Det er alt for længe siden, jeg har fået skrevet en blogpost.
Og faktisk har jeg ingen større lyst til at skrive noget som helst, så jeg vil i stedet skrive en rodebunke om hvad jeg burde ytre mig om – og hvorfor jeg alligevel med besvær nedfælder et par linjer….

1. På jailbreak-fronten er der stille siden sidst. Mine iDevices, iPhone 4 og iPad 2, kører begge iOS 4.3.3, nyeste OS, som kan jailbreakes. Ganske vist har Apple lanceret både 4.3.4 og 4.3.5, men der kommer ikke software til jailbreak hertil – alle (inkl. forfatteren) venter spændt på næste version, som kommer samtidig med/til iPhone 5.
Der er vist ingen officiel udgivelsesdag endnu, men en gang i efteråret er nok ikke usandsynligt.
Det kripler i fingrene for at få en strax ved release…men hvordan financieringen kommer på plads er p.t. uvist:-(

2. Mht. nakkesmerter: efter 13 måneders ventetid kom jeg omsider til undersøgelse på Bispebjerg Hospitals dystoniklinik. Her har jeg nu fået i alt 4 Botox injektioner mhp. at lamme den muskulatur som gav anledning til de uudholdelige, kroniske smerter (se flere tidligere blogposts om emnet – skriv blot ‘smerter’ i søgefeltet).
Tilstanden er stadig plagsom, blot på en ny måde – smerterne ér reduceret (men ikke helt fjernet). Til gengæld kan jeg ikke holde hovedet oppe – og det er blevet værre og værre for hver ny behandler, jeg har været udsat for! Jeg har været ude af stand til at cykle pga dette – en væsentlig forringelse af livskvaliteten…så stor at jeg nogen gange ønsker mig tilbage til smertehelvedet, hvor jeg i det mindste ikke var invalideret i bevægeligheden.
Er der så stor forskel på evnerne hos de forskellige behandlere (jeg har haft ikke færre end 3 på 10 måneder)? I så fald vil jeg næste gang kræve at blive behandlet af den mindst ringe næste gang.
Jeg føler at jeg skal vælge mellem pest og kolera. Dette gør mig deprimeret!!!
Så sort at jeg hellere må standse skriveriet her.

Jeg har ikke før skrevet om anskaffelsen af en iPad 2 (hvid, 32GB) – trods det at jeg nu har haft den i 1-2 måneder. Men det skyldes nok at den lynhurtigt er indgået som en naturlig del af min hverdag og har fundet sin faste plads på sofabordet. Jeg tager den op og bruger den ganske som jeg formentlig ville bruge en traditionel laptop computer, blot mindre og meget, meget lettere at håndtere.
Hvad jeg bruger den til – især læse/skrive mail og sofasurfning. Til begge formål har iPad’en en ideel størrelse. Endvidere har den – med sit dejligt store ‘tastatur’, ringe vægt og praktisk talt ingen opstartstid – fjernet enhver dårlig undskyldning for ikke at gå videre med projekt bog (den bog jeg i årevis har haft planer om at skrive).
Det nyeste jailbreak jeg har anvendt (og skrevet om) kunne anvendes på alle andre i-enheder end iPad 2, men omsider (efter næsten 2 måneders hårdt arbejde) havde Comex færdiggjort sin jailbreak løsning, som virker også på en iPad som min. Den elegante løsning fungerede ved at man går ind på Jailbreakme.com og der blot vælger at installere Cydia – det er det hele! Brugeroplevelsen af jailbreaket er umærkelig, helt uden DFU mode og (for en ikke-hacker/programmør) ejendommelige koder der løber ind over skærmen.
Dette må være den nemmeste jailbreak jeg nogensinde har oplevet – og Apple har da også nu udsendt en systemopdatering, 4.3.4, som lukker de anvendte huller…og det er vist også det eneste, den gør. Altså et sjældent rent exempel på en opdatering som gør det lidt vanskeligere at jailbreake og kun det.

Det er en kendt sag at iPhonens batterilevetid ikke er særlig lang – lige præcis at angive XX timer er selvfølgelig umuligt, da det afhænger af en lang række parametre og ikke mindst brugerens anvendelse af apparatet.

Langt de fleste kan med en enkelt daglig (natlig) opladning fint klare et ‘gennemsnitligt forbrug’, hvor man har kortere opkald, tjekker/skriver mail og i øvrigt anvender iPhonens mange muligheder med måde (hvad det så er, er selvfølgelig ret elastisk:-)

De fleste klager over kort battterilevetid overser at iPhone ikke er en almindelig telefon, men en såkaldt ‘smartphone’ – både telefon og computer i ét. Og det kræver selvsagt en del power.

De fleste råd til forbedret udnyttelse af batteriet er lidet konstruktive – slå dit og dat fra, når du ikke bruger det – men er det ikke hele ideen, at have apparatet i online-tilstand hele tiden? Den bedste måde til at opnå lang tid mellem opladninger er jo ganske enkelt at slukke helt, medmindre det er absolut påkrævet – men så er det nok slet ikke en iPhone, man har brug for!

Men her kommer to metoder som mærkbart hjælper – uden at kompromitere generel ‘usability’ – husk dog at dette er mine erfaringer.

1. Slå 3G fra i perioder hvor man har EDGE-dækning (og kan ‘nøjes’ med det – både telefoni, email og lidt surf kan fx sagtens klares her).
Dette hjælper mærkbart…men kræver jailbreak (i SBSettings er det nemt at toggle indstillingen).

2. En metode, som er alt andet end indlysende, men faktisk virkelig batter, er at slå Ping fra!
Hvordan? Vælg Enable Restrictions i Settings, angiv en firecifret kode, hvorefter en liste vises med muligheder for Begrænsninger (eller hvad det nu hedder i dansksproget iOS) – vælg her Ping.
Dette er noget, i hvert fald jeg sagtens kan undvære (anede knap noget om eksistensen), og som giver op mod 20-25%!

Har alligevel opdateret til iOS 4.3.2, da jeg så i min daglige Twitter-skimning at untethered jailbreak nu var mulig vha. Redsn0w 0.9.6rc14.
Det er iPhone Dev-Team som står bag igen – og Stefan Esser.
Samtidig kan jeg hermed skrive første blogpost på min iPad 2 – en fornøjelse at skrive på stort tastatur i WordPress.app, som er opdateret til at udnyttte det store skærmareal på iPad fuldt ud.
Af andre programmer som er skrevet direkte til iPad, har jeg investeret i Apple’s Pages…og Garageband – nok til mange, mange timers seriøs underholdning og praktisk udnyttelse.
Men jeg glæder mig til også iPad 2 kan jailbreakes – jeg savner en række faciliteter, som jeg efterhånden næsten betragter som en selvfølge.

Hver ny opdatering af iOS byder på små og/eller store umiddelbart synlige forbedringer af systemet – og nye udfordringer for den tilsvarende jailbreak-software, idet Apple i opdateringerne lukker for tidligere benyttet adgang til operativsystemet. Indtil der er fundet et nyt hul (‘exploit’) må den bruger, som ønsker en jailbreaket telefon, passe på ikke at opdatere – ellers mistes jailbreaket.

Med min kompulsive tilgang til software-versioner vænner jeg mig aldrig helt til således at være nødt til at at anvende noget, som ikke er det allerallernyeste, man selvfølgelig følger jeg udviklingen nøje – hvornår kommer der et ‘untethered jailbreak’ til det nyeste iOS? iPhone Dev-Team stod denne gang bag samtidig worldwide lancering ved midnatstid søndag d. 3.4. (‘sunday is funday’), hvor både Pwnagetool 4.3 og Redsn0w 0.9.6rc9 til jailbreak af iOS 4.3.1 udkom. Der gik ikke mange timer før jeg havde hentet Redsn0w, opdateret til 4.3.1 og jailbreaket.

I modsætning til sidst lykkedes det at udnytte Aptbackup til at genetablere alt ønsket programmel – hele processen tog højst et kvarter – men da jeg denne gang ikke gendannede fra backup, fulgte FolderEnhancers mappeindhold/struktur ikke med, men måtte genskabes manuelt. En extra bøvlet operation, idet tweaket fra 4.2.1 til at flytte flere emner på en gang ikke kunne geninstalleres pga inkompatibilitet.

I denne omgang indeholdt opdatering fra 4.2.1 (hvis jailbreak er beskrevet i forrige blogpost) til 4.3 ikke bare ubetydelige, usynlige forbedringer, men også Personal Hotspot (så andre enheder via wifi kan udnytte iPhonens 3G forbindelse til netadgang – uden extra software). Det er således muligt at spare ca 1000 kr og ‘nøjes’ med en iPad 2 wifi uden indbygget 3G – sådan en afventes pt med spænding: den er shipped d. 13.4.:-)

Apple har allerede netop lanceret endnu en opdatering, iOS 3.4.2, denne gang med så ubetydelige forbedringer/ændringer, at den nærmest kun kan være udsendt for at irritere jailbreakere. Ingen grund til at ligge søvnløs over – som der kunne være mht. 4.3.1 … og stadig er: det omtalte jailbreak gjaldt alle iOS enheder undtagen iPad 2 – så jeg venter i spænding på at manden bag expoit og vulnerability af 4.3.1, Stefan Esser (@i0n1c) eller andre i nær fremtid finder en løsning.

‘Omsider’ er der kommet (forudsagt i flere måneder) et untethered jailbreak til iPhone 4 med iOS 4.2.1 -Greenpois0n. Og det skulle jeg selvfølgelig have installeret…omgående.

Hen over fre-lørdag steg versionsnummeret fra 1.0 – 1.0 RC5 beta2 og jeg fulgte med – nåede at sætte i DFU mode, gendanne, jailbreake og (da det efter de første revisioners bug overhovedet blev muligt) installere via Cydia i alt 4-5 gange.

Blandt udfordringerne var at indkredse årsagen til et seriøst crash under start blandt tidligere installet software. Omsider nåede jeg frem til synderen – IKKE at genstallere qTweeter – absolut ikke-kompatibel med iOS 4 .2.1 – og måske ikke uundværlig, men første software jeg købte (for $3,99) efter allerførste bekendtskab med jailbreak verdenen for et par år siden.

Bortset fra denne detalje og vha. den nyeste udgave i hastig sprint af Greenpois0n, RC5, er alt reetableret.

Og hvorfor jeg ikke benyttede Aptbackup, men genstallerede Cydia apps og tweaks manuelt – med i backup’en var ovenfor omtalte qTweeter, som gav uoprettelig startup-løkke=back to scratch.

Til næste systemopdatering (og det varer næppe ret længe) håber jeg eventuel ikke-kompatibilitet blot betyder, at det ikke virker længere, Ikke at det låser alt!

Det kan næppe komme som en større overraskelse for læseren, at forfatteren anvender Apple Macintosh – som jeg har gjort det, siden første gang jeg mødte Mac’en i 1986.

Den gang kunne forholdet mellem Apple og Microsoft og brugere af de respektive operativsystemer nærmest beskrives som en religionskrig. Med tiden er modsætningerne i nogen grad blødt op (Windows ér blevet bedre siden de første spæde overbygninger til DOS operativsystemet) – men, men, men. Selvfølgelig er jeg ikke ‘gået over til fjenden’ og har anskaffet PC, men kører et par virtuelle maskiner i Mac’en – én med Windows XP, én med Windows 7. Årsagen er dels elementær nysgerrighed, dels at kunne drage fordel af det, indrømmet, langt større software-udvalg, der findes til PC ifht. tilsvarende Mac-programmel.

Et eksempel: jeg blev mødt med ønsket om at konvertere nogle videoer fra bl.a. MP4 til Flash, så de kunne anvendes på en webside. Selvfølgelig findes der udmærket Mac-software til dette formål, men ikke gratis – og det kan man få til Windows. En Googling på “free converter flash” bringer en lang liste frem, næsten udelukkende med ikke-Mac programmer. Ved at klikke på resultaterne fandt jeg en del brugbart, men måtte sande, at kun få ting i livet ér aldeles gratis … på overfladen måske ja, men meget ofte skjules kravet om betaling bag begrænsninger i anvendelsen af gratis-delen, der gør den nærmest uanvendelig.

Ydermere: den lange liste med hits dækker i temmelig mange tilfælde over de samme programmer, men først ved installationen afsløres identiteten. Og her gælder det om at nærlæse de adskillige trin (i en ganske simpel software-tilføjelse) for at undgå samtidig installation af en, angiveligt uundværlig, toolbar i browseren – som er lig med Internet Explorer (den er stadig næsten umulig at slippe for).

Både software-installation og opdatering af operativsystem og antivirus-program (som er uundværligt på Windows-platformen) – kræver meget, meget ofte en genstart…jeg har opgivet at tælle, hvor ofte dette er ønsket – men blot foretaget mig det absolut påkrævede, for hurtigst muligt at lukke den virtuelle maskine og vende tilbage til OSX. Pyh!

Noget som længe har irriteret mange iPhone-brugere, mig selv inklusive, er at man ikke kan lave sine egne toner ved indgående SMS’er. Mens der er frit spil for at anvende egne ringetoner og alarmlyde efter behov og lyst, kan SMS-lyden kun vælges blandt et stærkt begrænset antal (imho kedelige), indbyggede lyde. Men med et jailbreak’et system åbnes op for også at foretage brugertilpasning her (vha SSH adgang).

Jeg har studeret emnet en smule, og fundet det afskrækkende bøvlet at rode  med – indtil jeg opdagede programmet ToneFX, hvormed man meget let kan ændre lyd for både SMS og alle systembegivenheder som tastaturklik mv. Programmet leveres med nogle få lyde, men man kan selv lave flere ud fra hvilken som helst MP3-fil med desktop-softwaren ToneFX Creator.

Ifølge vejledningen kan oprettede toner overføres trådløst til telefonen, men det fik jeg ikke til virke. Lidt Googling fortalte, at det var jeg ikke den eneste, som havde problemer med – men jeg fandt også en nem løsning, som dog kræver brug af software til at overføre lydene fra Mac’en til iPhone (stierne, både på Mac og telefon, var ligeledes oplyst). Jeg brugte FTP, men løsninger via USB kan også anvendes.

Og lidt teknik: På det første af skærmbillederne ses, udover ToneFX app’en, også hvordan man kan få  mapper og springboard til at se ud på en jailbreaket telefon. Baggrunden er resultat af BossPaper, hvormed udvalgte billeder kører tilfældigt som slideshow (skifter mellem Fantasypack’s pt 600 stk). Mappen er lavet vha FolderEnhancer, som giver mulighed for 200 apps i en mappe, og udseendet er justeret med FolderEnhancer Black.

En anden fordel ved mappe-app’en er, at mapperne lukker, når et startet program i mappen lukkes – en lille detalje, som knap kan undværes, når man først har vænnet sig til denne bekvemmelighed.

Tilbage til lydene: noget, man hurtigt lærer, er at begrænse sig – et 15 sekunder langt tastaturklik er vist kun morsomt allerførste gang eller to, idet lyden jo høres hver eneste gang man skriver et tegn. Modsat er en individualiseret SMS-lyd  ikke bare æstetisk tilfredsstillende, men i høj grad praktisk, fx i et kontormiljø, hvor mange iPhones er tændt på en gang – hvem er det nu, som får en besked, når næsten de samme lyde høres?

Yes! Omsider nåede min nye telefon frem fra Apple. Pga. vigtige ærinder fik jeg først pakket den ud sidst på eftermidagen – modtog den allerede ved 12-tiden. Inden den herlige udpakning (ja, som tidligere omtalt bliver jeg som barn igen når jeg modtager et nyt Apple-produkt) besøgte jeg 3-butikken i AmagerCenter, og fik udleveret det fornødne MicroSIM kort. I med kortet, aktivere via iTunes, synkronisere fra backup og boom (noget forsinket – det tager mere end et øjeblik at restore 12-14 GB data aka musik) var telefonen fuldt funktionsdygtig.

Selvfølgelig lod jeg det ikke blive ved det, men jailbreakede straks med Geohot’s nyligt lancerede Limera1n software (til Mac). Processen gik som smurt, lidt mere ‘kompliceret’ end tidligere jailbreak-værktøjer fra samme forfatter (Blackra1n), idet man skal sætte telefonen i recovery mode undervejs. Men alligevel utrolig hurtigt og simpelt!

Vigtig software (se forrige blogpost) blev så hentet via Cydia (var for dum/langsom til at udnytte Aptbackup-softwarens mulighed for at gendanne tidligere Cydia-installerede programmer), suppleret af LiveClock (gæt selv hvad det er).

Status: alt virker som det skal, jeg er træt, lykkelig … og en del fattigere. For at imødegå slunken tegnebog prøver jeg igen at holde op med cigaretter. Basta!

Erklæring: Skråtobak vil igen blive anvendt … men først fra i overmorgen, torsdag d. 21.10.2010 (hvorfor først den dag? – det oplyser jeg ikke offentligt

Just for the record: min iPhone 3G er nu igen igen jailbreaket, denne gang med nyeste iOS, 4.1. Anvendte tilsvarende software som oplyst i tidligere indlæg – Redsnow – opdateret til seneste version, 0.9.6b1.
Jeg turde næsten ikke håbe, men det lille spring opad i versionsnummer var i den grad gavnligt – telefonen blev jailbreaket OG telefonapp’en var denne gang intakt.
Altså kunne jeg igen lege med diverse programmer, der kun fungerer med jailbreak – egentlig ret ligegyldigt, da jeg spændt venter på en iPhone 4, som forventes at lande om en uges tid … håber jeg!
Selvfølgelig fortæller jeg om udviklingen – men først når gadget’en ér kommet i min besiddelse.