Det er efterhånden måneder siden pod2g offenliggjorde sin jailbreak af iOS 5.0.1 på iPhone 4, iPad m.fl.

Men det viste sig at være en særdeles vanskelige opgave at finde ud at lave et untethered jailbreak af devices med A5-procesoren, nemlig iPhone 4s og iPad 2. Et ‘dream team’ blev sammensat til at løse problerne i fællesskab – navnene på dette Chronic-dev Team ses på billedet ovenfor.

Det er omsider lykkedes, og som vanligt med den type værktøjer, finpudset gennem hastige versions-opdateringer – nu nået til v. 1.0 (som jeg har anvendt med success).

Jeg har læst lidt beskrivelser, og Absinthe fremstår som resultat af tusinder af timers arbejde med ‘den vildeste exploit inden i exploit inden i endnu et antal exploits’. Hrm…det har altså været svært:-).

Absinthe er pt downloadet næsten 1 miliion gange (SIC)

Og vil lige tilføje at alt (som jeg har prøvet) virker som det skal. Målet ‘at befri sin telefon’ er endu engang nået, denne gang til iOS 5.0.1 (Apple har efter sigende allerede lukket hullerne i betaudgaver af iOS 5.1 – tihi.

Smerterne kunne tidligere holdes nede – langt fra fjernes – med massive doser smertestillende medicin. Medicinindtaget kan reduceres noget vha. botulinum-toxin (i daglig tale ‘botox’), som injiceres i nakkemuskulaturen mhp. at lamme musklerne.

Dette har den bivirkning, at hovedet falder forover – den muskulatur, som skal holde det oppe, er også dér hvor dystonien sidder. Udtrykket ‘valg mellem pest og kolera’ er her uhyggeligt nærværende.

Illustrationen viser seneste resultat af EMG – elektromyografi – hvor man inden botox-injektion måler elektriske impulser i muskulaturen. Værdierne er støt stigende for hver behandling:-(

Tallene i de to første kolonner er hos ‘normale mennesker’ 0 eller kun lidt over…

Og jeg har forsøgt mig med div. motivation i form af at proklamere rygestoppet her i bloggen og på Facebook og Twitter. Men uden ‘held’ – jeg kan lide at ryge, nok til at trodse sundhedsmæssige og andre advarsler, samt kollegiale tilskyndelser.

Men nu prøver jeg altså igen, denne gang med en ændret approach ifht. alt-eller-intet holdningen. Jeg benytter igen det fortræffelige Oliver Twist skrå-præparat, som slår div. plastre og tyggegummi med mange længder (brug søgefeltet).

I denne omgang forsøger jeg nedtrapning – først undlod jeg gennem 2-4 uger at ryge mens jeg var på arbejde (røg selvfølgelig udendørs – efterhånden en ensom fornøjelse), dernæst at begrænse til maks 2 pakker ugentligt.

Dette ser ud til at kunne lade sig gøre – endemålet er stadig et fuldstændigt rygestop, men reduktionen ér mærkbart gavnlig for både helbred og pengepung, så den opretholder jeg – slet ikke uden problemer, men dette kan (og SKAL) jeg altså gennemføre.

Men egentlig forekommer nødvendigheden af jailbreak med iOS 5 mig stærkt reduceret, da Apple har indkorporeret adskillige features, som er ‘opfundet’ af jailbreak-communitiet, og faktisk har jeg egentlig kun savnet især BiteSMS.

Der har gennem et stykke tid været mulighed for et ‘tethered jailbreak’, altså hvor man ved hver eneste reboot er nødt til at slutte til computer og anvende jailbreak-værktøjet for at komme tilbage til den tidligere tilstand. Efter min mening skal man være temmelig kompulsiv i sin tilgang til jailbreak for at gøre dette, og sådan er jeg jo slet ikke:-)

Men for efterhånden et par uger siden kom pod2g med sin helt egenudviklede jailbreak af ikke-A5 devices, dvs. alt, der kører 5.01 bortset fra iPhone 4s og iPad 2. Den anvendte exploit blev af dev-team hurtigt bygget ind i Redsnow og Pwnagetool. Og nu sprang jeg straks til (blot et par dage efter udgivelsen).

Min første oplevelse var … skuffelse. Jeg søgte lidt på må og få i Cydia og kom næsten hele tiden til barrierer, dels i form af angivelig inkompatibilitet ked iOS 5, dels i form af problemer med at få fat i diverse software – serverne var overbelastede her blot få dage efter offentliggørelsen, og programmørerne var på døgnarbejde for de nødvendige opdateringer.

Blot efter få dage lykkedes mere og mere, Cydia havde ændret opbygning, så det var nemmere at finde brugbare og kompatible tweaks etc.

Og nu ér min iPhone igen som jeg gerne vil have den (fx er BiteSMS nu integreret også i iOS’ets pulldown menu) – og ventetiden er formentlig snart ovre: @pod2g har på Twitter meddelt, at han har haft væsentlige fremskridt med A5-processoren – i så høj grad at en untethered jailbreak til iPad 2 og iPhone 4s kan ventes i løbet af få dage.

Men det er sandelig ikke nemt at vælge fra mandens musikalske bagkatalog, der strækker sig helt fra 1969 – og jo rummer et musikalsk overflødighedshorn udtrykt gennem et væld af stilarter og ‘personaer’, der bringer udtrykket “kameleon” i erindring – men alt holdt sammen af en sand mesters integritet.

Så her kommer et af mine personlige yndlingsnumre, Ashes To Ashes fra 1980:

Et andet aspekt som er let uafklaret, er hvordan iOS 5 forholder sig.til jailbreak. Rapporter går ud på at GM versionen allerede kan jailbreakes, men tethered … Og dermed mindre interessannt i min optik.
Men det ér altså muligt, så det er et spørgsmål om (please, please, kort tid) før skyen er gjort fri – de kreative hjerner i jailbreak-communitiet vil altid finde nye smutveje, trods Apple’s forsøg på at lukke af.

1. På jailbreak-fronten er der stille siden sidst. Mine iDevices, iPhone 4 og iPad 2, kører begge iOS 4.3.3, nyeste OS, som kan jailbreakes. Ganske vist har Apple lanceret både 4.3.4 og 4.3.5, men der kommer ikke software til jailbreak hertil – alle (inkl. forfatteren) venter spændt på næste version, som kommer samtidig med/til iPhone 5.
Der er vist ingen officiel udgivelsesdag endnu, men en gang i efteråret er nok ikke usandsynligt.
Det kripler i fingrene for at få en strax ved release…men hvordan financieringen kommer på plads er p.t. uvist:-(

2. Mht. nakkesmerter: efter 13 måneders ventetid kom jeg omsider til undersøgelse på Bispebjerg Hospitals dystoniklinik. Her har jeg nu fået i alt 4 Botox injektioner mhp. at lamme den muskulatur som gav anledning til de uudholdelige, kroniske smerter (se flere tidligere blogposts om emnet – skriv blot ‘smerter’ i søgefeltet).
Tilstanden er stadig plagsom, blot på en ny måde – smerterne ér reduceret (men ikke helt fjernet). Til gengæld kan jeg ikke holde hovedet oppe – og det er blevet værre og værre for hver ny behandler, jeg har været udsat for! Jeg har været ude af stand til at cykle pga dette – en væsentlig forringelse af livskvaliteten…så stor at jeg nogen gange ønsker mig tilbage til smertehelvedet, hvor jeg i det mindste ikke var invalideret i bevægeligheden.
Er der så stor forskel på evnerne hos de forskellige behandlere (jeg har haft ikke færre end 3 på 10 måneder)? I så fald vil jeg næste gang kræve at blive behandlet af den mindst ringe næste gang.
Jeg føler at jeg skal vælge mellem pest og kolera. Dette gør mig deprimeret!!!
Så sort at jeg hellere må standse skriveriet her.