NYE KOMMENTARER

D. 9. maj annoncerede jeg deltagelse på årets Roskilde Festival. Jeg vil ikke gå i ret mange detaljer, men alligevel kan jeg ikke dy mig for en mini-anmeldelse.
Først generelt: både jeg og min ledsager måtte konkludere at vi nok er ved at være for gamle (56 år) – ikke af ånd, men af krop. Det er ganske enkelt for stor en mundfuld at være tvunget til at gå og stå i mange timer, for til sidst at møde en en halv times gåtur, delvis på en knoldemark, for at nå ‘hjemmeteltet’ med tilhørende soveplads. OG gøre dette flere dage i træk.
Alligevel lykkedes det dog at høre næsten alt planlagt, og et par deciderede overraskelser var der også plads til.

Dag 1
Rumpistol – dansk elektronika på højt niveau. Én DJ, samplere osv, både synlige og ‘usynlige musikere’!
Trentemøller – så tårnhøje forventninger var næsten dømt til at skuffes, men nej, Trentemøller havde skræddersyet et sæt, som fik også de bagerste med. Beskrivelsen fra festivalens website både passer og er helt utilstrækkelig … frækt, gennemført, sublimt (og hvad man nu ellers kan finde frem af superlativer).

Dag 2
Allerede her måtte vi økonomisere med kræfterne til at fræse rundt efter – for os – ukendte bands/musikere.
Mike Sheridan – indfriede mine negative forventninger/fordomme: det er altså synd at han, i sin unge alder, er så hypet af medierne. Han kan blive noget stort, men er det ikke endnu – jeg hører ikke ret mange gnister af originalitet, men han er da god til udnytte sin software…
Faith No More – en reunion, der batter. Extremt vespillende, veloplagt fremførelse af et bagkatalog, der oser af kvalitet.
Nick Cave & The Bad Seeds - i den del af sættet, vi hørte, var der ikke de store overraskelser, men særdeles høj kvalitet i fremførelsen af Nick Cave’s sange fra et åbenbart evigt selv-terapeutisk forløb. Måtte forlades midtvejs for at nå at høre:
The Mars Volta – mine endog meget høje forventninger blev indfriet til fulde. At netop The Mars Volta’s optræden har affødt mange negative kommentarer må skyldes lyden, som nogle har beskrevet som skæmmet af ekko. Der har da også været en del brokkeri over manglende præcision i trommespillet – klart, hvis man har hørt ekko! Vi var så ‘heldige’ at komme for sent til de rigtig gode pladser i pitten – men til gengæld var lyden god og helt uden ekko … og trommeslageren hørte vi som extremt dygtig!
Vi så os nødsaget til at lade Oasis om at fremføre deres gamle hits for et andet publikum, mens vi hvilede de trætte, trætte ben indtil vi i forbifarten konstaterede at Nine Inch Nails‘ sorte industrial lød en smule … kedeligt. Måske ikke rigtig retfærdigt at bedømme et band på 3-4 numre, men vi ville nå frem til pit-køen til noget virkelig godt:
Röyksopp – norsk elektronica, som ikke lyder spor norsk, men er en gennemført live-act, med fuld tryk på alle sanser, og ikke et enkelt fejlgreb på et af de mange keyboards.

Dag 3
Den fysiske udmattelse begynder at sætte sig igennem, så her jeg spoler hastigt videre til aftenens musik.
Pet Shop Boys - kalkuleret, gennemført fremførelse i medley’er af utallige kendte sange. Vellydende perfektionisme til mindste detalje, men ‘peppet op’ af et stort anlagt sceneshow, hvis æstetik jeg/vi ganske enkelt ikke rigtig havde brug for på dette tidspunkt.
Mikael Simpson & Sølvstorm – flot, flot sceneoptræden, præget af især sangene fra ‘Stille Og Uroligt’. At høre fx ‘Jeg sidder lidt fast’ live, med flot lyssætning og gennemført lyd var overraskende positivt – og så havde han en extra keyboard-spiller, “Hvad er det nu han hedder … Trentemøller”, som kvitterede for Mikael Simpsons live-bidrag til sit eget sæt, med denne uannoncerede optræden gennem hele koncerten. Guf!

Dag 4
Vi var nu begge overtrætte, men min ledsager blev livet op af sin kærestes ankomst på éndagsbillet. Selv orkede jeg ikke ret meget, men fik tilfældigvis en særdelse god placering i pit tæt på scenen til
Eagles of Death Metal – et band jeg mødte aldeles uden forventninger til, idet jeg intet anede om deres existens. Som sådan kunne de jo kun overraske positivt – beskrivelsen i det officielle program var “Sjofel rock på høj-niveau”, og det levede de helt op til. 4 musikere, som vel egentlig ikke var særligt teknisk dygtige, men til gengæld fyrede et hyper-energisk sæt af med enorm charme og selvironi, der smittede mange kilometer ud over scenekanten.
Nå ja, jeg hørte faktisk også det meste af Madness‘ optræden, men det udtaler jeg mig kun nødigt om…
Coldplay – jeg fik personligt næsten alle mine negative forventninger opfyldt via ca. 3 numre, og kunne så ærgre mig lidt over absolut at ville have fordommene bekræftet live inden den trælse hjemrejse til København.

Stemningsbilleder fra Roskilde Festival 09 (‘vi kom, så og blev besejret -lol):

Blandt paradokserne i mit liv (og de tæller nok et ikke helt lille antal) er et af de større, at musikken har fyldt og stadig fylder en stor del – læs et par relevante tidligere blogposts her og her – MEN til dato har jeg aliigevel kun tidligere deltaget i én Roskildefestival (i ’96).

Det vil jeg rette op på i år, hvor jeg er yderligere motiveret af at kunne dele oplevelser og teltplads med den veninde, jeg har gensét efter +35 år – som også beskrevet her i bloggen. Hun har i øvrigt selv været regelmæssig Roskilde-deltager i årevis, hvor fridage op til den første weekend i juli har stået som dét faste programpunkt i arbejds-/ferie-skemaet, fastere/vigtigere end fridage omkring fx jul og nytår.

En Roskildefestival er dage hvor et enormt stort og varieret musikudbud er komprimeret, og tilbyder en unik mulighed for at høre en masse ukendt og overraskende. Men det offentliggjorte program indeholder selvsagt også nogle navne/bands, man i et eller andet omfang ‘kender’ på forhånd, og her har en unik mulighed for opleve live i den bedst tænkelige ramme.

Især glæder jeg mig som et lille barn til juleaften til Trentemøller – en kunstner, hvis hidtidige oevre, jeg kender overordentligt godt fra såvel officielle udgivelser, som mere eller mindre ‘uofficielle’ radiooptagelser.

Trentemøller – foto: Karen Rosetzsky

Han er et af hovednavnene på årets festival, og giver et totimers sæt på Orange Scene tordag nat – i stedet for at parafrasere, citerer jeg fra det officielle program:

“Efter at have turnéret verden over med sit live-show har Trentemøller brugt sin tid på dj-shows, remixprojekter og ikke mindst indspilningen af efterfølgeren til The Last Resort. Alle tilbud om at spille live-shows – og det er mange – er blevet blankt afvist. Lige indtil Roskilde Festival kom og tilbød ham at lave noget helt specielt torsdag nat omkring Orange Scene.
Det bliver et heftigt totimers dj-set fuld af edits og bootlegs, live-elementer og optræden af adskillige af de musikere, der har medvirket på The Last Resort og det kommende Trentemøller album. Dj-settet bliver understøttet af et legende visuelt show, der vil omdanne Orange Scene til en stor fest! Dette bliver et absolut oneoff, et enestående sæt skabt til lejligheden.”

For mig bliver denne begivenhed aldeles uomgængelig – noget jeg vil tilsidesætte alt for at opleve, og på forhånd betragter som hele billetprisen værd! At jeg så også kan glæde mig til at høre/se (nævnt i flæng, blandt over 150 optrædende navne) Röyksopp, Nick Cave, Oasis, Pet Shop Boys, The Mars Volta og ikke mindst Nine Inch Nails – samt sublimt selskab – trækker jo yderligere op i regnskabet. Dette kan meget vel gå hen og blive rigtig stort.

Apropos billetpris: selvfølgelig har jeg anskaffet en billet … med ret stort besvær – fra Roskilde Festivalen hjemmeside ville jeg købe billet online. Købet kan her foretages vha. mange forskellige betalingsmidler, men fire gange fik jeg meddelelse om at transaktionen ikke kunne gennemføres – uanset hvilken af to kreditkortsmuligheder, jeg valgte (VISA Electron og MasterCard) – der var penge/kreditmulighed nok på begge konti

I ‘desperation’ prøvede jeg endnu en gang, denne gang med en over 500 kr dyrere ‘Get A Tent’-mulighed (hvor man i tilgift får et opslået telt på et afgrænset område af festivalen). Jeg havde på det tidpunkt slet ikke undersøgt nærmere, hvad dette gik ud på, da jeg jo havde ‘reserveret’ teltplads andetsteds, men ved nærmere granskning så jeg, at dette var blandt over 1.000 helt éns telte – det så ret kedeligt ud

Imidlertid gik transaktionen denne gang gnidningsløst, så jeg har altså ved et tilfælde erhvervet en extra mulighed for soveplads – og – hvad der for mig er en hel del vigtigere – adgang til varmt bad (og separate toiletfaciliteter). Bademuligheden alene berettiger på en måde trods alt merudgiften, da udsigten til fire dage uden bad forekommer mig temmelig ubehagelig/utænkelig.

Desværre kan jeg ikke dele bademuligheden med dem, jeg er ledsaget af, da adgangen hertil kræver et særligt armbånd – som jeg jo altså nu har købt ved et tilfælde.
Hvis disse betalingsbesværligheder er almindelige, forstår jeg godt, hvis der ikke bliver udsolgt!

Noget af det, som altid har fyldt meget i mit liv, er musik. Både levende og formidlet via bl.a. CD, vinyl eller bånd. Jeg lytter til meget forskellig musik, men holder af at mene, at jeg ikke kan lide ligegyldig musik. Ligegyldig musik er for mig noget, der kan henregnes under samlebetegnelser som Dansk Top, Melodi Grand Prix, harmonikamusik og meget mere. Det jeg kan lide, er bl.a. noget, der, i mangel af bedre, kan betegnes rock. Ikke at jeg aldrig hører klassisk musik – Wagner, Schoenberg, Bartok, Stravinsky, Beethoven har – nævnt i flæng – stået mit hjerte nær tidligere.
Hvor alsidig min ‘smag’ er afspejles i følgende liste over musiknavne, jeg har underholdt mig med indenfor det sidste halve år. Listen er aldeles uprioriteret og usammenhængende! Jimi Hendrix, Grateful Dead, Captain Beefheart, Marilyn Manson, Einstürzende Neubauten, Infernal, Trentemøller, Tori Amos.
Mit nyeste ‘fund’ er Trentemøller – noget af det største, der er sket (i) dansk musik i årevis.