NYE KOMMENTARER

Det er alt for længe siden, jeg har fået skrevet en blogpost.
Og faktisk har jeg ingen større lyst til at skrive noget som helst, så jeg vil i stedet skrive en rodebunke om hvad jeg burde ytre mig om – og hvorfor jeg alligevel med besvær nedfælder et par linjer….

1. På jailbreak-fronten er der stille siden sidst. Mine iDevices, iPhone 4 og iPad 2, kører begge iOS 4.3.3, nyeste OS, som kan jailbreakes. Ganske vist har Apple lanceret både 4.3.4 og 4.3.5, men der kommer ikke software til jailbreak hertil – alle (inkl. forfatteren) venter spændt på næste version, som kommer samtidig med/til iPhone 5.
Der er vist ingen officiel udgivelsesdag endnu, men en gang i efteråret er nok ikke usandsynligt.
Det kripler i fingrene for at få en strax ved release…men hvordan financieringen kommer på plads er p.t. uvist:-(

2. Mht. nakkesmerter: efter 13 måneders ventetid kom jeg omsider til undersøgelse på Bispebjerg Hospitals dystoniklinik. Her har jeg nu fået i alt 4 Botox injektioner mhp. at lamme den muskulatur som gav anledning til de uudholdelige, kroniske smerter (se flere tidligere blogposts om emnet – skriv blot ‘smerter’ i søgefeltet).
Tilstanden er stadig plagsom, blot på en ny måde – smerterne ér reduceret (men ikke helt fjernet). Til gengæld kan jeg ikke holde hovedet oppe – og det er blevet værre og værre for hver ny behandler, jeg har været udsat for! Jeg har været ude af stand til at cykle pga dette – en væsentlig forringelse af livskvaliteten…så stor at jeg nogen gange ønsker mig tilbage til smertehelvedet, hvor jeg i det mindste ikke var invalideret i bevægeligheden.
Er der så stor forskel på evnerne hos de forskellige behandlere (jeg har haft ikke færre end 3 på 10 måneder)? I så fald vil jeg næste gang kræve at blive behandlet af den mindst ringe næste gang.
Jeg føler at jeg skal vælge mellem pest og kolera. Dette gør mig deprimeret!!!
Så sort at jeg hellere må standse skriveriet her.

Egentlig burde jeg vel først undskylde pinlig tavshed i alt for lang tid ifht. hensigtserklæring om at blogge nogenlunde regelmæssigt – se blot på datoen for forrige indlæg, d. 20. marts – i år . Årsager til dette er en blanding af dovenskab og tidnød….

Emnevalg her er således en syndig rodebunke af stort og småt, som det fremgår af de inkommensurable kategorier. Men altså:

Jeg har tidligere skrevet en del om rygestop, ikke mindst for at prøve at motivere mig selv (søg på ‘cigaretter’ i feltet til højre). Det er ikke gået efter hensigten. Flere gange har jeg opnået nogle uger uden gift, men hver gang er jeg ‘faldet i’ igen, især pga. manglende motivation – jeg kan li’ at ryge Måske lykkes det bedre næste gang, nu når afgiften på cigaretter snart får et ordentligt nøk opad, samtidig med en længslesfuldt ventet ekstraudgift: jeg vil have en iPad! Men venter dog til den lander ‘officielt’ i Danmark (måske – de mest pessimistiske rygter pt taler om en lancering i september…). Men jeg erklærer, at lige så snart jeg den i hånden, går der ikke mange timer før oplevelsen beskrives her.

Og nu til noget helt andet – besværligheder med jailbreak’et iPhone.
Forleden, da jeg ville genstarte apparatet (som gjort ikke få gange tidligere), nåede den ikke at finde tilbage til livet. Slet ikke! Ananas-symbolet (svarende til præ-jailbreakets æble) dukkede kort op hvorefter skærmen gik i sort. Undervejs gennem adskillige forsøg sås dog, i bedste fald, tilsyneladende randomiseret og især ved USB-tilslutning til Mac/iTunes, noget gruopvækkende: en karikaturtegning af Steve Jobs udstyret med russisk(vistnok)-sproget taleboble. Jeg går ud fra at teksten var noget i retning af “F*** YOU”, ihvertfald var det udslag af syg hackerhumor – iTunes meddelte at en telefon i Recovery Mode var registreret, og tilbød at gendanne den til fabriksindstillinger.

[Her bliver det lidt indviklet/indforstået/teknisk - spring evt. til slutningen].
Jeg ved fra tidligere erfaringer, at man her har det ALTernative valg at vælge jailbraket firmware-fil, customiseret af Pwanagetool, og – i stigende desperation – forsøgte jeg dette, men (og det kan være mig der ikke valgte rigtig software…) fik beskeden at firmware var inkompatibel. En sidste gang – før jeg prøvede at gendanne til fabriksindstillinger (altså bombe tilbage til præ-jailbreak, ja præ-alting!) – valgte jeg en, tilfældigvis gemt ældre sikkerhedskopi – nu lykkedes det.

Alle data – musik, programmer, indstillinger osv – var pist væk, men jailbraket, nyt operativsystem gendannet, og vigtigst: telefonen kom til live (efter en særdeles ubehagelig ‘nærdødsoplevelse’).
Efterfølgende genskabte jeg
1) telefonnumre, kontakter og kalenderaftaler via Exchange-kontooplysninger
2) hentede programmet Rock med Cydia og (en stor mængde) jailbreak-relateret software via sikkerhedskopi på Rock’s server
3) genskabte data (musik, programmer osv) fra sikkerhedskopi via iTunes.

Til sidst var alt sat tilbage til situationen før sammenbruddet – pyh! Fuldstændig, med alle indstillinger og skærm-layout intakt … og egentlig uden SÅ stort besvær.

Men alt sammen lidt for spændende

Som omtalt i forrige blogpost har jeg – efter lang tids tøven og grundig Googling – jailbreak’et min iPhone. Og jeg har absolut ikke fortrudt -man får det bedste fra to verdener: al hidtidig funktionalitet er uændret, men i  tilgift til de over 100.000 programmer, der tilbydes i Apple’s Appstore, får man mulighed for at installere et – for mig ukendt – men meget, meget stort antal 3. parts programmer, som af mange forskellige årsager ikke er lukket indenfor i varmen hos Apple. Det betyder ikke nødvendigvis at det er dårlig software – et betydeligt antal officielt godkendte programmer er mindst lige så ligegyldige eller tåbelige (men i det mindste virker de) – det kan ligesåvel være at de overtræder Apple’s retningslinier for platformen, fx ved at fungere via multitasking, altså at flere processer kører samtidig (dvs. andre end standarden – iPod-delen af iPhone er exempel på en ‘officielt godkendt’ baggrundsproces).

På skærmdumpet herover ses et lille program, jeg ikke kunne modstå fristelsen til at købe qTweeter. Uanset hvilken applikation, der ellers er åben (og har synlig statusbjælke), åbnes det uden at lukke det igangværende, blot ved at swipe fingeren nedad fra statusbjæken. Herfra kan man skrive en kort tekst og umiddelbart publicere den til Twitter og/eller Facebook. Med den ganske lave frekvens, jeg i øvrigt udgiver mine små pip på disse medier, er qTweeter vel ret beset fuldstændig overflødig – men alene det smarte ved programmet (og at jeg har investeret ikke mindre end $4,99!) gør at jeg jævnligt forsøger at finde noget bare en smule relevant at skrive her.

I det hele taget prøver jeg langsomt at tage ‘Twitter-fænomenet’ til mig mere og mere, og kan efterhånden (med spæde, spæde skridt) finde en smule vej i den million-store, tilsyneladende fuldstændig overvældende og uoverskuelige mængde af udgydelser (på højst 140 tegn), der er på verdensplan. Dette har afstedkommet en lille tilføjelse til bloggen (ude til højre), hvor man til hver en tid kan læse de seneste pip fra mig – real-time.

Hvorfor? Først og fremmest fordi det er sjovt og fordi man kan … man på sigt måske temmelig brugbart. Her tænkes selvfølgelig ikke så meget på mine egne bidrag – men ved at selektere lidt i hvem, man følger på Twitter og filtrere strømmen af ‘pip’, kan man faktisk få et godt overblik over nyheder indenfor éns interesse-sfære, for mit vedkommende både de dags-aktuelle (følger bl.a. TV2 breaking og Berlingske), iPhone/Mac-specifikke (følger bl.a. MacWorld UK og individuelle entusiaster) og generelle software/web-relaterede (følger bl.a. Mashable og … min arbejdsplads, Propeople).

Hrm … forrige blogpost her var helt tilbage fra d. 2.12. og omtalte en koncert med The Mars Volta, som jeg glædede mig overordentlig meget til. En anmeldelse/status umiddelbart efter koncerten er udeblevet … det byder mig imod at fortælle hvor negativ en oplevelse det var!

På trods af at det nok var den dårligste koncert, jeg nogensinde har investeret billet og forventninger til (for første gang i 40+ år forlod jeg et koncertsted før koncerten var slut), har bandet slet ikke mistet min absolutte kærlighed.

Næste gang de optræder i København eller bare Europa vil jeg være blandt de første, som bestiller billet – bedømt ud fra deres (ret få – de startede i 2001) udgivelser er der potentiale til ikke mindre end en oplevelse for livet! Men – i hvert fald mine – forventninger blev altså desværre dybt skuffede d. 2.12.09

Nu kan det altså være nok! Afgørelsen er truffet – jeg beholder dette layout, og denne post er hermed den første, som ikke dubleres i min ‘gamle’ blog. Men resten af dette indlæg er dog identisk med indlæg fra d. 15. juni 2007.

“Nogle gange, når jeg skriver noget i denne blog, får jeg den ubehagelige fornemmelse, at der faktisk ingen læsere er… I hvert fald er der ingen, som kommenterer noget. Men det kan jo også skyldes, at læseren er enig!”

Nogle gange, når jeg skriver noget i denne blog, får jeg den ubehagelige fornemmelse, at der faktisk ingen læsere er… I hvert fald er der ingen, som kommenterer noget. Men det kan jo også skyldes, at læseren er enig!