08 01 2012

Rygestop … igen igen

Adskillige gange tidligere har jeg forsøgt – igen – at holde op med 40 års vane (minus 2 år hvor jeg faktisk ikke rørte en cigaret overhovedet).

Og jeg har forsøgt mig med div. motivation i form af at proklamere rygestoppet her i bloggen og på Facebook og Twitter. Men uden ‘held’ – jeg kan lide at ryge, nok til at trodse sundhedsmæssige og andre advarsler, samt kollegiale tilskyndelser.

Men nu prøver jeg altså igen, denne gang med en ændret approach ifht. alt-eller-intet holdningen. Jeg benytter igen det fortræffelige Oliver Twist skrå-præparat, som slår div. plastre og tyggegummi med mange længder (brug søgefeltet).

I denne omgang forsøger jeg nedtrapning – først undlod jeg gennem 2-4 uger at ryge mens jeg var på arbejde (røg selvfølgelig udendørs – efterhånden en ensom fornøjelse), dernæst at begrænse til maks 2 pakker ugentligt.

Dette ser ud til at kunne lade sig gøre – endemålet er stadig et fuldstændigt rygestop, men reduktionen ér mærkbart gavnlig for både helbred og pengepung, så den opretholder jeg – slet ikke uden problemer, men dette kan (og SKAL) jeg altså gennemføre.

19 10 2010

iPhone 4 is in da house

Yes! Omsider nåede min nye telefon frem fra Apple. Pga. vigtige ærinder fik jeg først pakket den ud sidst på eftermidagen – modtog den allerede ved 12-tiden. Inden den herlige udpakning (ja, som tidligere omtalt bliver jeg som barn igen når jeg modtager et nyt Apple-produkt) besøgte jeg 3-butikken i AmagerCenter, og fik udleveret det fornødne MicroSIM kort. I med kortet, aktivere via iTunes, synkronisere fra backup og boom (noget forsinket – det tager mere end et øjeblik at restore 12-14 GB data aka musik) var telefonen fuldt funktionsdygtig.

IMG_0143.png

Selvfølgelig lod jeg det ikke blive ved det, men jailbreakede straks med Geohot’s nyligt lancerede Limera1n software (til Mac). Processen gik som smurt, lidt mere ‘kompliceret’ end tidligere jailbreak-værktøjer fra samme forfatter (Blackra1n), idet man skal sætte telefonen i recovery mode undervejs. Men alligevel utrolig hurtigt og simpelt!

Vigtig software (se forrige blogpost) blev så hentet via Cydia (var for dum/langsom til at udnytte Aptbackup-softwarens mulighed for at gendanne tidligere Cydia-installerede programmer), suppleret af LiveClock (gæt selv hvad det er).

Status: alt virker som det skal, jeg er træt, lykkelig … og en del fattigere. For at imødegå slunken tegnebog prøver jeg igen at holde op med cigaretter. Basta!

Erklæring: Skråtobak vil igen blive anvendt … men først fra i overmorgen, torsdag d. 21.10.2010 (hvorfor først den dag? – det oplyser jeg ikke offentligt :-)

17 05 2009

En rodebunke

Her har jeg samlet et antal aktuelle bemærkninger, som emnemæssigt overhovedet ikke hænger sammen, og således fuldstændig bryder med almindelige principper om kun at lade en blogpost beskæftige sig med én ting … men hver især har ikke ‘kød’ nok på til at berettige et selvstændigt indlæg.

  • Denne blog har (i går) 2 års fødselsdag – med lidet imponerende 143 indlæg i alt.
  • Jeg har tilføjet en plug-in, som laver Archives-listen i sidebaren til højre om fra en kedelig listning pr måned til en folde-ud/klap-sammen liste a la Blogger. Ikke helt nemt, da bloggen ikke er moderniseret til at anvende WordPress widgets, så enhver simpel ændring kræver lidt kodning – og som tidligere nævnt er dette ikke rigtig min boldgade. Men det lykkedes næsten (der burde ikke være liste-bullets ud for pilene, men jeg har ikke fundet ud af at fjerne dem).
  • Mht. rygestop: jeg har forsøgt at motivere mig med både blogposts og status-meddelselser på Facebook, men det er desværre ikke rigtig lykkede, at holde endegyldigt op igen. “Ånden er redebon, men kødet er skrøbeligt”
  • Derudover er indtruffet en privatøkonomisk temmelig gruopvækkende hændelse, men emnet er mere privat end personligt, og derfor slet ikke egnet til publicering.

12 11 2008

Igen færdig med giftstoffer

For at forpligte mig, skrev jeg en blogpost d. 4.11.08, om hvor nemt det føltes at ryge igen, og hvordan jeg helt sikkert atter ville kvitte denne dyre, usunde osv. vane, nemlig cigaretrygning.
I dag kan jeg bekendtgøre, at det næsten er lykkedes, og igen bruger jeg ‘Oliver Twist’ skråtobak til formålet.
I indeværende døgn har jeg trappet forbruget ned til i alt 3 cigaretter (kun i fritiden), og fra og med i morgen er dette giftstof igen helt ude af mit liv, ganske som jeg ville have det :-)

Translate

Twitter