21 01 2010

Sjovt nerderi og æstetisk Google-attentat

Bloggen har skiftet udseende i disse dage – vel at mærke kun små, næsten umærkelige ændringer, som ikke bryder med med det overordnede layout. Som tidligere bemærket er kodning absolut ikke min stærke side, men for at tweake dette layout er jeg nødt til at bevæge mig på tynd is, nemlig den bagvedliggende PHP-kode.

Sidebaren er ikke widget-venlig – alle ændringer/tilføjelser kan kun foretages via koden. Det tager sin tid for mig, men – naturligvis især når resultatet er tilfredsstillende – det er ganske sjovt arbejde. Således er den lille Twitter-tilføjelse lavet vha. en plugin og indsættelse af linien <?php twitter_messages('uggerholt', 2, false, true, '#', true, true, false) ?>  
Dette kan ikke kaldes ‘at springe over, hvor gærdet er lavest’ – Twitter er leveringsdygtig i flere forskellige widgets, der kan tilpasses i farver og størrelse, hvorefter en kodestump genereres til copy-paste på fx webside eller blog uden yderligere bekymringer for funktionaliteten. Noget nemmere end den løsning, jeg her har valgt, men bærer præg af genkendelige standard-elementer.

Da jeg nu var i gang, er de øvrige eksisterende elementer rykket op eller ned, og for en dels vedkommende opdateret. Endvidere er der tilføjet en helt ny, lille sektion, nemlig en footer, og flere oplysninger flyttet dertil eller tilføjet (bl.a. kodekræs :-) som min spambeskyttede, krypterede email). Og der er skiftet skrifttype overalt – tidligere var Verdana førstevalg, nu Helvetica hhv. Arial (bruges hvis første skrift ikke er installeret på brugerens maskine).

Forhåbentlig medvirker disse tiltag til at bevare layout’ets enkelhed – trods Twitter-tilføjelsen – en del oplysninger flyttet fra sidebar til sidefod med mindre punktstørrelse, og skiftet fra Verdana til Helvetica bidrager væsentligt til en mere tiltalende fremtræden.

Men et ikke ubetydeligt irrititationsmoment er Google’s nye oversættelses-gadget/widget (den gamle virkede slet ikke mere), som ganske vist i sig selv ser pænere ud end den tidligere, men indeholder et script, som indledningsvis (kan lukkes ved klik) placerer et grimt, hvidt Google Translate banner over bloggen. Aldeles unødvendigt, før man rent faktisk vælger en eller anden oversættelse – det er jo ikke Google, som har indflydelse på, hvad der står på originalsproget dansk. Jeg overvejer pt helt at fjerne sidebar-elementet pga. dette æstetiske attentat – hvad synes læseren?

27 02 2009

Tidsnød

Som det nok fremgår – og måske en enkelt eller to har lagt mærke til – har frekvensen af blogposts her i den sidste måneds tid eller to været en del lavere end gennemsnittet.

Det har til dels haft personlige årsager, som ikke vil blive delt med publikum, dels har jeg udviklet website for Andelsboligforeningen Halgreen – sider lavet med WordPress som CMS.

Sådan noget burde ikke tage lang tid, men gør det alligevel, fordi jeg ikke lade være med at ‘lege’, og afprøve nye temaer, tilfældigt fundet (som den berømte nål i høstakken) blandt flere tusinde andre, gratis WordPress-temaer.

Picture 1_1.jpg

Som det ses af skærmbilledet, er det ikke noget særligt – indholdet er til dels bestemt af bestyrelsens ønsker, og bloggen – beboernes forum – er ikke rigtig kommet i gang endnu (om den nogensinde kommer det afhænger selvsagt af interesse/aktivitet).

Men der er MEGET stor forskel på, hvordan de forskellige temaer behandler indholdet, om de ér browserkompatible, om hvor let det er at oversætte, hvordan plugins/widgets opfører sig, og hvordan sidebar(erne) er programmeret osv. osv.

Så det er trial-and-error igen og igen, og indtil nu er jeg adskillige gange vendt tilbage til det samme tema, som opfylder flest betingelser: Corp Black.

20 07 2008

Beckett revamped

Sidst jeg skrev om min Blogger vs WordPress var konklusionen, at jeg holdt for meget af Beckett-layoutet og de modifikationer, jeg havde lavet dér, til at skifte over til WordPress.
Den beslutning har jeg hermed allerede ændret – jeg fandt temaet lavet til WordPress (uden kildeangivelse, det har jeg rådet bod på i sidebaren), og har omdannet det på stort set samme måde. Temaet er ikke ‘widget ready’, men jeg fandt en plug-in, som kunne lave tag-cloud på grundlag af kategorier, og installeres.
Hele processen har efterhånden strakt sig over nogle timer, så Jerry’s fødselsdag er slut og min startet … og jeg har rodet med mere PHP/HTML, end jeg på forhånd troede kunne være spændende.
Wordpress anfører sloganet

code is poetry 

og det er lige før, jeg tilslutter mig udsagnet! Resultatet af anstrengelserne tilfredsstiller ihvertfald mig, men døm selv.
Min ‘nye’ blog er hermed født og indviet.