NYE KOMMENTARER

I dag er en mærkedag.

Efter at have været ugudelig så længe jeg husker – i sind og af og til handling – har jeg omsider fået taget mig sammen til at udmelde mig fra Folkekirken!

Jeg behøvede end ikke henvende mig personligt til den lokale kordegn i Nathnaels Kirke, næh internettet er jo opfundet, så jeg klarede alle procedurer vha telefon, computer…og scanner (til underskreven erklæring), samt email.

På kirkens hjemmeside står mailadresser på såvel gejstlige som administrative ‘medarbejdere’ – som aktive links.

Under min forudgående googling stødte jeg på et firme, der kunne levere en “pakke” med skema osv … til kun 150 kr. LOL.

Scan af modtaget dokument følger, når der er el igen – men denne post er, tja, skelsættende også mht publiceringen: WordPress på iPhone via 3G.

(selve scanningen er dog udført på Mac’en…selvfølgelig)

Det er alt for længe siden, jeg har fået skrevet en blogpost.
Og faktisk har jeg ingen større lyst til at skrive noget som helst, så jeg vil i stedet skrive en rodebunke om hvad jeg burde ytre mig om – og hvorfor jeg alligevel med besvær nedfælder et par linjer….

1. På jailbreak-fronten er der stille siden sidst. Mine iDevices, iPhone 4 og iPad 2, kører begge iOS 4.3.3, nyeste OS, som kan jailbreakes. Ganske vist har Apple lanceret både 4.3.4 og 4.3.5, men der kommer ikke software til jailbreak hertil – alle (inkl. forfatteren) venter spændt på næste version, som kommer samtidig med/til iPhone 5.
Der er vist ingen officiel udgivelsesdag endnu, men en gang i efteråret er nok ikke usandsynligt.
Det kripler i fingrene for at få en strax ved release…men hvordan financieringen kommer på plads er p.t. uvist:-(

2. Mht. nakkesmerter: efter 13 måneders ventetid kom jeg omsider til undersøgelse på Bispebjerg Hospitals dystoniklinik. Her har jeg nu fået i alt 4 Botox injektioner mhp. at lamme den muskulatur som gav anledning til de uudholdelige, kroniske smerter (se flere tidligere blogposts om emnet – skriv blot ‘smerter’ i søgefeltet).
Tilstanden er stadig plagsom, blot på en ny måde – smerterne ér reduceret (men ikke helt fjernet). Til gengæld kan jeg ikke holde hovedet oppe – og det er blevet værre og værre for hver ny behandler, jeg har været udsat for! Jeg har været ude af stand til at cykle pga dette – en væsentlig forringelse af livskvaliteten…så stor at jeg nogen gange ønsker mig tilbage til smertehelvedet, hvor jeg i det mindste ikke var invalideret i bevægeligheden.
Er der så stor forskel på evnerne hos de forskellige behandlere (jeg har haft ikke færre end 3 på 10 måneder)? I så fald vil jeg næste gang kræve at blive behandlet af den mindst ringe næste gang.
Jeg føler at jeg skal vælge mellem pest og kolera. Dette gør mig deprimeret!!!
Så sort at jeg hellere må standse skriveriet her.

Egentlig burde jeg vel først undskylde pinlig tavshed i alt for lang tid ifht. hensigtserklæring om at blogge nogenlunde regelmæssigt – se blot på datoen for forrige indlæg, d. 20. marts – i år . Årsager til dette er en blanding af dovenskab og tidnød….

Emnevalg her er således en syndig rodebunke af stort og småt, som det fremgår af de inkommensurable kategorier. Men altså:

Jeg har tidligere skrevet en del om rygestop, ikke mindst for at prøve at motivere mig selv (søg på ‘cigaretter’ i feltet til højre). Det er ikke gået efter hensigten. Flere gange har jeg opnået nogle uger uden gift, men hver gang er jeg ‘faldet i’ igen, især pga. manglende motivation – jeg kan li’ at ryge Måske lykkes det bedre næste gang, nu når afgiften på cigaretter snart får et ordentligt nøk opad, samtidig med en længslesfuldt ventet ekstraudgift: jeg vil have en iPad! Men venter dog til den lander ‘officielt’ i Danmark (måske – de mest pessimistiske rygter pt taler om en lancering i september…). Men jeg erklærer, at lige så snart jeg den i hånden, går der ikke mange timer før oplevelsen beskrives her.

Og nu til noget helt andet – besværligheder med jailbreak’et iPhone.
Forleden, da jeg ville genstarte apparatet (som gjort ikke få gange tidligere), nåede den ikke at finde tilbage til livet. Slet ikke! Ananas-symbolet (svarende til præ-jailbreakets æble) dukkede kort op hvorefter skærmen gik i sort. Undervejs gennem adskillige forsøg sås dog, i bedste fald, tilsyneladende randomiseret og især ved USB-tilslutning til Mac/iTunes, noget gruopvækkende: en karikaturtegning af Steve Jobs udstyret med russisk(vistnok)-sproget taleboble. Jeg går ud fra at teksten var noget i retning af “F*** YOU”, ihvertfald var det udslag af syg hackerhumor – iTunes meddelte at en telefon i Recovery Mode var registreret, og tilbød at gendanne den til fabriksindstillinger.

[Her bliver det lidt indviklet/indforstået/teknisk - spring evt. til slutningen].
Jeg ved fra tidligere erfaringer, at man her har det ALTernative valg at vælge jailbraket firmware-fil, customiseret af Pwanagetool, og – i stigende desperation – forsøgte jeg dette, men (og det kan være mig der ikke valgte rigtig software…) fik beskeden at firmware var inkompatibel. En sidste gang – før jeg prøvede at gendanne til fabriksindstillinger (altså bombe tilbage til præ-jailbreak, ja præ-alting!) – valgte jeg en, tilfældigvis gemt ældre sikkerhedskopi – nu lykkedes det.

Alle data – musik, programmer, indstillinger osv – var pist væk, men jailbraket, nyt operativsystem gendannet, og vigtigst: telefonen kom til live (efter en særdeles ubehagelig ‘nærdødsoplevelse’).
Efterfølgende genskabte jeg
1) telefonnumre, kontakter og kalenderaftaler via Exchange-kontooplysninger
2) hentede programmet Rock med Cydia og (en stor mængde) jailbreak-relateret software via sikkerhedskopi på Rock’s server
3) genskabte data (musik, programmer osv) fra sikkerhedskopi via iTunes.

Til sidst var alt sat tilbage til situationen før sammenbruddet – pyh! Fuldstændig, med alle indstillinger og skærm-layout intakt … og egentlig uden SÅ stort besvær.

Men alt sammen lidt for spændende

Jeg glæder mig (‘som et lille barn’) til at (gen)opleve dette band live i Vega, København i aften!

Indtil et par måneder før Roskilde-festivalen i år kendte jeg absolut intet til deres eksistens, men oplevede dem dér, og har siden særdeles grundigt gennemlyttet store dele af deres diskografi – som omfatter udgivelser, jeg ikke tøver med at omtale med endog meget store superlativer. Nogle jeg ellers ikke strør om mig i flæng – jeg har altid taget musik særdeles seriøst!

Fakta kan (selvfølgelig) findes i Wikipedia og en søgning på Youtube giver masser af hits – her en smagsprøve fra optræden i 2008:

Nej, det er naturligvis ikke den globale økonomiske krise, jeg skriver om her – emnet er alt for omfattende til, at jeg vil spilde tid på at udbrede mine holdninger, og ligger vel i øvrigt et godt stykke udenfor, hvad jeg evt. kunne udtale mig blot nogenlunde kvalificeret om.

Og, at der har været en månedlang pause i mine blogindlæg her, er godt nok en slags krise for bloggen som sådan – er i grel uoverensstemmelse med tidligere hensigtserklæringer om i det mindste at blogge jævnligt – men skal ikke tolkes som krise for blog-forfatteren personlig.

Men der er tale om en alvorlig personlig økonomisk krise – ikke at jeg har mistet mit arbejde, er sat ned i løn, ønsker at sige op eller lignende. Nej: jeg er ‘indhentet af fortiden’ i form af SKAT!

Baggrund: For ca. 20 år siden prøvede jeg at ‘lege selvstændig’, udløst af håbet om kunne leve af min interesse for Mac’en. Desværre var mine evner for at tjene penge væsentlig mindre end min viden og affektion – jeg fik anskaffet min første Macintosh-computer, lavede en del manualer og oversatte The Macintosh Bible til MacBogen, som den kom til at hedde på dansk, samt en masse andet … men samtidig oparbejdede jeg gæld på den forkerte side af 100.000 kr, da jeg langt fra tjente nok til også at indbetale B-skat.

I en årrække var jeg aldeles ligeglad med dette, da jeg var uden betalingsevne. Men min situation er nu radikalt ændret (til det bedre) – jeg har (løn)arbejde, tjener penge … og er i øvrigt usvækket Mac-entusiast. At jeg nu tjener mine egne penge i stedet for at leve af overførselsindkomst, er natuligvis kommet til SKAT’s kendskab – men man ønsker ikke blot at inddrive det skyldige beløb – SKAT ønsker så store afdrag, at jeg kommer til at leve langt under fattigdomsgrænsen: efter betaling af faste udgifter og de af SKAT ønskede afdrag på min gæld efterlades jeg med godt 3.000 kr om måneden! – til dækning af udgift til fx mad, medicin, tandlæge mm.

Denne plads er ikke stedet at redegøre udførligt for beregningerne, men enhver (?) burde kunne se, at dette ikke bare er urimeligt, men ganske enkelt ikke hænger sammen. Selvfølgelig har jeg omgående klaget over afdragsstørrelsen, oplyst om hvad dette “frontalangreb på min eksistens” (citat fra mit brev) indebærer og fremsat konstruktivt forslag til afvikling (som jeg jo nok ikke undgår).

Fra SKAT har jeg modtaget et næsten surrealistisk ‘svar’ – man har “modtaget (mit) brev” … hvorefter følger en tekst på flere sider, som overhovedet ikke svarer på brevet, ikke rummer en stillingtagen til klage eller forholder sig mit forslag, men oplyser om en “ændret retspraksis”, som i det mindste har til følge at afdragene er reduceret med knap 2.000 kr.

Altså kan jeg dog overleve, mens jeg venter svar på fornyet klage … men alt dette har fyldt og fylder ganske så i min bevidsthed, at det har gået ud over frekvensen af blog-indlæg.

PS. Selvsagt kan jeg ikke bare sidde henvendelsen overhørig, da SKAT, modsat alle andre kreditorer,  jo har magt til lønindeholdelse

Ja, dette drejer sig igen, igen om at jeg NU holder op med (u)vanen cigaretrygning!
Som det nok er læseren bekendt, er det langt fra første gang – siden den dumme genoptagelse, efter over 2 års ophør – at jeg flere gange har proklameret, at nu er det nu/nok/for meget mm, netop offentligt for at motivere mig extra, blot for at få tilbagefald igen efter få uger.
Det er lykkedes gennem ca. 2 uger at opretholde et fortsæt om ikke at ryge i arbejdstiden, men også kun i de timer. Ikke nok.
Undskyldninger har været alt for nemme at finde – lige fra “this is not the right day to quit smoking” til konstatering af at nikotin ér mere vanedannende end fx heroin.
Men en 100% sikker måde aldrig at tabe på, er jo aldrig at ville vinde – og nu er det altså tiden, hvor jeg vil vinde!
Detaljer om status følger i linde strømme her og/eller via andre sociale netfora:-)

D. 9. maj annoncerede jeg deltagelse på årets Roskilde Festival. Jeg vil ikke gå i ret mange detaljer, men alligevel kan jeg ikke dy mig for en mini-anmeldelse.
Først generelt: både jeg og min ledsager måtte konkludere at vi nok er ved at være for gamle (56 år) – ikke af ånd, men af krop. Det er ganske enkelt for stor en mundfuld at være tvunget til at gå og stå i mange timer, for til sidst at møde en en halv times gåtur, delvis på en knoldemark, for at nå ‘hjemmeteltet’ med tilhørende soveplads. OG gøre dette flere dage i træk.
Alligevel lykkedes det dog at høre næsten alt planlagt, og et par deciderede overraskelser var der også plads til.

Dag 1
Rumpistol – dansk elektronika på højt niveau. Én DJ, samplere osv, både synlige og ‘usynlige musikere’!
Trentemøller – så tårnhøje forventninger var næsten dømt til at skuffes, men nej, Trentemøller havde skræddersyet et sæt, som fik også de bagerste med. Beskrivelsen fra festivalens website både passer og er helt utilstrækkelig … frækt, gennemført, sublimt (og hvad man nu ellers kan finde frem af superlativer).

Dag 2
Allerede her måtte vi økonomisere med kræfterne til at fræse rundt efter – for os – ukendte bands/musikere.
Mike Sheridan – indfriede mine negative forventninger/fordomme: det er altså synd at han, i sin unge alder, er så hypet af medierne. Han kan blive noget stort, men er det ikke endnu – jeg hører ikke ret mange gnister af originalitet, men han er da god til udnytte sin software…
Faith No More – en reunion, der batter. Extremt vespillende, veloplagt fremførelse af et bagkatalog, der oser af kvalitet.
Nick Cave & The Bad Seeds - i den del af sættet, vi hørte, var der ikke de store overraskelser, men særdeles høj kvalitet i fremførelsen af Nick Cave’s sange fra et åbenbart evigt selv-terapeutisk forløb. Måtte forlades midtvejs for at nå at høre:
The Mars Volta – mine endog meget høje forventninger blev indfriet til fulde. At netop The Mars Volta’s optræden har affødt mange negative kommentarer må skyldes lyden, som nogle har beskrevet som skæmmet af ekko. Der har da også været en del brokkeri over manglende præcision i trommespillet – klart, hvis man har hørt ekko! Vi var så ‘heldige’ at komme for sent til de rigtig gode pladser i pitten – men til gengæld var lyden god og helt uden ekko … og trommeslageren hørte vi som extremt dygtig!
Vi så os nødsaget til at lade Oasis om at fremføre deres gamle hits for et andet publikum, mens vi hvilede de trætte, trætte ben indtil vi i forbifarten konstaterede at Nine Inch Nails‘ sorte industrial lød en smule … kedeligt. Måske ikke rigtig retfærdigt at bedømme et band på 3-4 numre, men vi ville nå frem til pit-køen til noget virkelig godt:
Röyksopp – norsk elektronica, som ikke lyder spor norsk, men er en gennemført live-act, med fuld tryk på alle sanser, og ikke et enkelt fejlgreb på et af de mange keyboards.

Dag 3
Den fysiske udmattelse begynder at sætte sig igennem, så her jeg spoler hastigt videre til aftenens musik.
Pet Shop Boys - kalkuleret, gennemført fremførelse i medley’er af utallige kendte sange. Vellydende perfektionisme til mindste detalje, men ‘peppet op’ af et stort anlagt sceneshow, hvis æstetik jeg/vi ganske enkelt ikke rigtig havde brug for på dette tidspunkt.
Mikael Simpson & Sølvstorm – flot, flot sceneoptræden, præget af især sangene fra ‘Stille Og Uroligt’. At høre fx ‘Jeg sidder lidt fast’ live, med flot lyssætning og gennemført lyd var overraskende positivt – og så havde han en extra keyboard-spiller, “Hvad er det nu han hedder … Trentemøller”, som kvitterede for Mikael Simpsons live-bidrag til sit eget sæt, med denne uannoncerede optræden gennem hele koncerten. Guf!

Dag 4
Vi var nu begge overtrætte, men min ledsager blev livet op af sin kærestes ankomst på éndagsbillet. Selv orkede jeg ikke ret meget, men fik tilfældigvis en særdelse god placering i pit tæt på scenen til
Eagles of Death Metal – et band jeg mødte aldeles uden forventninger til, idet jeg intet anede om deres existens. Som sådan kunne de jo kun overraske positivt – beskrivelsen i det officielle program var “Sjofel rock på høj-niveau”, og det levede de helt op til. 4 musikere, som vel egentlig ikke var særligt teknisk dygtige, men til gengæld fyrede et hyper-energisk sæt af med enorm charme og selvironi, der smittede mange kilometer ud over scenekanten.
Nå ja, jeg hørte faktisk også det meste af Madness‘ optræden, men det udtaler jeg mig kun nødigt om…
Coldplay – jeg fik personligt næsten alle mine negative forventninger opfyldt via ca. 3 numre, og kunne så ærgre mig lidt over absolut at ville have fordommene bekræftet live inden den trælse hjemrejse til København.

Stemningsbilleder fra Roskilde Festival 09 (‘vi kom, så og blev besejret -lol):

Her har jeg samlet et antal aktuelle bemærkninger, som emnemæssigt overhovedet ikke hænger sammen, og således fuldstændig bryder med almindelige principper om kun at lade en blogpost beskæftige sig med én ting … men hver især har ikke ‘kød’ nok på til at berettige et selvstændigt indlæg.

• Denne blog har (i går) 2 års fødselsdag – med lidet imponerende 143 indlæg i alt.
• Jeg har tilføjet en plug-in, som laver Archives-listen i sidebaren til højre om fra en kedelig listning pr måned til en folde-ud/klap-sammen liste a la Blogger. Ikke helt nemt, da bloggen ikke er moderniseret til at anvende WordPress widgets, så enhver simpel ændring kræver lidt kodning – og som tidligere nævnt er dette ikke rigtig min boldgade. Men det lykkedes næsten (der burde ikke være liste-bullets ud for pilene, men jeg har ikke fundet ud af at fjerne dem).
• Mht. rygestop: jeg har forsøgt at motivere mig med både blogposts og status-meddelselser på Facebook, men det er desværre ikke rigtig lykkede, at holde endegyldigt op igen. “Ånden er redebon, men kødet er skrøbeligt”
• Derudover er indtruffet en privatøkonomisk temmelig gruopvækkende hændelse, men emnet er mere privat end personligt, og derfor slet ikke egnet til publicering.

Blandt paradokserne i mit liv (og de tæller nok et ikke helt lille antal) er et af de større, at musikken har fyldt og stadig fylder en stor del – læs et par relevante tidligere blogposts her og her – MEN til dato har jeg aliigevel kun tidligere deltaget i én Roskildefestival (i ’96).

Det vil jeg rette op på i år, hvor jeg er yderligere motiveret af at kunne dele oplevelser og teltplads med den veninde, jeg har gensét efter +35 år – som også beskrevet her i bloggen. Hun har i øvrigt selv været regelmæssig Roskilde-deltager i årevis, hvor fridage op til den første weekend i juli har stået som dét faste programpunkt i arbejds-/ferie-skemaet, fastere/vigtigere end fridage omkring fx jul og nytår.

En Roskildefestival er dage hvor et enormt stort og varieret musikudbud er komprimeret, og tilbyder en unik mulighed for at høre en masse ukendt og overraskende. Men det offentliggjorte program indeholder selvsagt også nogle navne/bands, man i et eller andet omfang ‘kender’ på forhånd, og her har en unik mulighed for opleve live i den bedst tænkelige ramme.

Især glæder jeg mig som et lille barn til juleaften til Trentemøller – en kunstner, hvis hidtidige oevre, jeg kender overordentligt godt fra såvel officielle udgivelser, som mere eller mindre ‘uofficielle’ radiooptagelser.

Trentemøller – foto: Karen Rosetzsky

Han er et af hovednavnene på årets festival, og giver et totimers sæt på Orange Scene tordag nat – i stedet for at parafrasere, citerer jeg fra det officielle program:

“Efter at have turnéret verden over med sit live-show har Trentemøller brugt sin tid på dj-shows, remixprojekter og ikke mindst indspilningen af efterfølgeren til The Last Resort. Alle tilbud om at spille live-shows – og det er mange – er blevet blankt afvist. Lige indtil Roskilde Festival kom og tilbød ham at lave noget helt specielt torsdag nat omkring Orange Scene.
Det bliver et heftigt totimers dj-set fuld af edits og bootlegs, live-elementer og optræden af adskillige af de musikere, der har medvirket på The Last Resort og det kommende Trentemøller album. Dj-settet bliver understøttet af et legende visuelt show, der vil omdanne Orange Scene til en stor fest! Dette bliver et absolut oneoff, et enestående sæt skabt til lejligheden.”

For mig bliver denne begivenhed aldeles uomgængelig – noget jeg vil tilsidesætte alt for at opleve, og på forhånd betragter som hele billetprisen værd! At jeg så også kan glæde mig til at høre/se (nævnt i flæng, blandt over 150 optrædende navne) Röyksopp, Nick Cave, Oasis, Pet Shop Boys, The Mars Volta og ikke mindst Nine Inch Nails – samt sublimt selskab – trækker jo yderligere op i regnskabet. Dette kan meget vel gå hen og blive rigtig stort.

Apropos billetpris: selvfølgelig har jeg anskaffet en billet … med ret stort besvær – fra Roskilde Festivalen hjemmeside ville jeg købe billet online. Købet kan her foretages vha. mange forskellige betalingsmidler, men fire gange fik jeg meddelelse om at transaktionen ikke kunne gennemføres – uanset hvilken af to kreditkortsmuligheder, jeg valgte (VISA Electron og MasterCard) – der var penge/kreditmulighed nok på begge konti

I ‘desperation’ prøvede jeg endnu en gang, denne gang med en over 500 kr dyrere ‘Get A Tent’-mulighed (hvor man i tilgift får et opslået telt på et afgrænset område af festivalen). Jeg havde på det tidpunkt slet ikke undersøgt nærmere, hvad dette gik ud på, da jeg jo havde ‘reserveret’ teltplads andetsteds, men ved nærmere granskning så jeg, at dette var blandt over 1.000 helt éns telte – det så ret kedeligt ud

Imidlertid gik transaktionen denne gang gnidningsløst, så jeg har altså ved et tilfælde erhvervet en extra mulighed for soveplads – og – hvad der for mig er en hel del vigtigere – adgang til varmt bad (og separate toiletfaciliteter). Bademuligheden alene berettiger på en måde trods alt merudgiften, da udsigten til fire dage uden bad forekommer mig temmelig ubehagelig/utænkelig.

Desværre kan jeg ikke dele bademuligheden med dem, jeg er ledsaget af, da adgangen hertil kræver et særligt armbånd – som jeg jo altså nu har købt ved et tilfælde.
Hvis disse betalingsbesværligheder er almindelige, forstår jeg godt, hvis der ikke bliver udsolgt!

I forgårs lavede jeg en alvorlig installationsfejl på Mac’en.
Så et par linier i Macupdate.com om en ‘adblocker’, der kunne bruges, uafhængig af Safari-version og som var gratis. Det lød interessant, syntes jeg, og downloadede straks Glimmerblocker, som navnet er (nej, ikke noget link, tværtimod !)
Under installationen, læste jeg længere i, hvad Macupdate havde om programmet – herunder en række kommentarer, der advarede stærkt mod konflikter med Little Snitch (som jeg anvender hele tiden, for at beskytte mit privatliv, tror jeg). OG expliciterede, at der var tale om en universel adblocker, altså én, som virkede på alle programmer.
Sådan noget ville jeg ikke have, og besluttede straks at fjerne den ‘manuelt’ – altså slette alt, som indeholdt tegnene ‘glimmer’. Da det var gjort, genstartede jeg for at tjekke, om alt var genetableret som før.
Det var det ikke! Først: Safari viste ingen annoncer, ja, den viste slet ikke noget – ‘no network’. Det samme gjaldt alle en række andre browsere, bygget på webkittet. Gecko-browsere som Firefox virkede fint, men det viste sig at ganske mange andre services betjente sig af Apple’s Webkit – Juhu havde fx heller ikke net.
Den situation – at måtte undvære halvdelen af Mac’ens funktionalitet – kunne jeg jo ikke bære, så jeg tog det drastige skridt at formatere harddisken og lægge seneste, sunde Time Machine backup tilbage (PS. Time Machine fungerer bare, uden at bekymre sig om det, laver den præcise billeder af diskens indhold i bestemte tidsintervaller).

Billedteksten er dog ukorrekt – det tog ‘kun’ ca. 11 timer.
Men så var ALT, som det skulle være, og som jeg havde efterladt det før den skæbnessvangre fejlinstallation af noget, som laver temmelig dybe indgreb i systemets virkemåde.
Glimmerblocker – advarslen er hermed givet videre