17 12 2009

Jailbreak

For et par dage siden udførte jeg et vovestykke: udsatte min kære iPhone for et jailbreak – hvilket kort fortalt betyder at åbne apparatet op for 3. parts software (mens den ‘gammelkendte’ funktionalitet er uformindsket). En handling, som absolut ikke har Apple’s velsignelse, og ikke er helt uden risiko for uoprettelig ødelæggelse af iPhone’n.

Selve jailbreak’et udførte jeg aldeles uden problemer eller besvær vha. et lille, ret nyt program kaldet Blackra1n, lavet af en amerikansk knægt, George Hotz aka geohot. Intet med at hente filer med firmware og modificere dem via en (for mig) besværlig proces – nej, tilslut din iPhone/iPod Touch (opdateret til nyeste firmware), start programmet og efter ca. et halvt minut har du jailbreaket dyret! Se (som jeg gjorde – tøvede længe og læste meget om emnet før jeg vovede) evt. en udførlig vejledning.

Og hvad har jeg fået ud af et jailbreak? Indtil videre ikke det store, set en masse eyecandy, installeret og afinstalleret adskillige nyttige/sjove/tåbelige programmer, undret mig lidt og været meget irriteret over hvor reklame-inficeret visse ‘uundværlige’ installations-knudepunkter kan være (årsag til at Apple ikke vil have dem indenfor i Appstore-varmen?), konstateret hvor meget ordet ‘gratis’ kan gradbøjes … og glædet mig over småting som fx muligheden for at modificere interfacet som det fremgår her:

IMG_0034.jpg

Bemærk baggrunden, programtitlerne og reflektionen i ‘docken’. En nyttig lille sag er også SMS Helper, der viser antal tegn mens man skriver i SMS-programmet – 100% gratis og findes kun til en jailbreaket iPhone (hvorfor Apple ikke allerede har indbygget funktionaliteten kan undre). Blandt de perspektiver, der har åbnet sig (og ikke er gratis), er ikke mindst værktøjer, som gør det muligt at have flere programmer åbne samtidig – fx anvendeligt hvis man kører i bil og ikke vil afbryde sin GPS bare for at foretage et opkald på telefonen.

I det hele taget er det et stort, hidtil uopdaget, landskab, som viser sig – udforskning af software giver mig (stadig) en ubeskrivelig (særdeles tidsrøvende) barnlig fryd – og dette på min allerede pragtfulde iPhone. Det er næsten ligesom allerførste gang jeg fik en iPod Touch i hænde – altså slet ikke så ringe endda :-)

02 12 2009

The Mars Volta

Jeg glæder mig (‘som et lille barn’) til at (gen)opleve dette band live i Vega, København i aften!

Indtil et par måneder før Roskilde-festivalen i år kendte jeg absolut intet til deres eksistens, men oplevede dem dér, og har siden særdeles grundigt gennemlyttet store dele af deres diskografisom omfatter udgivelser, jeg ikke tøver med at omtale med endog meget store superlativer. Nogle jeg ellers ikke strør om mig i flæng – jeg har altid taget musik særdeles seriøst!

Fakta kan (selvfølgelig) findes i Wikipedia og en søgning på Youtube giver masser af hits – her en smagsprøve fra optræden i 2008:

http://www.youtube.com/watch?v=wNp95D4MFWM

26 11 2009

Bohemian Rhapsody

Dette kunne ikke blot være en værdig kandidat til ‘Today’s Joke‘, nej, det er noget af det mere underholdende all times: Muppet’s spiller Queens ‘Bohemian Rhapsody’:

http://www.youtube.com/watch?v=tgbNymZ7vqY

Og hvordan har jeg fået en Youtube-video til, dels at fylde hele spalten ud, dels at have et noget pænere ‘skin’ end default embedded Youtube (brug søgefeltet til at se sammenligning – de dovne kan blot klikke her)? Såmænd blot ved hjælp af denne WordPress-plugin (som jeg i øvrigt har haft aktiveret gennem det meste af bloggens levetid i nuværende reinkarnation, men glemt næsten alt om, da den vist ikke fungerede/jeg ikke kunne få til at virke – før opdatering til en version 1.5).

Ja, jeg véd godt at der er en mindre glitch – tidsangivelserne ikke korrekte, før videoen starter (den varer 4:46) … at der hverken er link til selve Youtube.com eller vises logo (før videoen startes) kan jeg personligt sagtens leve med.

Og et lille ps mere: “HD”-kvaliteten på fuld 24″ skærm ser ret godt ud :-)

20 02 2009

Spritny, perfekt iPhone

iphone.png
Min iPhone måtte indleveres til reparation/udskiftning efter få dage – batteriet holdt højst 8 timer på en opladning, selv om telefonen næsten ikke blev brugt.
I går fik jeg SMS fra Telia om, at min iPhone var klar til afhentning, og 5 minutter efter (+ et kvarters ventetid) fik jeg et helt nyt apparat, som virker perfekt.
At en iPhone bruger meget strøm, var jeg forberedt på, men nu kan en opladning i døgnet klare det med mit normale forbrugsmønster.
Alt i alt: endelig er jeg lykkelig ejer af en af de fedeste gadgets, Verden har set til dato.

31 01 2009

iPhone :-)

I dag skete det, Det, som længe har luret på at komme til udtryk – begæret efter en iPhone.
Siden engang sidste sommer, da jeg anskaffede min ‘fattigmands-iPhone’, en iPod Touch, har jeg dagligt glædet mig over dette, det sjoveste legetøj, jeg har haft i årtier.

Men … den har ikke jo 3G til datatrafik, og man kan ikke tale med andre via apparatet, kun chatte – og det går altså ikke ret hurtigt på touchscreen-tastaturet. Men dét har en iPhone – grunde nok til at ønske sig et apparat, der både er iPod, en håndfuld skærm  og trådløs computer på en gang.

Og i dag ville jeg have den, så strax efter arbejde, opsøgte jeg Telia-forretningen 5 min. gang fra min bopæl – Telia er med Apple’s velsignelse fortsat den eneste 100% autoriserede forhandler (dette er/har der været megen debat om, men det emne lader jeg ligge i denne sammenhæng – btw: de andre er vist såmænd ikke ret meget billigere).
16GB sort modellen, jeg vile have, var på lager, men de ville have billedlegitimation, selv et udløbet pas kunne bruges. Så jeg skyndte mig hjem, og fandt mit pas fra ’96 frem … velligende ungdomsbillede, lol.

uphone

8 timer før disse linier skrives, er en drøm er gået i opfyldelse – mit kære legetøj er blevet komplet – prisen taler vi ikke om.

06 01 2009

Alternativ til iPhoto

Google’s Picasa-applikation, som i årevis har existeret til PC (som ‘rigtigt’ program, ikke blot web-upload’eren) er kommet i beta, og kan hentes her.
Læs førstehånds-indtryk her.

06 12 2008

Jerry

jerry500.jpg

08 11 2008

Nye billeder engang i fremtiden

Alle fotos, som kan ses via uggerholt.com er scannede dias fra 70′erne, så jeg overvejede muligheden for at opdatere med nyoptaget materiale.

Derfor er et lommekamera, Olympus Stylus ự830, anskaffet og de allerallerførste forsøg (øvelse gør mester, håber jeg) foretaget. Det er selvfølgelig Jerry som ses her.jerry_.jpg

Og udsigten til købmanden:gadebillede.jpg

07 11 2008

An update in my life

For nogen tid siden bekendtgjorde jeg, at jeg var blevet ‘boligejer’, da jeg meldte mig ind i den nystiftede andelsboligforening i ejendommen, som jeg har boet i siden ’81.
Ikke i min vildeste, mest paranoide fantasi havde tanken strejfet mig, at lån til indskuddet kunne være et problem – jeg skal give ca. 70.000 for en andel, der er ca. 270.000 værd.
Men min egen bank sagde ‘nej’, og to andre banker ligså. Jeg har hørt om den såkaldte ‘finanskrise’ – med alvorlige konsekvenser for en del mennesker. Fx udtalte et par i tv-avisen, at de nu blev nødt til at købe en mindre fladskærm end først planlagt…
Imidlertid har jeg ikke 70.000 på kistebunden, og det er jo bankerne, der sidder på pengene og her har det altafgørende sidste ord, så jeg kaster håndklædet i ringen, og anmoder bestyrelsen om at fortsætte som almindelig lejer.
Mek ok, det er billigere, jeg kan ikke blive smidt ud, og lejelovens bestemmelser ‘beskytter’ mig også fremover. Og jeg påtænker ikke at fraflytte 64 m2 dejlig lys, byfornyet lejlighed med fx fjernvarme, nye vinduer og nyt køkken – ikke før jeg bliver båret ud.
Alligevel er det nedtur :-(

21 10 2008

Vidundere

Dagens forrige blogpost handlede om de langvarige, uløselige og næsten ubærlige nakkesmerter. Så trist, at den ikke bør stå alene – der er bestemt også sket positive forandringer.
1) Jeg har haft fornøjelsen af at ‘deflorere’ Propeople’s nye iMac, overføre og installere al software, dokumenter og indstillinger til alt, samt tage ‘dyret’ i arbejdsmæssig anvendelse.
At få lov til at udpakke en spritny Apple-maskine giver mig en uforlignelig, barnlig glæde, som nok kun andre, ægte Mac-freaks kan sætte sig ind i.
2) Min nyeste, lille gadget, som selvfølgelig er beskrevet andre steder her, min iPod Touch, ér altså bare det sjoveste legetøj, jeg har haft i årevis – så er det vist endegyldigt slået fast :-)

« Previous Entries Next Entries »

Translate

Twitter