NYE KOMMENTARER

Da IOS 5 (opdateret til 5.01) blev lanceret for ca. par måneder siden, opdaterede jeg straks både min iPhone 4 og iPad 2 og mistede selvfølgelig dermed min tidligere jailbreak.

Men egentlig forekommer nødvendigheden af jailbreak med iOS 5 mig stærkt reduceret, da Apple har indkorporeret adskillige features, som er ‘opfundet’ af jailbreak-communitiet, og faktisk har jeg egentlig kun savnet især BiteSMS.

Der har gennem et stykke tid været mulighed for et ‘tethered jailbreak’, altså hvor man ved hver eneste reboot er nødt til at slutte til computer og anvende jailbreak-værktøjet for at komme tilbage til den tidligere tilstand. Efter min mening skal man være temmelig kompulsiv i sin tilgang til jailbreak for at gøre dette, og sådan er jeg jo slet ikke:-)

Men for efterhånden et par uger siden kom pod2g med sin helt egenudviklede jailbreak af ikke-A5 devices, dvs. alt, der kører 5.01 bortset fra iPhone 4s og iPad 2. Den anvendte exploit blev af dev-team hurtigt bygget ind i Redsnow og Pwnagetool. Og nu sprang jeg straks til (blot et par dage efter udgivelsen).

Min første oplevelse var … skuffelse. Jeg søgte lidt på må og få i Cydia og kom næsten hele tiden til barrierer, dels i form af angivelig inkompatibilitet ked iOS 5, dels i form af problemer med at få fat i diverse software – serverne var overbelastede her blot få dage efter offentliggørelsen, og programmørerne var på døgnarbejde for de nødvendige opdateringer.

Blot efter få dage lykkedes mere og mere, Cydia havde ændret opbygning, så det var nemmere at finde brugbare og kompatible tweaks etc.

Og nu ér min iPhone igen som jeg gerne vil have den (fx er BiteSMS nu integreret også i iOS’ets pulldown menu) – og ventetiden er formentlig snart ovre: @pod2g har på Twitter meddelt, at han har haft væsentlige fremskridt med A5-processoren – i så høj grad at en untethered jailbreak til iPad 2 og iPhone 4s kan ventes i løbet af få dage.

‘Omsider’ er der kommet (forudsagt i flere måneder) et untethered jailbreak til iPhone 4 med iOS 4.2.1 -Greenpois0n. Og det skulle jeg selvfølgelig have installeret…omgående.

Hen over fre-lørdag steg versionsnummeret fra 1.0 – 1.0 RC5 beta2 og jeg fulgte med – nåede at sætte i DFU mode, gendanne, jailbreake og (da det efter de første revisioners bug overhovedet blev muligt) installere via Cydia i alt 4-5 gange.

Blandt udfordringerne var at indkredse årsagen til et seriøst crash under start blandt tidligere installet software. Omsider nåede jeg frem til synderen – IKKE at genstallere qTweeter – absolut ikke-kompatibel med iOS 4 .2.1 – og måske ikke uundværlig, men første software jeg købte (for $3,99) efter allerførste bekendtskab med jailbreak verdenen for et par år siden.

Bortset fra denne detalje og vha. den nyeste udgave i hastig sprint af Greenpois0n, RC5, er alt reetableret.

Og hvorfor jeg ikke benyttede Aptbackup, men genstallerede Cydia apps og tweaks manuelt – med i backup’en var ovenfor omtalte qTweeter, som gav uoprettelig startup-løkke=back to scratch.

Til næste systemopdatering (og det varer næppe ret længe) håber jeg eventuel ikke-kompatibilitet blot betyder, at det ikke virker længere, Ikke at det låser alt!

Efter en kort overgang at være ‘gået tilbage’ til Apple’s officielle iOS 4.01 har jeg igen jailbreaket min iPhone – igen vha. programmet Redsnow, som nu er nået til v. 0.9.5b3-5. Se instruktioner og download links her.

Operationen gik en del mere smertefrit end sidst jeg prøvede – bl.a. sørgede jeg for at fravælge en del sløvende/futile options som at aktivere multitasking (kan da lade sig gøre på en 3G, men dels har denne model knap nok hukommelse til at køre 2 programmer, dels er ikke alle apps opdateret til at understøtte muligheden) og have baggrundsbillede (herlig weyecandy, men angiveligt er dette noget som sløver overalt). Det tog kun 5 minutter at udføre operationen, hvorefter jeg havde en jailbreaket telefon med 4.01 iOS og alle indstillinger og data bevaret.

Men nu – d. 1.8.10 – er netop udkommet en endnu lettere jailbreak, som angiveligt virker på alle apparater, der kører med iOS 4 – iPhone 3G, 3 GS, iPhone 4 og iPad! Gå blot ind på http://jailbreakme.com i Safari – sitet er svært overbelastet i skrivende stund, så vent lidt og prøv igen – og vælg ‘Slide to Jailbreak’.

På siden kan man foretage et enkelt valg: tryk på en knap for at udføre jailbreak på selve apparatet – brugeren behøver altså (næsten) ikke foretage sig noget som helst! Jailbreaket er lavet at Comex, som også stod bag Spirit, og vist nok ‘godkendt’ af det berømte devteam, en løs sammenslutning af dedikerede, erfarne iPhone-hackere

Og hvorfor jeg har gjort dette igen: jeg savnede en række muligheder, som muliggøres vha. jailbreak og kun kan fås på den måde, nævnt i flæng – SBSettings, Rotation Inhibitor (den nogen gange særdeles irriterende rotation af skærmbilledet kan toggles, ligesom den kan i iOS 4 på ‘større’ telefoner) og BiteSMS (indeholde bl.a. Quick-Reply af indkommende beskeder, Quick Compose (skriv tekstbeskeder uden at gå ind i SMS applikationen). Vigtigst for mig er nok muligheden for at pille/lege, ikke vha. de utallige spil, men i ‘hjertet’ af iOS’et.

Mens disse linjer skrives har jeg opdateret min iPhone’s operativsystem til v. 4 gennem iTunes – alt gik hurtigt og smertefrit. Ganske vist advarer de fleste kilder mod at opgradere, da man derved mister sin jailbreak, men jeg har et yderst kompulsivt forhold til opdateringer af system og applikationer, så jeg kunne ikke vente … og OS 4 blev frigivet i går.

Naturligvis havde jeg undersøgt mulighederne for at jailbreak’e OS 4, og fundet en guide til programmet Redsnow (med det tillokkende versionsnummer 0.9.5b5-3). Selve jailbreak-processen er forløbet (overraskende) gnidningsfrit, Cydia blev installeret undervejs og downloadede automatisk en hel del repo’er og jeg tilføjede et par stykker selv.

Nu er jeg ved at installere Rock mhp. reetabling af tidligere indkøbt/anvendt jailbreak-relateret software (hvoraf jeg har en kopi liggende på Rock’s server), så nogle timers uovertruffen underholdning forestår … og aftenen er ung endnu!

Næste blogpost kommer givetvis til at handle om fortsættelsen på den gode begyndelse.

For nogle dage siden løb jeg ind i et ejendommeligt problem – kunne ikke downloade længere! Jeg opdagede det først, da jeg ville hente Safari 4.05 opdateringen, og antog først at der var tale om et temporært problem med Apple’s servere. Men et par dage senere lykkedes det heller ikke at hente programmet, og TDC’s udmærkede hastighedstest kunne end ikke fuldføre download-testen.

Nå, jeg prøvede selvfølgelig alt det ‘sædvanlige’ – resette, genstarte, tjekke firmware osv. – alt uden resultat. Imidlertid har jeg for et par måneder siden anskaffet en trådløs router – et forhastet køb i en lignende situation, som dog løste sig selv – der var intet galt dén gang, og en firmware-opdatering løste problemet.

Men denne gang var der ingen løsning – mit trådløse net var fuldstændig gået i udu. Selvfølgelig kunne jeg blot forbinde Mac’en via ethernetkabel, men iPhone’n (og eventuelle gæsteapparater) er jo delvis afhængig af wi-fi (3G er meeget langsommere), så jeg fik med en hel del bøvl sat omtalte router op.

I en situation som denne bliver jeg glad for Apple – deres hardware sluttes blot til, eventuelt skal de så tændes og der foretages nogle få valg i den tilhørende software – så fungerer de på kort tid! Om opsætning af en router som denne kan være ren ‘plug-and-play’, hvis en Windows-maskine bruges, véd jeg jo ikke. Selv om apparatet angiveligt er Mac-kompatibelt, krævede det nogle timers arbejde og læsning i manualen at få skidtet til at virke efter hensigten. Men … apparatet kostede under halvdelen af Apple’s billigste løsning.

Naturligvis forsøgte jeg at sætte min Time Capsule til igen, men resultatet var uændret. Så igen skifte til Dlink-router – temmelig bøvlet, dels pga. routeren, dels pga. kabelmodem-forbindelsen: det er ikke kun et stik, der skal flyttes, forbindelsen skal ‘aktiveres’ over nettet, hver gang man ændrer de tilsluttede enheder.

Så nu har jeg altså igen trådløst netværk – men skal have løst Time Machine-problemet.

Apple har i kølvandet på iPad-lanceringen udgivet en lille opdatering af iPhone firmwaren, som nu hedder 3.1.3 (den forrige 3.1.2).

En opdatering af så lille indhold, at man fristes til at tro at dens egentlige formål er at formindske antallet af jailbreak’ede apparater, da en almindelig, bevidstløs klikken ‘ja’ til spørgsmålet i iTunes om opdatering ønskes, medfører at existerende 3.1.2 jailbreak mistes, sammen med alle programmer installeret via Cydia! Og der er absolut intet nyt i denne firmware – kun sædvanlig vedligeholdelse og marginale sikkerheds-forbedringer.

Så jeg har ventet indtil der forelå et nogenlunde fremkommeligt jailbreak – men så har jeg også opdateret, da jeg lider af kompulsiv trang til altid at anvende nyeste software.

Fremgangsmåde:

1. generere jailbreak’et firmware ud fra Apple’s 3.1.3 vha. Pwnagetool 3.1.5.
2. installere den modificerede fil vha iTunes.
3. restore fra nyeste backup vha. iTunes.
4. bruge Cydia til at hente Aptbackup, og dér vælge Restore – herved anvendes alle indstillinger for jailbreak-delen og programmerne hentes og installeres (selvfølgelig forudsat man har lavet en frisk backup i samme program … før opdateringen.

Heureka! På under 1 time havde jeg en fuldt opdateret iPhone igen. Og ganske vist rummer den nye firmware kun ikke-synlige småforbedringer, men de ér der – fx virker den nye version af WordPress.app, det gjorde den ikke før. Synligt bevis er denne blogpost, som udelukkende er skrevet på iPhone.

Ved samme lejlighed installerede jeg endnu en lille ‘tweak’, som er et uomtvisteligt argument for jailbreak – Rotation Inhibitor. Hermed kan man on-the-fly indstille apps til ikke at rotere – altså forhindre fx uønsket coverflow i iPod.app, når man lægger apparatet fra sig eller ligger og hører musik.

Ja, så kom dagen for afsløringen af Apple’s nye familiemedlem, kaldet iPad – før afsløringen kunne man læse sig bevidstløs i rygtestrømmen. Men nu er den her altså. Ikke verdens 8. vidunder, men at være så negativ at kalde den bare en forvokset iPod Touch, forekommer mig ikke rimeligt.

Blandt de nyheder, der nu er afsløret, har jeg især hæftet mig ved hardwaren. Ikke at den er tynd, har relativ lang batterilevetid og selvfølgelig overfedt touchscreen – nej, den er udstyret med en 1 Ghz Apple-chip, altså egenproduceret for første gang i Apple/Mac/iPhone-historien.

Men her et par billeder mere – som fik ihvertfald mig til at savle en smule. Måske jeg skulle erhverve en for de penge, jeg sparer på ikke at ryge cigaretter (ja, du hørte rigtigt – her er da en overbevisende grund til endegyldigt at stoppe?)

Bloggen har skiftet udseende i disse dage – vel at mærke kun små, næsten umærkelige ændringer, som ikke bryder med med det overordnede layout. Som tidligere bemærket er kodning absolut ikke min stærke side, men for at tweake dette layout er jeg nødt til at bevæge mig på tynd is, nemlig den bagvedliggende PHP-kode.

Sidebaren er ikke widget-venlig – alle ændringer/tilføjelser kan kun foretages via koden. Det tager sin tid for mig, men – naturligvis især når resultatet er tilfredsstillende – det er ganske sjovt arbejde. Således er den lille Twitter-tilføjelse lavet vha. en plugin og indsættelse af linien <?php twitter_messages('uggerholt', 2, false, true, '#', true, true, false) ?>  
Dette kan ikke kaldes ‘at springe over, hvor gærdet er lavest’ – Twitter er leveringsdygtig i flere forskellige widgets, der kan tilpasses i farver og størrelse, hvorefter en kodestump genereres til copy-paste på fx webside eller blog uden yderligere bekymringer for funktionaliteten. Noget nemmere end den løsning, jeg her har valgt, men bærer præg af genkendelige standard-elementer.

Da jeg nu var i gang, er de øvrige eksisterende elementer rykket op eller ned, og for en dels vedkommende opdateret. Endvidere er der tilføjet en helt ny, lille sektion, nemlig en footer, og flere oplysninger flyttet dertil eller tilføjet (bl.a. kodekræs som min spambeskyttede, krypterede email). Og der er skiftet skrifttype overalt – tidligere var Verdana førstevalg, nu Helvetica hhv. Arial (bruges hvis første skrift ikke er installeret på brugerens maskine).

Forhåbentlig medvirker disse tiltag til at bevare layout’ets enkelhed – trods Twitter-tilføjelsen – en del oplysninger flyttet fra sidebar til sidefod med mindre punktstørrelse, og skiftet fra Verdana til Helvetica bidrager væsentligt til en mere tiltalende fremtræden.

Men et ikke ubetydeligt irrititationsmoment er Google’s nye oversættelses-gadget/widget (den gamle virkede slet ikke mere), som ganske vist i sig selv ser pænere ud end den tidligere, men indeholder et script, som indledningsvis (kan lukkes ved klik) placerer et grimt, hvidt Google Translate banner over bloggen. Aldeles unødvendigt, før man rent faktisk vælger en eller anden oversættelse – det er jo ikke Google, som har indflydelse på, hvad der står på originalsproget dansk. Jeg overvejer pt helt at fjerne sidebar-elementet pga. dette æstetiske attentat – hvad synes læseren?

Som omtalt i forrige blogpost har jeg – efter lang tids tøven og grundig Googling – jailbreak’et min iPhone. Og jeg har absolut ikke fortrudt -man får det bedste fra to verdener: al hidtidig funktionalitet er uændret, men i  tilgift til de over 100.000 programmer, der tilbydes i Apple’s Appstore, får man mulighed for at installere et – for mig ukendt – men meget, meget stort antal 3. parts programmer, som af mange forskellige årsager ikke er lukket indenfor i varmen hos Apple. Det betyder ikke nødvendigvis at det er dårlig software – et betydeligt antal officielt godkendte programmer er mindst lige så ligegyldige eller tåbelige (men i det mindste virker de) – det kan ligesåvel være at de overtræder Apple’s retningslinier for platformen, fx ved at fungere via multitasking, altså at flere processer kører samtidig (dvs. andre end standarden – iPod-delen af iPhone er exempel på en ‘officielt godkendt’ baggrundsproces).

På skærmdumpet herover ses et lille program, jeg ikke kunne modstå fristelsen til at købe qTweeter. Uanset hvilken applikation, der ellers er åben (og har synlig statusbjælke), åbnes det uden at lukke det igangværende, blot ved at swipe fingeren nedad fra statusbjæken. Herfra kan man skrive en kort tekst og umiddelbart publicere den til Twitter og/eller Facebook. Med den ganske lave frekvens, jeg i øvrigt udgiver mine små pip på disse medier, er qTweeter vel ret beset fuldstændig overflødig – men alene det smarte ved programmet (og at jeg har investeret ikke mindre end $4,99!) gør at jeg jævnligt forsøger at finde noget bare en smule relevant at skrive her.

I det hele taget prøver jeg langsomt at tage ‘Twitter-fænomenet’ til mig mere og mere, og kan efterhånden (med spæde, spæde skridt) finde en smule vej i den million-store, tilsyneladende fuldstændig overvældende og uoverskuelige mængde af udgydelser (på højst 140 tegn), der er på verdensplan. Dette har afstedkommet en lille tilføjelse til bloggen (ude til højre), hvor man til hver en tid kan læse de seneste pip fra mig – real-time.

Hvorfor? Først og fremmest fordi det er sjovt og fordi man kan … man på sigt måske temmelig brugbart. Her tænkes selvfølgelig ikke så meget på mine egne bidrag – men ved at selektere lidt i hvem, man følger på Twitter og filtrere strømmen af ‘pip’, kan man faktisk få et godt overblik over nyheder indenfor éns interesse-sfære, for mit vedkommende både de dags-aktuelle (følger bl.a. TV2 breaking og Berlingske), iPhone/Mac-specifikke (følger bl.a. MacWorld UK og individuelle entusiaster) og generelle software/web-relaterede (følger bl.a. Mashable og … min arbejdsplads, Propeople).

For et par dage siden udførte jeg et vovestykke: udsatte min kære iPhone for et jailbreak – hvilket kort fortalt betyder at åbne apparatet op for 3. parts software (mens den ‘gammelkendte’ funktionalitet er uformindsket). En handling, som absolut ikke har Apple’s velsignelse, og ikke er helt uden risiko for uoprettelig ødelæggelse af iPhone’n.

Selve jailbreak’et udførte jeg aldeles uden problemer eller besvær vha. et lille, ret nyt program kaldet Blackra1n, lavet af en amerikansk knægt, George Hotz aka geohot. Intet med at hente filer med firmware og modificere dem via en (for mig) besværlig proces – nej, tilslut din iPhone/iPod Touch (opdateret til nyeste firmware), start programmet og efter ca. et halvt minut har du jailbreaket dyret! Se (som jeg gjorde – tøvede længe og læste meget om emnet før jeg vovede) evt. en udførlig vejledning.

Og hvad har jeg fået ud af et jailbreak? Indtil videre ikke det store, set en masse eyecandy, installeret og afinstalleret adskillige nyttige/sjove/tåbelige programmer, undret mig lidt og været meget irriteret over hvor reklame-inficeret visse ‘uundværlige’ installations-knudepunkter kan være (årsag til at Apple ikke vil have dem indenfor i Appstore-varmen?), konstateret hvor meget ordet ‘gratis’ kan gradbøjes … og glædet mig over småting som fx muligheden for at modificere interfacet som det fremgår her:

Bemærk baggrunden, programtitlerne og reflektionen i ‘docken’. En nyttig lille sag er også SMS Helper, der viser antal tegn mens man skriver i SMS-programmet – 100% gratis og findes kun til en jailbreaket iPhone (hvorfor Apple ikke allerede har indbygget funktionaliteten kan undre). Blandt de perspektiver, der har åbnet sig (og ikke er gratis), er ikke mindst værktøjer, som gør det muligt at have flere programmer åbne samtidig – fx anvendeligt hvis man kører i bil og ikke vil afbryde sin GPS bare for at foretage et opkald på telefonen.

I det hele taget er det et stort, hidtil uopdaget, landskab, som viser sig – udforskning af software giver mig (stadig) en ubeskrivelig (særdeles tidsrøvende) barnlig fryd – og dette på min allerede pragtfulde iPhone. Det er næsten ligesom allerførste gang jeg fik en iPod Touch i hænde – altså slet ikke så ringe endda