07 10 2008
Krise
Jeg har, som tidligere beskevet her i bloggen (‘Boligejer’) givet tilsagn om at købe min lejlighed som andel. Nogle facts i den sammenhæng: da jeg bor her ved stiftelsen, skal jeg kun betale 98.000 minus betalt depositum og indestående på vedligeholdelseskonto = ca. 70.000, vel at mærke for en andel, som på papiret angiveligt er op imod 280.000 kr værd (som belåningsgrundlag og salgsværdi). Mine motiver til købet er slet ikke investering, men dels at kunne blive boende i noget, som er næsten mit eget, dels at omlægge mit ret store, dyre banklån til et billigere boliglån (jeg har i årevis betalt 1.760 i afdrag hver måned, hvoraf 1.200+ er renter).
Naturligvis kræver det, at jeg låner de 70.000 til indskuddet i banken, og jeg forestillede mig overhovedet ikke at det skulle være noget problem – at en bank måske ikke var interesseret i at få en sikkerhed for sine penge, som de aldrig havde haft før, og hjælpe en kunde med en gevinst på små 200.000, indgik ganske enkelt ikke i min forestillingsverden.
En samtale (tirsdag i sidste uge) med min såkaldte bankrådgiver hos Nordea gav mig imidlertid det største chok, jeg har fået i nyere tid: banken ville ikke låne mig pengene, ‘da ejendommens financiering var særdeles risikofyldt’ og jeg ‘aldrig kunne vente at sælge lejligheden for den pris, jeg var stillet i udsigt’. Faktisk ville andelen overhovedet ikke udgøre nogen form for sikkerhed!
Ganske vist er det ikke undgået min opmærksomhed at der en form for financiel krise pt. – men når især bankfolk og medier udråber tilstanden som noget nær katastrofe, forekommer det mig i dagens Danmark og internationale samfund at være proportionsforvridning uden respekt for historisk viden/bevidsthed og i værste fald en selvopfyldende profeti. For år tilbage brugte Mogens Lykketoft udtrykket ‘hysteriske kællinger’ om børsfolks adfærd – udtrykket passer fint på de nævnte andre grupper (mere ‘politisk ukorrekte’ betegnelser om hysteri og fysiologi trænger sig på, men det er vist udtryk for macho-tankegang, og den slags mener/skriver jeg selvfølgelig ikke).
Enten taler Nordea usandt og/eller er inkompetent eller også ser det særdeles sort ud for vores andelsboligforening – jeg tror at der må ligge andet bag holdningen (financieringen er et ikke særlig usikkert realkreditlån, andre beboere har fået deres bank til at yde lån uden problemer, og der er allerede solgt tre lejligheder).
Men jeg skal nok afholde mig fra eksplicit at gisne om andres, hrm “dunkle” motiver…’tanker er toldfrie’.
I stedet prøver jeg at kontakte andet pengeinstitut – i første omgang den bank (Forstædernes Bank) som min arbejdsplads benytter (via Propeople’s ‘business manager’, som har indvilget i at assistere).
Det bliver spændende. Så en fortsættelse følger givetvis her i bloggen.