NYE KOMMENTARER

Denne dag, d. 8. januar 1947, blev David Bowie født, så det må være på sin plads at fejre 65-års dagen.

Men det er sandelig ikke nemt at vælge fra mandens musikalske bagkatalog, der strækker sig helt fra 1969 – og jo rummer et musikalsk overflødighedshorn udtrykt gennem et væld af stilarter og ‘personaer’, der bringer udtrykket “kameleon” i erindring – men alt holdt sammen af en sand mesters integritet.

Så her kommer et af mine personlige yndlingsnumre, Ashes To Ashes fra 1980:

Yes! Omsider nåede min nye telefon frem fra Apple. Pga. vigtige ærinder fik jeg først pakket den ud sidst på eftermidagen – modtog den allerede ved 12-tiden. Inden den herlige udpakning (ja, som tidligere omtalt bliver jeg som barn igen når jeg modtager et nyt Apple-produkt) besøgte jeg 3-butikken i AmagerCenter, og fik udleveret det fornødne MicroSIM kort. I med kortet, aktivere via iTunes, synkronisere fra backup og boom (noget forsinket – det tager mere end et øjeblik at restore 12-14 GB data aka musik) var telefonen fuldt funktionsdygtig.

Selvfølgelig lod jeg det ikke blive ved det, men jailbreakede straks med Geohot’s nyligt lancerede Limera1n software (til Mac). Processen gik som smurt, lidt mere ‘kompliceret’ end tidligere jailbreak-værktøjer fra samme forfatter (Blackra1n), idet man skal sætte telefonen i recovery mode undervejs. Men alligevel utrolig hurtigt og simpelt!

Vigtig software (se forrige blogpost) blev så hentet via Cydia (var for dum/langsom til at udnytte Aptbackup-softwarens mulighed for at gendanne tidligere Cydia-installerede programmer), suppleret af LiveClock (gæt selv hvad det er).

Status: alt virker som det skal, jeg er træt, lykkelig … og en del fattigere. For at imødegå slunken tegnebog prøver jeg igen at holde op med cigaretter. Basta!

Erklæring: Skråtobak vil igen blive anvendt … men først fra i overmorgen, torsdag d. 21.10.2010 (hvorfor først den dag? – det oplyser jeg ikke offentligt

For nylig har jeg foretaget et par ret minimalistiske opgraderinger af ”andet hardware’ – altså andet end Mac og omegn. Først investerede jeg i den mindste fladskærm, man vist kan opdrive: 19″. Det gamle, noget større billedrørsfjernsyn havde ikke uvæsentlige irritationsmomenter, idet billedet stod fortegnet efter overgangen til digitalt TV – en del (alle?) 16:9 udsendelser blev strakt ud til at fylde hele skærmen, altså vertikalt fortegnet.

For nogle år siden anskaffede jeg en DVD-spiller i Fakta – dengang et økonomisk temmelig godt køb (under 500 kr). Og den har da også tjent mig til lejlighedvis afspilning af leje-/købefilm. Men den var særdeles kræsen med alle andre DVD-typer, som – hvis disken overhovedet måske kunne læses – typisk loadede i laaang tid før man mødtes med beskeden ‘Unknown disk’. Dette var jeg så irriteret over at jeg en regnvåd lørdag, hvor jeg havde lidt lyst til at se andet end DR – anskaffede en Sony, der ikke engang kostede mere end den gamle: kr 499,-

Et heldigt valg: jeg har omsider kunnet se gamle koncertoptagelser med Grateful Dead, konverteret fra AVI til Video_TS. I modsætning til forgængeren loader og spiller den nyanskaffede DVD-spiller dem straks. Og, selv om der jo er tale om downloadet, hjemmebrændt musik, er det aldeles lovligt – Grateful Dead hyldede aldeles atypisk, at man optog deres koncerter og udvekslede optagelserne med andre fans.

Hrm … forrige blogpost her var helt tilbage fra d. 2.12. og omtalte en koncert med The Mars Volta, som jeg glædede mig overordentlig meget til. En anmeldelse/status umiddelbart efter koncerten er udeblevet … det byder mig imod at fortælle hvor negativ en oplevelse det var!

På trods af at det nok var den dårligste koncert, jeg nogensinde har investeret billet og forventninger til (for første gang i 40+ år forlod jeg et koncertsted før koncerten var slut), har bandet slet ikke mistet min absolutte kærlighed.

Næste gang de optræder i København eller bare Europa vil jeg være blandt de første, som bestiller billet – bedømt ud fra deres (ret få – de startede i 2001) udgivelser er der potentiale til ikke mindre end en oplevelse for livet! Men – i hvert fald mine – forventninger blev altså desværre dybt skuffede d. 2.12.09

Jeg glæder mig (‘som et lille barn’) til at (gen)opleve dette band live i Vega, København i aften!

Indtil et par måneder før Roskilde-festivalen i år kendte jeg absolut intet til deres eksistens, men oplevede dem dér, og har siden særdeles grundigt gennemlyttet store dele af deres diskografi – som omfatter udgivelser, jeg ikke tøver med at omtale med endog meget store superlativer. Nogle jeg ellers ikke strør om mig i flæng – jeg har altid taget musik særdeles seriøst!

Fakta kan (selvfølgelig) findes i Wikipedia og en søgning på Youtube giver masser af hits – her en smagsprøve fra optræden i 2008:

Dette kunne ikke blot være en værdig kandidat til ‘Today’s Joke‘, nej, det er noget af det mere underholdende all times: Muppet’s spiller Queens ‘Bohemian Rhapsody’:

Og hvordan har jeg fået en Youtube-video til, dels at fylde hele spalten ud, dels at have et noget pænere ‘skin’ end default embedded Youtube (brug søgefeltet til at se sammenligning – de dovne kan blot klikke her)? Såmænd blot ved hjælp af denne WordPress-plugin (som jeg i øvrigt har haft aktiveret gennem det meste af bloggens levetid i nuværende reinkarnation, men glemt næsten alt om, da den vist ikke fungerede/jeg ikke kunne få til at virke – før opdatering til en version 1.5).

Ja, jeg véd godt at der er en mindre glitch – tidsangivelserne ikke korrekte, før videoen starter (den varer 4:46) … at der hverken er link til selve Youtube.com eller vises logo (før videoen startes) kan jeg personligt sagtens leve med.

Og et lille ps mere: “HD”-kvaliteten på fuld 24″ skærm ser ret godt ud

D. 9. maj annoncerede jeg deltagelse på årets Roskilde Festival. Jeg vil ikke gå i ret mange detaljer, men alligevel kan jeg ikke dy mig for en mini-anmeldelse.
Først generelt: både jeg og min ledsager måtte konkludere at vi nok er ved at være for gamle (56 år) – ikke af ånd, men af krop. Det er ganske enkelt for stor en mundfuld at være tvunget til at gå og stå i mange timer, for til sidst at møde en en halv times gåtur, delvis på en knoldemark, for at nå ‘hjemmeteltet’ med tilhørende soveplads. OG gøre dette flere dage i træk.
Alligevel lykkedes det dog at høre næsten alt planlagt, og et par deciderede overraskelser var der også plads til.

Dag 1
Rumpistol – dansk elektronika på højt niveau. Én DJ, samplere osv, både synlige og ‘usynlige musikere’!
Trentemøller – så tårnhøje forventninger var næsten dømt til at skuffes, men nej, Trentemøller havde skræddersyet et sæt, som fik også de bagerste med. Beskrivelsen fra festivalens website både passer og er helt utilstrækkelig … frækt, gennemført, sublimt (og hvad man nu ellers kan finde frem af superlativer).

Dag 2
Allerede her måtte vi økonomisere med kræfterne til at fræse rundt efter – for os – ukendte bands/musikere.
Mike Sheridan – indfriede mine negative forventninger/fordomme: det er altså synd at han, i sin unge alder, er så hypet af medierne. Han kan blive noget stort, men er det ikke endnu – jeg hører ikke ret mange gnister af originalitet, men han er da god til udnytte sin software…
Faith No More – en reunion, der batter. Extremt vespillende, veloplagt fremførelse af et bagkatalog, der oser af kvalitet.
Nick Cave & The Bad Seeds - i den del af sættet, vi hørte, var der ikke de store overraskelser, men særdeles høj kvalitet i fremførelsen af Nick Cave’s sange fra et åbenbart evigt selv-terapeutisk forløb. Måtte forlades midtvejs for at nå at høre:
The Mars Volta – mine endog meget høje forventninger blev indfriet til fulde. At netop The Mars Volta’s optræden har affødt mange negative kommentarer må skyldes lyden, som nogle har beskrevet som skæmmet af ekko. Der har da også været en del brokkeri over manglende præcision i trommespillet – klart, hvis man har hørt ekko! Vi var så ‘heldige’ at komme for sent til de rigtig gode pladser i pitten – men til gengæld var lyden god og helt uden ekko … og trommeslageren hørte vi som extremt dygtig!
Vi så os nødsaget til at lade Oasis om at fremføre deres gamle hits for et andet publikum, mens vi hvilede de trætte, trætte ben indtil vi i forbifarten konstaterede at Nine Inch Nails‘ sorte industrial lød en smule … kedeligt. Måske ikke rigtig retfærdigt at bedømme et band på 3-4 numre, men vi ville nå frem til pit-køen til noget virkelig godt:
Röyksopp – norsk elektronica, som ikke lyder spor norsk, men er en gennemført live-act, med fuld tryk på alle sanser, og ikke et enkelt fejlgreb på et af de mange keyboards.

Dag 3
Den fysiske udmattelse begynder at sætte sig igennem, så her jeg spoler hastigt videre til aftenens musik.
Pet Shop Boys - kalkuleret, gennemført fremførelse i medley’er af utallige kendte sange. Vellydende perfektionisme til mindste detalje, men ‘peppet op’ af et stort anlagt sceneshow, hvis æstetik jeg/vi ganske enkelt ikke rigtig havde brug for på dette tidspunkt.
Mikael Simpson & Sølvstorm – flot, flot sceneoptræden, præget af især sangene fra ‘Stille Og Uroligt’. At høre fx ‘Jeg sidder lidt fast’ live, med flot lyssætning og gennemført lyd var overraskende positivt – og så havde han en extra keyboard-spiller, “Hvad er det nu han hedder … Trentemøller”, som kvitterede for Mikael Simpsons live-bidrag til sit eget sæt, med denne uannoncerede optræden gennem hele koncerten. Guf!

Dag 4
Vi var nu begge overtrætte, men min ledsager blev livet op af sin kærestes ankomst på éndagsbillet. Selv orkede jeg ikke ret meget, men fik tilfældigvis en særdelse god placering i pit tæt på scenen til
Eagles of Death Metal – et band jeg mødte aldeles uden forventninger til, idet jeg intet anede om deres existens. Som sådan kunne de jo kun overraske positivt – beskrivelsen i det officielle program var “Sjofel rock på høj-niveau”, og det levede de helt op til. 4 musikere, som vel egentlig ikke var særligt teknisk dygtige, men til gengæld fyrede et hyper-energisk sæt af med enorm charme og selvironi, der smittede mange kilometer ud over scenekanten.
Nå ja, jeg hørte faktisk også det meste af Madness‘ optræden, men det udtaler jeg mig kun nødigt om…
Coldplay – jeg fik personligt næsten alle mine negative forventninger opfyldt via ca. 3 numre, og kunne så ærgre mig lidt over absolut at ville have fordommene bekræftet live inden den trælse hjemrejse til København.

Stemningsbilleder fra Roskilde Festival 09 (‘vi kom, så og blev besejret -lol):

Blandt paradokserne i mit liv (og de tæller nok et ikke helt lille antal) er et af de større, at musikken har fyldt og stadig fylder en stor del – læs et par relevante tidligere blogposts her og her – MEN til dato har jeg aliigevel kun tidligere deltaget i én Roskildefestival (i ’96).

Det vil jeg rette op på i år, hvor jeg er yderligere motiveret af at kunne dele oplevelser og teltplads med den veninde, jeg har gensét efter +35 år – som også beskrevet her i bloggen. Hun har i øvrigt selv været regelmæssig Roskilde-deltager i årevis, hvor fridage op til den første weekend i juli har stået som dét faste programpunkt i arbejds-/ferie-skemaet, fastere/vigtigere end fridage omkring fx jul og nytår.

En Roskildefestival er dage hvor et enormt stort og varieret musikudbud er komprimeret, og tilbyder en unik mulighed for at høre en masse ukendt og overraskende. Men det offentliggjorte program indeholder selvsagt også nogle navne/bands, man i et eller andet omfang ‘kender’ på forhånd, og her har en unik mulighed for opleve live i den bedst tænkelige ramme.

Især glæder jeg mig som et lille barn til juleaften til Trentemøller – en kunstner, hvis hidtidige oevre, jeg kender overordentligt godt fra såvel officielle udgivelser, som mere eller mindre ‘uofficielle’ radiooptagelser.

Trentemøller – foto: Karen Rosetzsky

Han er et af hovednavnene på årets festival, og giver et totimers sæt på Orange Scene tordag nat – i stedet for at parafrasere, citerer jeg fra det officielle program:

“Efter at have turnéret verden over med sit live-show har Trentemøller brugt sin tid på dj-shows, remixprojekter og ikke mindst indspilningen af efterfølgeren til The Last Resort. Alle tilbud om at spille live-shows – og det er mange – er blevet blankt afvist. Lige indtil Roskilde Festival kom og tilbød ham at lave noget helt specielt torsdag nat omkring Orange Scene.
Det bliver et heftigt totimers dj-set fuld af edits og bootlegs, live-elementer og optræden af adskillige af de musikere, der har medvirket på The Last Resort og det kommende Trentemøller album. Dj-settet bliver understøttet af et legende visuelt show, der vil omdanne Orange Scene til en stor fest! Dette bliver et absolut oneoff, et enestående sæt skabt til lejligheden.”

For mig bliver denne begivenhed aldeles uomgængelig – noget jeg vil tilsidesætte alt for at opleve, og på forhånd betragter som hele billetprisen værd! At jeg så også kan glæde mig til at høre/se (nævnt i flæng, blandt over 150 optrædende navne) Röyksopp, Nick Cave, Oasis, Pet Shop Boys, The Mars Volta og ikke mindst Nine Inch Nails – samt sublimt selskab – trækker jo yderligere op i regnskabet. Dette kan meget vel gå hen og blive rigtig stort.

Apropos billetpris: selvfølgelig har jeg anskaffet en billet … med ret stort besvær – fra Roskilde Festivalen hjemmeside ville jeg købe billet online. Købet kan her foretages vha. mange forskellige betalingsmidler, men fire gange fik jeg meddelelse om at transaktionen ikke kunne gennemføres – uanset hvilken af to kreditkortsmuligheder, jeg valgte (VISA Electron og MasterCard) – der var penge/kreditmulighed nok på begge konti

I ‘desperation’ prøvede jeg endnu en gang, denne gang med en over 500 kr dyrere ‘Get A Tent’-mulighed (hvor man i tilgift får et opslået telt på et afgrænset område af festivalen). Jeg havde på det tidpunkt slet ikke undersøgt nærmere, hvad dette gik ud på, da jeg jo havde ‘reserveret’ teltplads andetsteds, men ved nærmere granskning så jeg, at dette var blandt over 1.000 helt éns telte – det så ret kedeligt ud

Imidlertid gik transaktionen denne gang gnidningsløst, så jeg har altså ved et tilfælde erhvervet en extra mulighed for soveplads – og – hvad der for mig er en hel del vigtigere – adgang til varmt bad (og separate toiletfaciliteter). Bademuligheden alene berettiger på en måde trods alt merudgiften, da udsigten til fire dage uden bad forekommer mig temmelig ubehagelig/utænkelig.

Desværre kan jeg ikke dele bademuligheden med dem, jeg er ledsaget af, da adgangen hertil kræver et særligt armbånd – som jeg jo altså nu har købt ved et tilfælde.
Hvis disse betalingsbesværligheder er almindelige, forstår jeg godt, hvis der ikke bliver udsolgt!

Som tidligere nævnt, spiller musik en særdeles stor rolle i mit liv, og jeg sætter pris pã et optimalt anlæg.
Vel at mærke ‘optimalt’ inden for nogle ikke ret entydigt definerede rammer som det vil føre for vidt at elaboreree her.
Anyway: jeg har et udstyr, som har opfyldt mit behov i adskillige år, ikke vildt dyrt, men heller ikke helt billigt.
Lyden er, hvad jeg vil vove at kalde, god. Især mellemtoneområdet (hvor de fleste audio-informationer ligger) lød sublimt godt (Dali og Nad enheder, gode kabler).
Imidlertid var der ingen rigtig bas … under 50 Hz ingen lyd overhovedet
Men nu har jeg suppleret med en ældre subwoofer, som ellers stod for at blive smidt ud. Den har egen forstærker og dækker området 30-200 Hz.
Hvor megen informtion der ligger dér, har overrasket mig med stor glæde til følge: kombinationen lyder bare SÅ godt at jeg fattes ord. Ganske og aldeles gratis har jeg fået et helt nyt, dyrt steroanlæg – wow!

En iPhone har indbygget en masse forskellige ringetoner at vælge imellem, som er mere eller mindre interessante/nyttige, men selvfølgelig kan man supplere udvalget med skræddersyede yndlingsmelodier, der kan hentes mod betaling eller gratis (antagelig, jeg har aldrig prøvet).
Men hvordan anvender man udvalgte melodier fra sit iTunes-bibliotek? Det anede jeg intet om, før jeg tilfældigvis faldt over en lille guide, der fortæller, hvordan man nemt kan lave sine egne iPhone ringetoner vha. iTunes og Garageband. Læs vejledningen her.
Btw. er Garageband faktisk et program, jeg aldrig har haft åbnet før – dér er godt nok mange muligheder for at ‘komponere’ musik på Mac’en, men jeg holdt mig kun til den meget lille del, som angår det specifikke emne.
Som næsten alt andet på Mac’en, er det utroligt nemt – for mig lykkedes det i allerførste forsøg. Prøv det!