i går oprandt så dagen, dagen hvor alle ventede præsentation og lancering af både iPhone 5, iOS 5 og iCloud.
Hvad fik vi? Præsentation af en 2 x hurtigere iPhone 4S – ellers det samme, men vist nok en del billigere. Mht. nævnte forventninger må vi vente et par dage endnu – noget skuffende.
Ikke mindst hvordan den gratis service, iCloud, vil erstatte og tilføre masser af nye muligheder til den tidligere service, MobileMe, som var alt andet end gratis med $99 om året.
Et andet aspekt som er let uafklaret, er hvordan iOS 5 forholder sig.til jailbreak. Rapporter går ud på at GM versionen allerede kan jailbreakes, men tethered … Og dermed mindre interessannt i min optik.
Men det ér altså muligt, så det er et spørgsmål om (please, please, kort tid) før skyen er gjort fri – de kreative hjerner i jailbreak-communitiet vil altid finde nye smutveje, trods Apple’s forsøg på at lukke af.
Det er alt for længe siden, jeg har fået skrevet en blogpost.
Og faktisk har jeg ingen større lyst til at skrive noget som helst, så jeg vil i stedet skrive en rodebunke om hvad jeg burde ytre mig om – og hvorfor jeg alligevel med besvær nedfælder et par linjer….
1. På jailbreak-fronten er der stille siden sidst. Mine iDevices, iPhone 4 og iPad 2, kører begge iOS 4.3.3, nyeste OS, som kan jailbreakes. Ganske vist har Apple lanceret både 4.3.4 og 4.3.5, men der kommer ikke software til jailbreak hertil – alle (inkl. forfatteren) venter spændt på næste version, som kommer samtidig med/til iPhone 5.
Der er vist ingen officiel udgivelsesdag endnu, men en gang i efteråret er nok ikke usandsynligt.
Det kripler i fingrene for at få en strax ved release…men hvordan financieringen kommer på plads er p.t. uvist:-(
2. Mht. nakkesmerter: efter 13 måneders ventetid kom jeg omsider til undersøgelse på Bispebjerg Hospitals dystoniklinik. Her har jeg nu fået i alt 4 Botox injektioner mhp. at lamme den muskulatur som gav anledning til de uudholdelige, kroniske smerter (se flere tidligere blogposts om emnet – skriv blot ‘smerter’ i søgefeltet).
Tilstanden er stadig plagsom, blot på en ny måde – smerterne ér reduceret (men ikke helt fjernet). Til gengæld kan jeg ikke holde hovedet oppe – og det er blevet værre og værre for hver ny behandler, jeg har været udsat for! Jeg har været ude af stand til at cykle pga dette – en væsentlig forringelse af livskvaliteten…så stor at jeg nogen gange ønsker mig tilbage til smertehelvedet, hvor jeg i det mindste ikke var invalideret i bevægeligheden.
Er der så stor forskel på evnerne hos de forskellige behandlere (jeg har haft ikke færre end 3 på 10 måneder)? I så fald vil jeg næste gang kræve at blive behandlet af den mindst ringe næste gang.
Jeg føler at jeg skal vælge mellem pest og kolera. Dette gør mig deprimeret!!!
Så sort at jeg hellere må standse skriveriet her.
‘Omsider’ er der kommet (forudsagt i flere måneder) et untethered jailbreak til iPhone 4 med iOS 4.2.1 -Greenpois0n. Og det skulle jeg selvfølgelig have installeret…omgående.
Hen over fre-lørdag steg versionsnummeret fra 1.0 – 1.0 RC5 beta2 og jeg fulgte med – nåede at sætte i DFU mode, gendanne, jailbreake og (da det efter de første revisioners bug overhovedet blev muligt) installere via Cydia i alt 4-5 gange.
![]()
Blandt udfordringerne var at indkredse årsagen til et seriøst crash under start blandt tidligere installet software. Omsider nåede jeg frem til synderen – IKKE at genstallere qTweeter – absolut ikke-kompatibel med iOS 4 .2.1 – og måske ikke uundværlig, men første software jeg købte (for $3,99) efter allerførste bekendtskab med jailbreak verdenen for et par år siden.
Bortset fra denne detalje og vha. den nyeste udgave i hastig sprint af Greenpois0n, RC5, er alt reetableret.
Og hvorfor jeg ikke benyttede Aptbackup, men genstallerede Cydia apps og tweaks manuelt – med i backup’en var ovenfor omtalte qTweeter, som gav uoprettelig startup-løkke=back to scratch.
Til næste systemopdatering (og det varer næppe ret længe) håber jeg eventuel ikke-kompatibilitet blot betyder, at det ikke virker længere, Ikke at det låser alt!
Det kan næppe komme som en større overraskelse for læseren, at forfatteren anvender Apple Macintosh – som jeg har gjort det, siden første gang jeg mødte Mac’en i 1986.
Den gang kunne forholdet mellem Apple og Microsoft og brugere af de respektive operativsystemer nærmest beskrives som en religionskrig. Med tiden er modsætningerne i nogen grad blødt op (Windows ér blevet bedre siden de første spæde overbygninger til DOS operativsystemet) – men, men, men. Selvfølgelig er jeg ikke ‘gået over til fjenden’ og har anskaffet PC, men kører et par virtuelle maskiner i Mac’en – én med Windows XP, én med Windows 7. Årsagen er dels elementær nysgerrighed, dels at kunne drage fordel af det, indrømmet, langt større software-udvalg, der findes til PC ifht. tilsvarende Mac-programmel.
Et eksempel: jeg blev mødt med ønsket om at konvertere nogle videoer fra bl.a. MP4 til Flash, så de kunne anvendes på en webside. Selvfølgelig findes der udmærket Mac-software til dette formål, men ikke gratis – og det kan man få til Windows. En Googling på “free converter flash” bringer en lang liste frem, næsten udelukkende med ikke-Mac programmer. Ved at klikke på resultaterne fandt jeg en del brugbart, men måtte sande, at kun få ting i livet ér aldeles gratis … på overfladen måske ja, men meget ofte skjules kravet om betaling bag begrænsninger i anvendelsen af gratis-delen, der gør den nærmest uanvendelig.
Ydermere: den lange liste med hits dækker i temmelig mange tilfælde over de samme programmer, men først ved installationen afsløres identiteten. Og her gælder det om at nærlæse de adskillige trin (i en ganske simpel software-tilføjelse) for at undgå samtidig installation af en, angiveligt uundværlig, toolbar i browseren – som er lig med Internet Explorer (den er stadig næsten umulig at slippe for).
Både software-installation og opdatering af operativsystem og antivirus-program (som er uundværligt på Windows-platformen) – kræver meget, meget ofte en genstart…jeg har opgivet at tælle, hvor ofte dette er ønsket – men blot foretaget mig det absolut påkrævede, for hurtigst muligt at lukke den virtuelle maskine og vende tilbage til OSX. Pyh!
Yes! Omsider nåede min nye telefon frem fra Apple. Pga. vigtige ærinder fik jeg først pakket den ud sidst på eftermidagen – modtog den allerede ved 12-tiden. Inden den herlige udpakning (ja, som tidligere omtalt bliver jeg som barn igen når jeg modtager et nyt Apple-produkt) besøgte jeg 3-butikken i AmagerCenter, og fik udleveret det fornødne MicroSIM kort. I med kortet, aktivere via iTunes, synkronisere fra backup og boom (noget forsinket – det tager mere end et øjeblik at restore 12-14 GB data aka musik) var telefonen fuldt funktionsdygtig.

Selvfølgelig lod jeg det ikke blive ved det, men jailbreakede straks med Geohot’s nyligt lancerede Limera1n software (til Mac). Processen gik som smurt, lidt mere ‘kompliceret’ end tidligere jailbreak-værktøjer fra samme forfatter (Blackra1n), idet man skal sætte telefonen i recovery mode undervejs. Men alligevel utrolig hurtigt og simpelt!
Vigtig software (se forrige blogpost) blev så hentet via Cydia (var for dum/langsom til at udnytte Aptbackup-softwarens mulighed for at gendanne tidligere Cydia-installerede programmer), suppleret af LiveClock (gæt selv hvad det er).
Status: alt virker som det skal, jeg er træt, lykkelig … og en del fattigere. For at imødegå slunken tegnebog prøver jeg igen at holde op med cigaretter. Basta!
Erklæring: Skråtobak vil igen blive anvendt … men først fra i overmorgen, torsdag d. 21.10.2010 (hvorfor først den dag? – det oplyser jeg ikke offentligt
Egentlig burde jeg vel først undskylde pinlig tavshed i alt for lang tid ifht. hensigtserklæring om at blogge nogenlunde regelmæssigt – se blot på datoen for forrige indlæg, d. 20. marts – i år
. Årsager til dette er en blanding af dovenskab og tidnød….
Emnevalg her er således en syndig rodebunke af stort og småt, som det fremgår af de inkommensurable kategorier. Men altså:
Jeg har tidligere skrevet en del om rygestop, ikke mindst for at prøve at motivere mig selv (søg på ‘cigaretter’ i feltet til højre). Det er ikke gået efter hensigten. Flere gange har jeg opnået nogle uger uden gift, men hver gang er jeg ‘faldet i’ igen, især pga. manglende motivation – jeg kan li’ at ryge
Måske lykkes det bedre næste gang, nu når afgiften på cigaretter snart får et ordentligt nøk opad, samtidig med en længslesfuldt ventet ekstraudgift: jeg vil have en iPad! Men venter dog til den lander ‘officielt’ i Danmark (måske – de mest pessimistiske rygter pt taler om en lancering i september…). Men jeg erklærer, at lige så snart jeg den i hånden, går der ikke mange timer før oplevelsen beskrives her.
Og nu til noget helt andet – besværligheder med jailbreak’et iPhone.
Forleden, da jeg ville genstarte apparatet (som gjort ikke få gange tidligere), nåede den ikke at finde tilbage til livet. Slet ikke! Ananas-symbolet (svarende til præ-jailbreakets æble) dukkede kort op hvorefter skærmen gik i sort. Undervejs gennem adskillige forsøg sås dog, i bedste fald, tilsyneladende randomiseret og især ved USB-tilslutning til Mac/iTunes, noget gruopvækkende: en karikaturtegning af Steve Jobs udstyret med russisk(vistnok)-sproget taleboble. Jeg går ud fra at teksten var noget i retning af “F*** YOU”, ihvertfald var det udslag af syg hackerhumor – iTunes meddelte at en telefon i Recovery Mode var registreret, og tilbød at gendanne den til fabriksindstillinger.
[Her bliver det lidt indviklet/indforstået/teknisk - spring evt. til slutningen].
Jeg ved fra tidligere erfaringer, at man her har det ALTernative valg at vælge jailbraket firmware-fil, customiseret af Pwanagetool, og – i stigende desperation – forsøgte jeg dette, men (og det kan være mig der ikke valgte rigtig software…) fik beskeden at firmware var inkompatibel. En sidste gang – før jeg prøvede at gendanne til fabriksindstillinger (altså bombe tilbage til præ-jailbreak, ja præ-alting!) – valgte jeg en, tilfældigvis gemt ældre sikkerhedskopi – nu lykkedes det.
Alle data – musik, programmer, indstillinger osv – var pist væk, men jailbraket, nyt operativsystem gendannet, og vigtigst: telefonen kom til live (efter en særdeles ubehagelig ‘nærdødsoplevelse’).
Efterfølgende genskabte jeg
1) telefonnumre, kontakter og kalenderaftaler via Exchange-kontooplysninger
2) hentede programmet Rock med Cydia og (en stor mængde) jailbreak-relateret software via sikkerhedskopi på Rock’s server
3) genskabte data (musik, programmer osv) fra sikkerhedskopi via iTunes.
Til sidst var alt sat tilbage til situationen før sammenbruddet – pyh! Fuldstændig, med alle indstillinger og skærm-layout intakt … og egentlig uden SÅ stort besvær.
Men alt sammen lidt for spændende
Ja, dette drejer sig igen, igen om at jeg NU holder op med (u)vanen cigaretrygning!
Som det nok er læseren bekendt, er det langt fra første gang – siden den dumme genoptagelse, efter over 2 års ophør – at jeg flere gange har proklameret, at nu er det nu/nok/for meget mm, netop offentligt for at motivere mig extra, blot for at få tilbagefald igen efter få uger.
Det er lykkedes gennem ca. 2 uger at opretholde et fortsæt om ikke at ryge i arbejdstiden, men også kun i de timer. Ikke nok.
Undskyldninger har været alt for nemme at finde – lige fra “this is not the right day to quit smoking” til konstatering af at nikotin ér mere vanedannende end fx heroin.
Men en 100% sikker måde aldrig at tabe på, er jo aldrig at ville vinde – og nu er det altså tiden, hvor jeg vil vinde!
Detaljer om status følger i linde strømme her og/eller via andre sociale netfora:-)
Her har jeg samlet et antal aktuelle bemærkninger, som emnemæssigt overhovedet ikke hænger sammen, og således fuldstændig bryder med almindelige principper om kun at lade en blogpost beskæftige sig med én ting … men hver især har ikke ‘kød’ nok på til at berettige et selvstændigt indlæg.
Som det nok fremgår – og måske en enkelt eller to har lagt mærke til – har frekvensen af blogposts her i den sidste måneds tid eller to været en del lavere end gennemsnittet.
Det har til dels haft personlige årsager, som ikke vil blive delt med publikum, dels har jeg udviklet website for Andelsboligforeningen Halgreen – sider lavet med WordPress som CMS.
Sådan noget burde ikke tage lang tid, men gør det alligevel, fordi jeg ikke lade være med at ‘lege’, og afprøve nye temaer, tilfældigt fundet (som den berømte nål i høstakken) blandt flere tusinde andre, gratis WordPress-temaer.

Som det ses af skærmbilledet, er det ikke noget særligt – indholdet er til dels bestemt af bestyrelsens ønsker, og bloggen – beboernes forum – er ikke rigtig kommet i gang endnu (om den nogensinde kommer det afhænger selvsagt af interesse/aktivitet).
Men der er MEGET stor forskel på, hvordan de forskellige temaer behandler indholdet, om de ér browserkompatible, om hvor let det er at oversætte, hvordan plugins/widgets opfører sig, og hvordan sidebar(erne) er programmeret osv. osv.
Så det er trial-and-error igen og igen, og indtil nu er jeg adskillige gange vendt tilbage til det samme tema, som opfylder flest betingelser: Corp Black.