Men det er sandelig ikke nemt at vælge fra mandens musikalske bagkatalog, der strækker sig helt fra 1969 – og jo rummer et musikalsk overflødighedshorn udtrykt gennem et væld af stilarter og ‘personaer’, der bringer udtrykket “kameleon” i erindring – men alt holdt sammen af en sand mesters integritet.

Så her kommer et af mine personlige yndlingsnumre, Ashes To Ashes fra 1980:

Ja, så kom dagen for afsløringen af Apple’s nye familiemedlem, kaldet iPad – før afsløringen kunne man læse sig bevidstløs i rygtestrømmen. Men nu er den her altså. Ikke verdens 8. vidunder, men at være så negativ at kalde den bare en forvokset iPod Touch, forekommer mig ikke rimeligt.

Blandt de nyheder, der nu er afsløret, har jeg især hæftet mig ved hardwaren. Ikke at den er tynd, har relativ lang batterilevetid og selvfølgelig overfedt touchscreen – nej, den er udstyret med en 1 Ghz Apple-chip, altså egenproduceret for første gang i Apple/Mac/iPhone-historien.

Men her et par billeder mere – som fik ihvertfald mig til at savle en smule. Måske jeg skulle erhverve en for de penge, jeg sparer på ikke at ryge cigaretter (ja, du hørte rigtigt – her er da en overbevisende grund til endegyldigt at stoppe?)

På skærmdumpet herover ses et lille program, jeg ikke kunne modstå fristelsen til at købe qTweeter. Uanset hvilken applikation, der ellers er åben (og har synlig statusbjælke), åbnes det uden at lukke det igangværende, blot ved at swipe fingeren nedad fra statusbjæken. Herfra kan man skrive en kort tekst og umiddelbart publicere den til Twitter og/eller Facebook. Med den ganske lave frekvens, jeg i øvrigt udgiver mine små pip på disse medier, er qTweeter vel ret beset fuldstændig overflødig – men alene det smarte ved programmet (og at jeg har investeret ikke mindre end $4,99!) gør at jeg jævnligt forsøger at finde noget bare en smule relevant at skrive her.

I det hele taget prøver jeg langsomt at tage ‘Twitter-fænomenet’ til mig mere og mere, og kan efterhånden (med spæde, spæde skridt) finde en smule vej i den million-store, tilsyneladende fuldstændig overvældende og uoverskuelige mængde af udgydelser (på højst 140 tegn), der er på verdensplan. Dette har afstedkommet en lille tilføjelse til bloggen (ude til højre), hvor man til hver en tid kan læse de seneste pip fra mig – real-time.

Hvorfor? Først og fremmest fordi det er sjovt og fordi man kan … man på sigt måske temmelig brugbart. Her tænkes selvfølgelig ikke så meget på mine egne bidrag – men ved at selektere lidt i hvem, man følger på Twitter og filtrere strømmen af ‘pip’, kan man faktisk få et godt overblik over nyheder indenfor éns interesse-sfære, for mit vedkommende både de dags-aktuelle (følger bl.a. TV2 breaking og Berlingske), iPhone/Mac-specifikke (følger bl.a. MacWorld UK og individuelle entusiaster) og generelle software/web-relaterede (følger bl.a. Mashable og … min arbejdsplads, Propeople).

Derfor er et lommekamera, Olympus Stylus ự830, anskaffet og de allerallerførste forsøg (øvelse gør mester, håber jeg) foretaget. Det er selvfølgelig Jerry som ses her.

Og udsigten til købmanden:

Det er så fast en rutine, at jeg savner hende, hvis hun en dag ikke er online. Ikke nok med det, hun savner også mig, hvis jeg mod sædvane ikke har logget på om morgenen

Så selvom jeg kniber mig i armen, opdager jeg, at jeg altså ér vågen. Det er ikke for godt til også at være sandt. Det er stort og bemærkelsesværdigt.

Jeg modtager søde og informative mails dagligt fra den omtalte svenske pige og jeg svarer lige så ofte og med stor glæde. Hun har også fået mig til at udvide mit erfaringsområde med chat (via Yahoo! Messenger). Denne form for kommunikation har jeg ellers aldrig følt mig tiltrukket af tidligere, men live/instant udveksling af ord er altså spændende og anderledes end mail (supplerer, men erstatter ikke).

Mao. jeg ér glad for livet – og taknemmelig for denne nye kontakt. Det virker mindst som starten på et godt venskab – måske mere?

Blogged with Flock