30 05 2010

Do Not Sell This Video

For nylig har jeg foretaget et par ret minimalistiske opgraderinger af ”andet hardware’ – altså andet end Mac og omegn. Først investerede jeg i den mindste fladskærm, man vist kan opdrive: 19″. Det gamle, noget større billedrørsfjernsyn havde ikke uvæsentlige irritationsmomenter, idet billedet stod fortegnet efter overgangen til digitalt TV – en del (alle?) 16:9 udsendelser blev strakt ud til at fylde hele skærmen, altså vertikalt fortegnet.

For nogle år siden anskaffede jeg en DVD-spiller i Fakta – dengang et økonomisk temmelig godt køb (under 500 kr). Og den har da også tjent mig til lejlighedvis afspilning af leje-/købefilm. Men den var særdeles kræsen med alle andre DVD-typer, som – hvis disken overhovedet måske kunne læses – typisk loadede i laaang tid før man mødtes med beskeden ‘Unknown disk’. Dette var jeg så irriteret over at jeg en regnvåd lørdag, hvor jeg havde lidt lyst til at se andet end DR – anskaffede en Sony, der ikke engang kostede mere end den gamle: kr 499,-

Et heldigt valg: jeg har omsider kunnet se gamle koncertoptagelser med Grateful Dead, konverteret fra AVI til Video_TS. I modsætning til forgængeren loader og spiller den nyanskaffede DVD-spiller dem straks. Og, selv om der jo er tale om downloadet, hjemmebrændt musik, er det aldeles lovligt – Grateful Dead hyldede aldeles atypisk, at man optog deres koncerter og udvekslede optagelserne med andre fans.

 

07 05 2010

Rodebutik med lykkelig afslutning

Egentlig burde jeg vel først undskylde pinlig tavshed i alt for lang tid ifht. hensigtserklæring om at blogge nogenlunde regelmæssigt – se blot på datoen for forrige indlæg, d. 20. marts – i år :-) . Årsager til dette er en blanding af dovenskab og tidnød….

Emnevalg her er således en syndig rodebunke af stort og småt, som det fremgår af de inkommensurable kategorier. Men altså:

Jeg har tidligere skrevet en del om rygestop, ikke mindst for at prøve at motivere mig selv (søg på ‘cigaretter’ i feltet til højre). Det er ikke gået efter hensigten. Flere gange har jeg opnået nogle uger uden gift, men hver gang er jeg ‘faldet i’ igen, især pga. manglende motivation – jeg kan li’ at ryge :-( Måske lykkes det bedre næste gang, nu når afgiften på cigaretter snart får et ordentligt nøk opad, samtidig med en længslesfuldt ventet ekstraudgift: jeg vil have en iPad! Men venter dog til den lander ‘officielt’ i Danmark (måske – de mest pessimistiske rygter pt taler om en lancering i september…). Men jeg erklærer, at lige så snart jeg den i hånden, går der ikke mange timer før oplevelsen beskrives her.

Og nu til noget helt andet – besværligheder med jailbreak’et iPhone.
Forleden, da jeg ville genstarte apparatet (som gjort ikke få gange tidligere), nåede den ikke at finde tilbage til livet. Slet ikke! Ananas-symbolet (svarende til præ-jailbreakets æble) dukkede kort op hvorefter skærmen gik i sort. Undervejs gennem adskillige forsøg sås dog, i bedste fald, tilsyneladende randomiseret og især ved USB-tilslutning til Mac/iTunes, noget gruopvækkende: en karikaturtegning af Steve Jobs udstyret med russisk(vistnok)-sproget taleboble. Jeg går ud fra at teksten var noget i retning af “F*** YOU”, ihvertfald var det udslag af syg hackerhumor – iTunes meddelte at en telefon i Recovery Mode var registreret, og tilbød at gendanne den til fabriksindstillinger.

[Her bliver det lidt indviklet/indforstået/teknisk - spring evt. til slutningen].
Jeg ved fra tidligere erfaringer, at man her har det ALTernative valg at vælge jailbraket firmware-fil, customiseret af Pwanagetool, og – i stigende desperation – forsøgte jeg dette, men (og det kan være mig der ikke valgte rigtig software…) fik beskeden at firmware var inkompatibel. En sidste gang – før jeg prøvede at gendanne til fabriksindstillinger (altså bombe tilbage til præ-jailbreak, ja præ-alting!) – valgte jeg en, tilfældigvis gemt ældre sikkerhedskopi – nu lykkedes det.

Alle data – musik, programmer, indstillinger osv – var pist væk, men jailbraket, nyt operativsystem gendannet, og vigtigst: telefonen kom til live (efter en særdeles ubehagelig ‘nærdødsoplevelse’).
Efterfølgende genskabte jeg
1) telefonnumre, kontakter og kalenderaftaler via Exchange-kontooplysninger
2) hentede programmet Rock med Cydia og (en stor mængde) jailbreak-relateret software via sikkerhedskopi på Rock’s server
3) genskabte data (musik, programmer osv) fra sikkerhedskopi via iTunes.

Til sidst var alt sat tilbage til situationen før sammenbruddet – pyh! Fuldstændig, med alle indstillinger og skærm-layout intakt … og egentlig uden SÅ stort besvær.

Men alt sammen lidt for spændende :-)

Translate

Twitter