Nej, det er naturligvis ikke den globale økonomiske krise, jeg skriver om her – emnet er alt for omfattende til, at jeg vil spilde tid på at udbrede mine holdninger, og ligger vel i øvrigt et godt stykke udenfor, hvad jeg evt. kunne udtale mig blot nogenlunde kvalificeret om.
Og, at der har været en månedlang pause i mine blogindlæg her, er godt nok en slags krise for bloggen som sådan – er i grel uoverensstemmelse med tidligere hensigtserklæringer om i det mindste at blogge jævnligt – men skal ikke tolkes som krise for blog-forfatteren personlig.
Men der er tale om en alvorlig personlig økonomisk krise – ikke at jeg har mistet mit arbejde, er sat ned i løn, ønsker at sige op eller lignende. Nej: jeg er ‘indhentet af fortiden’ i form af SKAT!
Baggrund: For ca. 20 år siden prøvede jeg at ‘lege selvstændig’, udløst af håbet om kunne leve af min interesse for Mac’en. Desværre var mine evner for at tjene penge væsentlig mindre end min viden og affektion – jeg fik anskaffet min første Macintosh-computer, lavede en del manualer og oversatte The Macintosh Bible til MacBogen, som den kom til at hedde på dansk, samt en masse andet … men samtidig oparbejdede jeg gæld på den forkerte side af 100.000 kr, da jeg langt fra tjente nok til også at indbetale B-skat.
I en årrække var jeg aldeles ligeglad med dette, da jeg var uden betalingsevne. Men min situation er nu radikalt ændret (til det bedre) – jeg har (løn)arbejde, tjener penge … og er i øvrigt usvækket Mac-entusiast. At jeg nu tjener mine egne penge i stedet for at leve af overførselsindkomst, er natuligvis kommet til SKAT’s kendskab – men man ønsker ikke blot at inddrive det skyldige beløb – SKAT ønsker så store afdrag, at jeg kommer til at leve langt under fattigdomsgrænsen: efter betaling af faste udgifter og de af SKAT ønskede afdrag på min gæld efterlades jeg med godt 3.000 kr om måneden! – til dækning af udgift til fx mad, medicin, tandlæge mm.
Denne plads er ikke stedet at redegøre udførligt for beregningerne, men enhver (?) burde kunne se, at dette ikke bare er urimeligt, men ganske enkelt ikke hænger sammen. Selvfølgelig har jeg omgående klaget over afdragsstørrelsen, oplyst om hvad dette “frontalangreb på min eksistens” (citat fra mit brev) indebærer og fremsat konstruktivt forslag til afvikling (som jeg jo nok ikke undgår).
Fra SKAT har jeg modtaget et næsten surrealistisk ‘svar’ – man har “modtaget (mit) brev” … hvorefter følger en tekst på flere sider, som overhovedet ikke svarer på brevet, ikke rummer en stillingtagen til klage eller forholder sig mit forslag, men oplyser om en “ændret retspraksis”, som i det mindste har til følge at afdragene er reduceret med knap 2.000 kr.
Altså kan jeg dog overleve, mens jeg venter svar på fornyet klage … men alt dette har fyldt og fylder ganske så i min bevidsthed, at det har gået ud over frekvensen af blog-indlæg.
PS. Selvsagt kan jeg ikke bare sidde henvendelsen overhørig, da SKAT, modsat alle andre kreditorer, jo har magt til lønindeholdelse 
