14 01 2009
Studiegæld LOL
Selv om jeg herved bryder reglen om at kun at lade en blogpost omhandle ét emne, vil jeg lige markere, at d. 12. 1. 2009 var en mærkedag i mit liv.
- Det er 2 år siden, Jerry flyttede ind i mit liv og mit hjerte – dén dag hentede jeg ham fra Inges Kattehjem.
- Godt nok ikke på dato… men det er 25 år siden, jeg afsluttede mit cand.phil. studium, og ca. 30 år siden, jeg stiftede en studiegæld vha. statsgaranterede studielån i banken. Det lånte beløb androg ca. 80.000 kr, som banken tjente noget, der vel kan karakteriseres som ‘ågerrenter’ på: 100-200.000 kr, som Hypotekbanken derefter indfriede, men som jeg aldrig betalte 1 krone tilbage på.
Gældsbeløbet voksede (med meget mere moderat rentetilskrivning) i en årrække, og overførtes gennem flere offentlige myndigheder som sendte årsopgørelser, hvoraf jeg erindrer de sidste, som endte på lidt under 300.000 kr – et beløb, jeg selvsagt ikke havde nogensomhelst realistisk mulighed for nogensinde at betale, så for et par år siden fik jeg bevilgete delvis eftergivelse – gælden blev nedskrevet til ca. 13.000 kr, som så til gengæld skulle afdrages (med 300 kr/md).
Og NU er jeg faktisk færdig med at afdrage: det sidste afdrag på 120 kr er betalt januar 2009, og jeg modtog brev, som i mangel af ‘glas og ramme’ er scannet:

Overskriften siger vist alt: ‘Studiegæld’ … stiftet i slutning af 70′erne – fra 80.000 til 300.000 til 13.000 til 0, færdig