16 10 2008
Utrolig god Firefox 3.1b1
I går kunne man på Macupdate finde downloadlink til den første beta af Firefox 3.1. Som det er min mangeårige sædvane hentede jeg programet straks, og begyndte at bruge det.
Selvfølgelig er jeg klar over, at en en betaversion i sagens natur ikke er fuldstændig fejlfri, og at man må være forberedt på eventuelle ubehagelige overraskelser, i værste fald korrumperede data og det der er værre (men selvfølgelig har man vel backup, hvis uheldet er ude?).
Og ingen add-ons fra Firefox 3.0.x virker i den nye version ![]()
Men når store softwarefirmaer lancerer versioner til offentlig test, kan man almindeligvis være sikker på at programmerne ikke er fuldstændig ubrugelige. I bedste fald kan man stifte bekendtskab med nye, nyttige features, før de bliver alment udbredt.
Jeg har slet ikke sat mig ind i ret mange Firefox 3.1 nyskabelser, men een overordentlig bemærkelsesværdig forbedring var en glædelig overraskelse: arbejde i backend på Propeople’s eget CMS var mildest talt ulidelig langsom i Firefox 3 (og det er nødvendigt at benytte en Mozilla-engine dér, så Safari er udelukket).
Dette gjaldt PPC-udgaven – på min egen iMac gik det væsentligt hurtigere – og den nye arbejds-Mac er ikke leveret endnu.
Denne vigtige funktionalitet var ca. 25 gange hurtigere (SIC!) – det kan man da kalde en mærkbar forbedring