NYE KOMMENTARER

Lidt om mit forhold til ‘fænomenet’ Facebook.
Jeg har et mildt sagt ambivalent forhold til Facebook – på den ene side synes jeg Facebook-stilen er for amerikansk præget og populær – og når noget bærer disse karakteristika, er det i min verden næsten helt sikkert noget, jeg ikke kan lide (at jeg så fx er fan af noget så decideret amerikansk som Apple’s produkter, er en helt anden historie:-)
For et års tid siden oprettede jeg en profil på Facebook – ganske enkelt fordi jeg ellers overhovedet ikke havde mulighed for at se andres profiler (hvis de altså viser til deres profil til andre end udvalgte ‘venner’).
I næste fase fik jeg samlet mig et lille netværk af ‘venner’ på sitet, i første omgang mine kolleger, som viste sig næsten alle at have en Facebook-profil og hvis status-opdateringer, jeg så kunne følge via Facebook applikationen til iPod Touch (som i version 1 ikke kunne ret meget mere end vise vennernes status).
Nu har jeg så fået en del nye ‘venner’, som jeg ad uransagelige omveje er stødt på, både kontakter, som jeg kun kender fra cyberspace og en række gamle bekendte og venner fra virkelighedens verden. Og jeg er begyndt at tjekke Facebook via programmet til iPod Touch, som i version 2 kan meget mere end før – fx kan man ikke bare se statusupdates, men får information om andre Facebook-relaterede aktiviteter og kan se profil-info, chatte og meget mere.
Således har jeg mødt en god veninde, som jeg ikke har set i 35+ år – vi har dels kommunikeret flittigt elektronisk, dels har vi haft et møde i virkelighedens verden. Et særdeles behageligt møde med et menneske, der, ganske som jeg husker det fra bl.a. skoleårene, har en måde at tænke på, som tiltaler mig. Og – det burde vel ikke komme som nogen overraskelse – virkeligheden slår altså cyberspace med flere længder.
Her er et farvenegativ, taget omkring 1971, altså forrige gang vi mødtes (det er med vilje, at ingen personer på billedet er genkendelige):

PS. Et andet udslag af min ambivalens er, at der tilsyneladende står en del ‘noter’ fra mig – uden at jeg skriver en linie i Facebook. Noterne er blot en RSS-feed fra min blog.

Stay connected

Dagens forrige blogpost handlede om de langvarige, uløselige og næsten ubærlige nakkesmerter. Så trist, at den ikke bør stå alene – der er bestemt også sket positive forandringer.
1) Jeg har haft fornøjelsen af at ‘deflorere’ Propeople’s nye iMac, overføre og installere al software, dokumenter og indstillinger til alt, samt tage ‘dyret’ i arbejdsmæssig anvendelse.
At få lov til at udpakke en spritny Apple-maskine giver mig en uforlignelig, barnlig glæde, som nok kun andre, ægte Mac-freaks kan sætte sig ind i.
2) Min nyeste, lille gadget, som selvfølgelig er beskrevet andre steder her, min iPod Touch, ér altså bare det sjoveste legetøj, jeg har haft i årevis – så er det vist endegyldigt slået fast

Af uransagelige grunde har jeg ikke oprettet en kategori “smerter”, men lidelseshistorien fortsætter i følgende (se tidligere blogposts).
Jeg har været til kiropraktor (i øvrigt for første gang i mit liv) hele fire gange mhp. behandling af nakkesmerterne. 4 konsultationer, i alt kr. 1198,00 – resultat: mærkbart forværrede smerter.
Så det er nok ikke vejen frem?
Status: 3/4 års konsultationer hos læge, specialister, røntgenfotografering, MR-scanning og ugentlig fysioterapi, samt nu lidt kiropraktik, har ganske enkelt ikke givet mig nogen løsning/forklaring på problemet, og der er ingen fremskridt at spore, tværtimod

I går kunne man på Macupdate finde downloadlink til den første beta af Firefox 3.1. Som det er min mangeårige sædvane hentede jeg programet straks, og begyndte at bruge det.
Selvfølgelig er jeg klar over, at en en betaversion i sagens natur ikke er fuldstændig fejlfri, og at man må være forberedt på eventuelle ubehagelige overraskelser, i værste fald korrumperede data og det der er værre (men selvfølgelig har man vel backup, hvis uheldet er ude?).
Og ingen add-ons fra Firefox 3.0.x virker i den nye version
Men når store softwarefirmaer lancerer versioner til offentlig test, kan man almindeligvis være sikker på at programmerne ikke er fuldstændig ubrugelige. I bedste fald kan man stifte bekendtskab med nye, nyttige features, før de bliver alment udbredt.
Jeg har slet ikke sat mig ind i ret mange Firefox 3.1 nyskabelser, men een overordentlig bemærkelsesværdig forbedring var en glædelig overraskelse: arbejde i backend på Propeople’s eget CMS var mildest talt ulidelig langsom i Firefox 3 (og det er nødvendigt at benytte en Mozilla-engine dér, så Safari er udelukket).
Dette gjaldt PPC-udgaven – på min egen iMac gik det væsentligt hurtigere – og den nye arbejds-Mac er ikke leveret endnu.
Denne vigtige funktionalitet var ca. 25 gange hurtigere (SIC!) – det kan man da kalde en mærkbar forbedring

Jeg er så privilegeret at arbejde i Propeople, et internetudviklingsbureau med vind i sejlene – den krise, som vi dagligt tudes ørene fulde om, gælder slet ikke dér. Og vi arbejder, ikke af sur pligt, men fordi vi elsker det!
Mit arbejdsværktøj har hidtil været en efterhånden aldrende G4 Mac, som slet ikke var tilstrækkelig eller levede op til de krav, man med rimelighed kan stille til noget, for branchen uundværligt, en computer.
Det rådes der bod på nu – en dejlig iMac er bestilt hos Good Guys Graphics, hvor jeg har købt også min hjemme-Mac for nylig.
Nu håber jeg blot, at firmaet 3G lever op til vanlig standard og leverer hurtigt.
At jeg glæder mig, og at jeg vælger at benytte verdens bedste operativsystem, Mac OS X 10.5, på en tidsvarende Intel-Macintosh, er med fuldt overlæg og en selvfølge i mit verdensbillede!
Mere herom snarest

Der udgives dagligt en ret stor mængde mere eller mindre nyttige programmer til brug på iPod Touch og/eller iPhone, og alene antallet gør det være svært at skelne revl fra krat. I Application Store i iTunes er alle grundigt beskrevet, og ofte kan man læse mere eller mindre brugbare anmeldelser, skrevet af andre brugere, men hvad der er godt og hvad der er skidt, finder man jo først ud af, når man har downloadet og bruger programmerne selv.

Arthur Naimann skrev for mange år siden i den Macintosh Bible, som jeg oversatte (jeg parafraserer efter hukommelsen): ‘Det er rigtigt, at 90% af al science-fiction er noget lort, men på den anden side er 90% af alting noget lort – det drejer sig om at finde de sidste 10% og glemme alt om resten’. Således også mht. software – og det er langt fra altid, at prisen fortæller noget signifikant om kvaliteten, der findes rene perler, som udvikleren tilbyder helt gratis, ganske uden profitmotiver.

Jeg har afterhånden hentet en del programmer til min iPod Touch, både for penge og uden vederlag, og i begge grupper, har der været en del ‘svipsere’, hvor beskrivelsen lød fristende, men virkeligheden var en ganske anden. De dårlige, gratis ting blev hurtigt smidt ud, men de dårlige betalingsprogrammer lever en hensygnende tilværelse på et skærmafsnit, jeg kalder ‘møddingen’, med emner, der næsten aldrig aktiveres.

Her giver jeg nogle korte anbefalinger (nævnt i flæng) til rigtig god (kræs!) og ganske gratis iTouch-software

Facebook – faktisk har jeg et mildest talt ambivalent forhold til fænomenet, men denne fremragende lille app. gør, at jeg dagligt tjekker fx ‘vennernes’ status-updates mmm. og selv poster (og i øvrigt sker der løbende noget på min profil, da bloggen her feeder til mine ‘noter’, altså uden at jeg behøver åbne siden).

Evernote – som også findes i en gratis udgave til Mac’en (hvor man fx kan lave skærmdumps som notater) synkroniserer med iTouch/iPhone-versionen til en server, så man har de samme noter til rådighed begge steder, og kan skrive en tekst- eller billednote, som på den måde deles automatisk mellem de forskellige apparater.

Aroundme – med udgangspunkt i den geografiske lokalisering kan man få listet bl.a. nærliggende banker, barer, caféer, hospitaler og apoteker. Vel at mærke fungerer det fremragende, også her i Danmark, da informationerne hentes fra diverse lokale databaser/online opslagsværker (vist nok fx Eniro). Ved klik på et af de listede navne vises præcis adresse og telefonnummer og man kan få vist rute dertil på et detaljeret (Google) kort.

Wikipanion – som navnet antyder, en nem og intuitiv adgang til Wikipedia. Man begynder at skrive søgeordet, og nedenunder listes forskellige forslag, som man blot kan klikke på for at se artiklen uden at behøve skrive hele ordet først.

WordPress – interface til en eller flere blogge i WordPress. Let og overskueligt at skrive og redigere blogposts, samt afkrydse kategorier og skrive tags.

Eventful – Beskrivelsen herunder taler for sig selv. Dette bør opleves – selvom det er amerikansk udviklet, finder man som dansker et stort antal nyttige, endog meget ‘lokale’ oplysninger fx om hvem, der spiller i Vega eller Stengade og hvornår (blot for at nævne nogle få eksempler).

Find local events, see what’s on at your favorite venues, and know which performers are coming soon.
Track what your friends are interested in doing and share your favorites with them.
At your fingertips you’ll have…
Millions of events to choose from
Schedules for all venues near you
Tour dates for over 130,000 performers
You can also…
Get email event alerts tailored to your interests
Demand your favorite performers to come to your town
Participate in our community of 6 million event-aholics
Use iPhone’s GPS to locate events near you

Og til sidst: hvis man finder iTunes’ Application Store svær at overskue, indeholder Macupdate nu en del, som udelukkende lister programmer til iPhone. Du finder listen her.

PS. Billedet viser iPod Touch’er, men ikke med nogen af de nævnte apps – og det er en .png med transparens, så Internet Explorer 6 viser dem på hvid baggrund. Dette er en kendt fejl i IE6 og yderligere en grund til at opgradere til en ordentlig browser – fx Firefox, Opera, Safari, Flock … elller til nød, Internet Explorer 7 (på Windows altså, til Macintosh og andre styresystemer findes der kun ordentlige browsere).

Jeg har, som tidligere beskevet her i bloggen (‘Boligejer’) givet tilsagn om at købe min lejlighed som andel. Nogle facts i den sammenhæng: da jeg bor her ved stiftelsen, skal jeg kun betale 98.000 minus betalt depositum og indestående på vedligeholdelseskonto = ca. 70.000, vel at mærke for en andel, som på papiret angiveligt er op imod 280.000 kr værd (som belåningsgrundlag og salgsværdi). Mine motiver til købet er slet ikke investering, men dels at kunne blive boende i noget, som er næsten mit eget, dels at omlægge mit ret store, dyre banklån til et billigere boliglån (jeg har i årevis betalt 1.760 i afdrag hver måned, hvoraf 1.200+ er renter).
Naturligvis kræver det, at jeg låner de 70.000 til indskuddet i banken, og jeg forestillede mig overhovedet ikke at det skulle være noget problem – at en bank måske ikke var interesseret i at få en sikkerhed for sine penge, som de aldrig havde haft før, og hjælpe en kunde med en gevinst på små 200.000, indgik ganske enkelt ikke i min forestillingsverden.
En samtale (tirsdag i sidste uge) med min såkaldte bankrådgiver hos Nordea gav mig imidlertid det største chok, jeg har fået i nyere tid: banken ville ikke låne mig pengene, ‘da ejendommens financiering var særdeles risikofyldt’ og jeg ‘aldrig kunne vente at sælge lejligheden for den pris, jeg var stillet i udsigt’. Faktisk ville andelen overhovedet ikke udgøre nogen form for sikkerhed!
Ganske vist er det ikke undgået min opmærksomhed at der en form for financiel krise pt. – men når især bankfolk og medier udråber tilstanden som noget nær katastrofe, forekommer det mig i dagens Danmark og internationale samfund at være proportionsforvridning uden respekt for historisk viden/bevidsthed og i værste fald en selvopfyldende profeti. For år tilbage brugte Mogens Lykketoft udtrykket ‘hysteriske kællinger’ om børsfolks adfærd – udtrykket passer fint på de nævnte andre grupper (mere ‘politisk ukorrekte’ betegnelser om hysteri og fysiologi trænger sig på, men det er vist udtryk for macho-tankegang, og den slags mener/skriver jeg selvfølgelig ikke).
Enten taler Nordea usandt og/eller er inkompetent eller også ser det særdeles sort ud for vores andelsboligforening – jeg tror at der må ligge andet bag holdningen (financieringen er et ikke særlig usikkert realkreditlån, andre beboere har fået deres bank til at yde lån uden problemer, og der er allerede solgt tre lejligheder).
Men jeg skal nok afholde mig fra eksplicit at gisne om andres, hrm “dunkle” motiver…’tanker er toldfrie’.
I stedet prøver jeg at kontakte andet pengeinstitut – i første omgang den bank (Forstædernes Bank) som min arbejdsplads benytter (via Propeople’s ‘business manager’, som har indvilget i at assistere).
Det bliver spændende. Så en fortsættelse følger givetvis her i bloggen.