NYE KOMMENTARER

I onsdags var jeg til træning – på opfordring fra mine fysioterapeuter, selvfølgelig med henblik på at gøre noget ved nakkesmertehelvedet, som er beskrevet her i detaljer i to tidligere blogposts.
Sådan noget har jeg aldrig gjort før – faktisk blev jeg fritaget fra gymnastik, da jeg gik i 6. klasse, altså for 43 år siden!
Og det levede op til alle mine fordomme: fx blev jeg sat til at cykle på et apparat, der ikke havde noget som helst praktisk formål ud over øvelsen, da man ikke flyttede sig en meter (i øvrigt cykler jeg dagligt, og kan li’ at gøre det … men der tjener det et formål, at komme fra punkt A til punkt B, og have den konstante tilfredsstillelse at opleve umiddelbart resultat af hvert enkelt tråd). Så nej, jeg trænger ikke til motion, og slet ikke til at tabe mig.
Udover dette var der tilrettelagt et program med forskellige øvelser målrettet nakkeproblemet. Om de har en positiv effekt på længere sigt, kan jeg bare håbe på. Den eneste umiddelbare virkning er, at smerterne er meget værre.
Et andet, væsentligt bidrag til min aldeles negative oplevelse var, at der blev spillet Shu-Bi-Dua i hele timen. Det er nok det værst tænkelige akkompagnement, jeg kan forestille mig, overhovedet!
PS. Når jeg ikke har skrevet om konsultationen hos reumatolog, er det fordi, der ikke er noget at skrive. Resultat: ‘nada’.

Har brugt flere timer på forskellige experimenter med implementeringen af denne blogs ‘tag cloud’ i sidebjælken til højre, men læseren kan næppe se nogen som helst iøjnefaldende forandring. Der er lavet adskillige udgaver af tag cloud plugins til WordPress, og jeg har efterhånden prøvet mig frem med en del forskellige, men er vendt tilbage til den første igen!
De øvrige afprøvede viste sig alle at indebære en eller flere uhensigtsmæssigheder og/eller direkte fejl/mangler, fx mht. indstilling af farver og angivelse af antal for de enkelte kategorier – den allerførst anvendte var faktisk overlegen på disse områder, efter at jeg havde lært at ‘tweake’ koden lidt mere, end jeg kunne til at begynde med. Da jeg jo ikke er nogen ørn til programmering (og ikke har ambitioner om at blive det), kan jeg ikke straks identificere de linier, der skal omskrives for at få det ønskede resultat, men er nødt til at bruge en del tid på trial-and-error.
Når slutproduktet så ikke er mere påfaldende end som så, men ender tæt på udgangspunktet, nærmer processen sig futilt arbejde i betænkelig grad – og (som i øvrigt tidligere anført): jeg kan virkelig ikke lide at arbejde forgæves.
Anyway, min tag cloud er mere tilfredsstillende for mig selv nu, end den var i går – ‘code is poetry’, som de siger hos WordPress, men det er f***me også tough.

PS. Billedet linker til Apple’s side med ny TV-reklame – det virker bedst at se den i Safari.

I dag har jeg leget en smule både med denne blog og mit website.
1) Bloggen har fået tilføjet knap på alle blogposts mhp. let at kunne dele emnet vha. sociale bogmærker. Dette er rørende nemt, og kan gøres helt uden kodning, blot med en plugin hentet her.
Knappen kan fås i adskillige varianter, afhængig af om den skal bruges til website eller blog – og til hvilken blogplatform.
2) Et emne, som går igen de fleste steder, hvor der rådgives om ‘god webskik’, er fordingen om at brugeren altid med lethed kan se hvor han/hun er, og hvordan man – om ønsket – kan komme tilbage til forsiden (‘hjem’).
Denne navigation kræver en ‘brødkrummesti’, atså en visuel indikation af sted og vej i sitets hierarki. Mht. mit eget site er det overordentlig nemt at rundt, da der ikke er ret mange underniveauer, og navigationen frem og tilbage kan ske vha. browserens indbyggede knapper – men alligevel googlede jeg efter ‘breadcrumb navigation for any website’ og fandt dette:

<script>&lt;br /&gt;
&lt;!--&lt;br /&gt;
//Bread crumb script - Kevin Lynn Brown&lt;br /&gt;
//Duplicate directory names bug fix by JavaScriptKit.com&lt;br /&gt;
//Visit JavaScript Kit (http://javascriptkit.com) for script&lt;br /&gt;
var path = "";&lt;br /&gt;
var href = document.location.href;&lt;br /&gt;
var s = href.split("/");&lt;br /&gt;
for (var i=2;i&lt;(s.length-1);i++) {&lt;br /&gt;
path+="&lt;a href="\" mce_href="\"""+href.substring(0,href.indexOf("/"+s[i])+s[i].length+1)+"/\"&gt;"+s[i]+"&lt;/A&gt; / ";&lt;br /&gt;
}&lt;br /&gt;
i=s.length-1;&lt;br /&gt;
path+="&lt;A HREF="\" mce_HREF="\"""+href.substring(0,href.indexOf(s[i])+s[i].length)+"\"&gt;"+s[i]+"&lt;/A&gt;";&lt;br /&gt;
var url = window.location.protocol + "//" + path;&lt;br /&gt;
document.writeln(url);&lt;br /&gt;
//--&gt;&lt;br /&gt;
</script>

Kodestumpen indsættes blot dér, hvor man ønsker navigationen – altså skal den laves på hver enkelt side, så som en spæd begyndelse (og vellykket experiment) har jeg indføjet scriptet på en enkelt side.
At det kan gøres så simpelt overraskede mig en hel del – tak til ophavsmanden … og selvfølgelig tak Google

Stumblede lige over dette ‘hack’ – når du er inde på den udsøgte side, skriv: javascript:document.body.contentEditable='true'; document.designMode='on'; void 0
i browserens adressefelt (ud i ét, uden linieskift, kun mellemrum efter “;” og før “0″) og tryk så return.
Herefter kan du frit redigere al tekst på siden – men skynd dig at tage et skærmdump, det sker kun for sjov – ændringerne arkiveres selvsagt ikke.
Hvis de gjorde, kunne det få opsigtsvækkende følger: lav fx dit indlægstal i et forum om fra 32 til 32.987.654, skriv at du har vundet en formue, eller dette istedet for den rigtige tekst om mig:

Jeg har anvendt min egen side som eksempel, for at være helt sikker pã at undgå copyright-problemer, men enhver side kan “redigeres” med denne metode.

Med undertitlen ‘bemærkninger om alting og ingenting’ er der vel egentlig ikke ret meget, som kan kaldes aldeles udenfor emnet – og alligevel bestræber jeg mig på at beholde en slags fokus først og fremmest på Macintosh og web, især mine egne sider. Men den virkelighed jeg nu i øvrigt lever i, er også naturligt emnevalg … mere eller mindre præget af diverse idiosynkrasier og ind imellem klart langt ude af en tangent.
Således også denne blogpost – emnet ses på et ikke særlig godt foto her (beklager mobil-billedkvaliteten):

Ja, jeg har anskaffet denne sofa fra Ikea – så den skulle dog lige samles, men i vanlig, god Ikea-stil er det overordentlig nemt og overskueligt, selv for den mest fummelfingrede, og alle nødvendige skruer, møtrikker og en lille skruenøgle følger selvsagt med.
Hele processen, fra udpakning over samling til endelig opstilling tog et par timer i alt. Dog med tillæg af et extra kvarter til at bore et enkelt hul, som ikke var placeret rigtigt.
Et lille medfølgende papir forklarede hvert enkelt af de 16 trin, som samlingen omfattede, med instruktive tegninger (lol – herunder et par, fra Ikea’s side, allerede udførte og altså overflødige). Jeg kunne jo have foreviget det hele i video og stills, men den dertil involverede energi forekommer mig udtryk for en sær besættelse og/eller betydelig kedsomhed – at købe i Ikea, arrangere hjemtransport og opbæring af 70 kg (til 4. sal), derefter bortskaffe det gamle lig af en sofa (med hjælp) og sluttelig samle den ny sofa … samt blogge om det – må være rigeligt!
Anyway: dette er vist første nye sofa/siddemøbel jeg har haft i 30 år, og det opfylder formålet, at jeg kan smække benene op og sidde komfortabelt, i en uoverskuelig fremtid – så: “mission accomplished”.
PS. PH-lampen på billedet har fulgt mig siden midt i ’70erne

Sidste år anbefalede jeg varmt programmet OSXplanet, som kan vise forskellige planeter ‘live’ på Mac’ens Skrivebord. Jeg holdt dog op med at bruge det selv, da det ikke længere virkede under Leopard.
Beskrivelsen af programmet er der ikke grund til at gentage – dog vil jeg lige bemærke, at programmøren, Gabriel Otte, i mellemtiden er blevet hele 19 år.
OSXplanet er også blevet lidt ældre, så nu hedder versionen 2.0b2 – hent det her. Prisen er der stadig ingen, der kan slå: gratis!