29 08 2008

Osteofytter

Advarsel: Dette er endnu en blogpost om smerter – nakkesmerter.
De er hverken blevet mildere eller mindre utålelige siden første publicering af tilstanden i søndags. Hvis der overhovedet er sket nogen kvalitativ ændring, er det at jeg har det om muligt værre.
Mht. facts: jeg har fået resultatet af MR-scanningen: der kan IKKE konstateres prolaps, eller for den sags skyld nogensomhelst andre skavanker, som åbenlyst er årsag til miseren. Man kan dog se nogle små “udvækster” på en af de øverste knogler i rygsøjlen – og sådan nogen kaldes “osteofytter”!
Og de irriterer angiveligt rygmarven… Ja, så sandelig!!!
Men der er formentlig (det venter jeg ultimativt svar på fra en reumatolog på tirsdag d. 2. sept – hvis resultatet er et andet end beskrevet her, vil jeg selvfølgelig ikke tøve med at ytre mig om det i bloggen) slet ikke noget at gøre ved det, desværre. Jeg er ellers efterhånden villig til alt – kiropraktik, operation, religiøs omvendelse, whatever. Bare det kunne fjerne de næsten uudholdelige smerter (i en kommentar til forrige blogpost om emnet er en kiropraktiker anbefalet – så den mulighed vil jeg absolut også tage imod).
Men f@@@ – jeg er nok nødsaget til at vænne mig til permanent smerte som livsvilkår, og “bare” holde den nede med piller, akupunktur og fysioterapi.
“Osteofytter” – det lyder som nogle små, sjove størrelser, men det de leger er altså ??? Meget mod sædvane savner jeg ord, men jeg skriver dette på min iPod Touch – den er i det mindste sjov.

23 08 2008

Smerter

Jeg har ondt. Ondt i nakken.
Når andre hører dette, siger de: “nå, du har bare ondt i nakken, det er nok spændinger”, eller lignende. Men det er ikke “bare” et eller andet, det er alvorlig smerte 24/7, og tilstanden har stået på hele 2008!
Jeg får 15-20 smertestillende piller dagligt, og har gået til fysioterapi hver uge siden april. Læger er selvfølgelig taget med på råd – røntgenbilleder er taget – men ingen har en forklaring.
Er lige blevet MR-scannet i håb om at denne metode kan bidrage til løsning.
Dette er FOR MEGET :-(

23 08 2008

Tidsfordriv i regnvejr

I den glimrende blog for ex-Grafix’ere har Peter for nylig sat sig som mål at skrive en blogpost hver dag. Jeg bifalder målsætningen, men selv har jeg ikke tid til at gøre ligeså hér, så det nærmeste jeg kommer på et sådant løfte, er at jeg (som hidtil) vil skrive hyppigt.
Men i dag er det absolut ikke vejr til udendørs aktiviteter, så jeg har ‘nørdet’ lidt med at lave et nyt favicon (det lille symbol, som nogle sites viser i browserens adresselinie til venstre for http-adressen). Ændringen er lavet både på mine sider af nerderiet og mit ‘eget’ domæne – slår igennem overalt, da koden jo allerede er implementeret, så det er bare at uploade en enkelt lille fil (favicon.ico) af den rigtige type på hvert domæne.
Det forrige smiley-favicon var genereret vha. dette site, mens de nye er lavet vha. en plugin til Photoshop, som føjer Windows-formatet .ico til Photoshop’s arkiveringsmuligheder. Jeg kan ikke illustrere, hvordan min tekst-smiley så ud, da WordPress laver den om til ikon :-)
Sådan et ‘favicon’ er kun 16*16 px, så der er stærkt begrænsede muligheder for eventuelle kunstneriske udfoldelser.
Den gratis plugin kan hentes hos Telegraphics.com.

17 08 2008

To sync or not to sync

Efter at have fået min iPod Touch, er jeg begyndt at bruge iCal, da kalenderen i iPod’en kan synkroniseres automatisk med iCal på Mac’en. Hvad jeg så mangler, er at kunne synkronisere mellem iCal og Google Calendar, som jeg bruger ret flittigt, da jeg her kan oprette aftaler både på arbejde og hjemme, og have adgang til dem begge steder.
En option er allerede indbygget i Google Calendar, som gør det muligt at foretage eenvejs-synkronisering fra Gcal til iCal, men jeg troede at tovejs-synkronisering kun kunne udføres via et købeprogram ved navn Spanning Sync – så smart og letanvendelig at jeg overvejede at købe (har afprøvet en trial).
Men via Macnyt.dk’s forum blev jeg opmærksom på, at der eksisterer et gratis alternativ, Calgoo Connect. Det er en smule sværere at sætte op, men når det én gang er gjort, virker det helt efter hensigten!
Så nu er jeg (med mine få, men vigtige aftaler om fx fysioterapeut, læge, tandlæge og remindere om fødselsdage) synkroniseret i *** og *** mellem alle kalendere på to Mac’er og iPod Touch.

16 08 2008

Random images

Det ‘forpligtende’ menupunkt Today’s Joke er efterhånden opdateret over 30 gange, og jeg er blevet lidt træt af at skulle finde noget nyt hvér eneste dag. Der er masser af kilder på internettet til sådanne vittigheder, men jeg er ikke ukritisk – bruger jeg én, skal jeg selv synes den er morsom, og det krav opfylder kun et mindretal. (Selvfølgelig skal den også være offentlig tilgængelig uden copyright).
For at slippe nemmere ledte jeg efter en metode til at vise billeder randomiseret fra en ‘pool’, og fandt en side, hvor en William Bontrager viser en meget nem Javascript-metode med blot få liniers kode til formålet.
Først dette i header:

<script type="text/javascript" language="JavaScript">
<!-- Copyright 2002 Bontrager Connection, LLC
NumberOfImagesToRotate = 34;
FirstPart = '<img src="pics/joke_files/jokes/joke';
LastPart = '.jpg">';

function printImage() {
var r = Math.ceil(Math.random() * NumberOfImagesToRotate);
document.write(FirstPart + r + LastPart);
}
//-->
</script>

Funktionen kaldes så i body:
<script type="text/javascript" language="JavaScript"><!--
printImage();
//--></script>

Efter lidt trial-and-error fik jeg det til at virke perfekt med netop den kode, der er gengivet her – jeg har kun de første 34 vittigheder i ‘bunken’ der vælges fra, men det er let at tilføje nye efterhånden, navngivet som beskrevet i artiklen, der henvises til, samt ændre antallet i NumberOfImagesToRotate.
‘Code is poetry’.

15 08 2008

Slut på ferie :-(

I dag er sidste dag i min ferie (2 uger).
Vejrmæssigt har perioden ladet en del tilbage at ønske – regn næsten alle dage. Men herligt at kunne sove længe, og så har jeg jo fået nyt legetøj – den iPod Touch, som også hele denne post er skevet på (liggende i sengen).
Det ER sjovt at lege, og Apple’s produkter er gode til formålet – “This is the Mac – it is supposed to be fun”, som Arthur Naiman skrev i den The Macintosh Bible, jeg oversatte for mange år siden.

14 08 2008

Jeg leger stadig

Nu har jeg restoret indhold – software og programmer 6 gange, og den oprindelige jailbreak er derfor væk.
Jeg har nu KØBT 2.0 opdateringen og installeret den via iTunes, så alt er ‘officielt’ OG velfungerende.
Man kan få en masse programmer gennem iTunes, heriblandt den (gratis) WordPress, som hele denne post er skrevet i.
Virker perfekt!

12 08 2008

Legetøj

Ny iPod Touch. Her en post, skrevet på mit nye ‘legetøj’.
Kun den første linie er skrevet vha. Touch’ens interface, da det trods alt er lidt begrænset, hvad man nemt kan gøre som absolut nybegynder her (har haft 8 GB-apparatet siden i formiddags).
Anskaffelsen har været ret billig – er købt brugt (jailbreaket af den tidligere ejer) – men efterhånden undrer jeg mig mere og mere over, at jeg ikke istedet har købt en iPhone, da udgiften til Nokia telefonen + denne iPod Touch alligevel beløber sig til ca. 4.000 kr.
Men en iPhone 3G oplåst og UDEN abonnement ville man være nødt til at vente på i ret lang tid, og denne ‘discount’-løsning opfylder trods alt her-og-nu-behovet for både telefon, iPod og wifi-interface.

09 08 2008

Salvador Dali

09 08 2008

wysiwtf.png

« Previous Entries

Translate

Twitter