22 03 2008

Dette er IKKE nemt

En veninde havde et problem i dag – hendes iBook ville ikke starte, og i telefonen fik jeg at vide, at det var et problem med strømmen. Jeg tilbød min assistance, og ankom udstyret med polsøger og måleapparat, men konstaterede straks, at det var et diskproblem – den kunne ikke finde startdisken (strøm havde den nok af).
Tog iBook’en med hjem og prøvede, om disken overhovedet ville mounte ved start fra extern harddisk eller i ‘target’-mode. Ingen af delene kunne lade sig gøre, og i øvrigt LØD disken, som om den slet ikke havde det godt, så jeg tilbød min assistance til at installere ny disk, idet jeg antog at det måtte være nemt nok.
Hjemme søgte jeg oplysninger, og fandt flere udmærkede guides, b.la. denne. Fælles for alle de forskelligartede informationer var, at det slet ikke var spor simpelt at sætte ny harddisk i en iBook, tværtimod ville operationen tage 2-4 timer, og involverede op mod 50 små (forskellige) skruer, som skal fjernes og sættes tilbage minutiøst.
Dette er slet ikke en reparation, som Apple har overvejet, at brugeren kunne finde på at udføre selv – hør bare et citat fra ovennævnte vejledning “Breathe deeply. Trying times are ahead, but we promise…”
At man ikke skal tage alle oplysninger på nettet for gode varer, bevises i øvrigt af denne video, som var blandt søgeresultaterne:-)

Leave a Comment

Please note: Comment moderation is enabled and may delay your comment. There is no need to resubmit your comment.

Translate

Twitter