NYE KOMMENTARER

Jeg skrev i en Jaiky i går, at jeg led af en ny form for psykisk sygdom – CBD – ‘Compulsive Blogging Disorder’ – LOL.

Som al anden træfsikker humor rummer ordene da også en kerne af sandhed/alvor: jeg føler generelt noget som ligner dårlig samvittighed, når forrige blogpost er over en uge gammel, men alligevel er det altså meget mærkeligt, at disse linier først fødes nu:

Egentlig burde jeg allerede for 3 dage siden have proklameret uforbeholden begejstring – begejstring for at jeg kommer til at fortsætte med det arbejde, jeg har haft siden maj ’07, og været rigtig glad for, både arbejdsopgaver og kolleger. Men ikke nok med dét – webbureauet Propeople Aps., som firmaet hedder, påskønner min indsats og vil følgelig ansætte mig! På et tidspunkt i år kommer jeg til at opleve, hvordan det er at få løn for noget jeg ovenikøbet godt kan li’.

Uden at overdrive ret meget, er dette noget af det største og mest bemærkelsesværdige som er indtruffet i mit liv i årevis, og den eneste grund, jeg kan komme på, til ikke at skrive denne post før, er nok at jeg ganske enkelt ikke har ‘troet’ på, at det var rigtig sandt.

Men det ér aldeles virkeligt, og (her parafraserer jeg i øvrigt mig selv i tidligere blogpost i en ret meget anderledes sammenhæng, men gentagelse fremmer jo forståelsen): Janteloven er hermed endegyldigt dementeret på flere niveauer end det måske er godt for den mentale sundhed at gennemtænke implikationerne af

Vil lige knytte en kommentar til forrige blogpost.
At det var nødvendigt at fremhæve, at afsenderen af Dronningens nytårstale var et menneske og ikke en robot, blev illustreret med al ønskelig tydelighed dagen efter, da der i TV blev vist noget, som var programsat som “Statministerens Nytårstale”.
Jeg vidste ikke, at robotteknologien var så fremskreden! Uhyggeligt vellignende ydre – men alt for ‘fejlfri’ performance.