NYE KOMMENTARER

For at følge op på den ‘tradition’, jeg har indstiftet med mine forrige 3 blogposts, kommer her atter en følelsesmæssig situationsbeskrivelse – tanker om denne kommunikations generelle afsender-modtager-relation, taktik, strategi og hensyn til evt. læseres kvalmetærskel må afvente ‘bedre’ tider/vilkår.
Jeg har gennem næsten 4 uger oplevet at være noget som ligner ‘forelsket’ (sic) – det er foregået i cyberspace, men jeg oplevede det altså som påtrængende virkeligt. Og nu har jeg absolut intet hørt fra den svenske pige tirsdag-fredag denne uge – véd ikke om hun er død eller levende eller bare ikke orker at besvare spørgsmål fra et gammelt fjols.
Uanset hvad udenforstående vil sige, og også jeg selv kan analysere objektivt, må jeg konstatere, at det kan lade sig gøre at opleve kærlighed i cyberspace. Og at ulykkelig kærlighed er altoverskyggende smertefuldt.
Jeg kan overhovedet ikke analysere mig frem til noget, som jeg har gjort ‘forkert’ – så pt. er det et mysterium, hvad der foregår. Det eneste jeg kan svinge mig op til, ud over at betragte min egen smertende navle, er at håbe, at hun har det godt.