This awesome picture was taken in Bitterroot National Forest in Montana on August 6, 2000.
The photographer, John McColgan, is a fire behavior analyst from Fairbanks, Alaska. He took the picture with a digital camera. Because he was working at the time he took the picture he cannot profit from it; however, we feel the picture is a once-in-a-lifetime shot and should be shared.
Egentlig har jeg et ambivalent forhold til dette medie, men alligevel bruger jeg det relativt flittigt. Faktisk har jeg udover denne adgang til at skrive i tre andre blogs med vidt forskellige målgrupper. Arbejdsmæssigt er jeg exempelvis tilknyttet en ‘corporate blog’ hvor mine personlige oplevelser og følelser i sagens natur er aldeles irrelevante – her drejer det sig om en virksomheds kunder og image. Men her i ‘min egen’ blog, Kommentarer, ytrer jeg mig om alt som ligger mig på sinde – hovedemner har været så forskellige ting som bl.a. fysisk tilstand, rygestop, Macintosh-software og forelskelse i cyberspace.
Altså bruger jeg muligheden for at skrive en slags dagbog – men alligevel ikke en dagbog i traditionel forstand, da teksten jo eksisterer på internettet og derved i princippet er offentlig tilgængelig. Den ‘gammeldags’ dagbog er en ejendommelig kommunikationsform, hvor målgruppen er begrænset til én selv, mens man vel ikke skriver noget i sin weblog, som man ikke ønsker kan blive fundet vha. Google?
At jeg har anlagt den strategi at være ærlig og netop ikke tage hensyn til strategi og taktik i mine skriverier har bragt mig i en slags dilemmaer, men jeg identificerer mig ret meget med det citat, som jeg valgte at bringe i forrige blogpost. Jeg har helt og aldeles aflyst Janteloven i resten af min levetid!
Blogged with Flock
Just for the record: Den virtuelle flirt, som har givet anledning til ikke mindre end 5 blogposts (inkl. denne), er nu helt overstået i både fantasi og virkelighed. Facts er uændrede ifht. blogpost 5.10. men følelsesmæssigt er jeg kommet en del videre.
Er i øvrigt meget overrasket over den ganske betydelige psykiske energi, som jeg følte mig foranlediget til at blotlægge her i min webdagbog (kommunikationsmæssige betragtninger vil jeg i øvrigt gøre til genstand for en selvstændig blogpost i morgen). Her vil jeg blot bemærke, at hvert et ytret ord har været ærligt og oprigtigt og uden hensyn til stategi og taktik – dvs. ret usmart 
Men jeg fortryder ingen af mine handlinger og intet af denne proces – her er et citat uden kildeangivelse:
De fleste mennesker trives (bedre) i behagelige omgivelser og holder af at omgive sig med deres yndlingsting – men lige hvad de er, er vel i høj grad individuelt. At vi holder så meget af Mac’en skyldes vel bl.a. at hele ‘computeroplevelsen’ formidles af gennemført design og æstetik. Brugerfladens elementer kan endvidere skræddersyes efter helt personlige præferencer – og de fleste som anvender computeren flere (mange?) timer dagligt, kender vel til at bruge lang tid på at tilpasse systemet, så det passer til netop dem selv.
Et af de elementer i den grafiske brugerflade vi møder oftest er Skrivebordet. Og – ud over de mange typer som er indbyggede i OSX – kan man som bekendt installere alt muligt andet efter eget valg: foto af katten, hunden, børnene, kæresten, landskaber etc. etc.
Men hvad med at have en dynamisk desktop, der afspejler bl.a. tidspunkt på døgnet og vejrsituationen? Det leveres exempelvis af programmet OSXplanet, som her anbefales varmt. Det er gratis, ‘donationware’, kan indstilles til at vise enhver planet (og solen) i vores solsystem, fx jorden i mange forskellig projektioner, jordskælv, skydække, satellitter, byer (man kan vælge mellem +10.000 inkl. fx København, Ålborg og Århus) og meget mere.
Programmet er skrevet i Cocoa (virker både på PPC og Intel – Universal Binary) og bruger kun ca. 50-55 MB RAM – programmøren hedder Gabriel Otte og er bare 18 år – han modtager gerne donationer, bla. så han kan erhverve en Intel-Mac til fortsat udvikling og collegebrug (sic).
For at følge op på den ‘tradition’, jeg har indstiftet med mine forrige 3 blogposts, kommer her atter en følelsesmæssig situationsbeskrivelse – tanker om denne kommunikations generelle afsender-modtager-relation, taktik, strategi og hensyn til evt. læseres kvalmetærskel må afvente ‘bedre’ tider/vilkår.
Jeg har gennem næsten 4 uger oplevet at være noget som ligner ‘forelsket’ (sic) – det er foregået i cyberspace, men jeg oplevede det altså som påtrængende virkeligt. Og nu har jeg absolut intet hørt fra den svenske pige tirsdag-fredag denne uge – véd ikke om hun er død eller levende eller bare ikke orker at besvare spørgsmål fra et gammelt fjols.
Uanset hvad udenforstående vil sige, og også jeg selv kan analysere objektivt, må jeg konstatere, at det kan lade sig gøre at opleve kærlighed i cyberspace. Og at ulykkelig kærlighed er altoverskyggende smertefuldt.
Jeg kan overhovedet ikke analysere mig frem til noget, som jeg har gjort ‘forkert’ – så pt. er det et mysterium, hvad der foregår. Det eneste jeg kan svinge mig op til, ud over at betragte min egen smertende navle, er at håbe, at hun har det godt.
