NYE KOMMENTARER

Faste læsere af min lille webdagbog (hvis der overhovedet er nogen) vil have bemærket, at jeg har det rigtig godt, og at en svensk kvinde er årsag til det. Selvom min veludviklede skepsis og rationelle forbehold modsiger sentimentale tendenser, er der nu gået 3 uger, hvor jeg hver dag oprigtigt glæder mig til åbne hendes mails. Og jeg skriver til hende med glæde, ligesom chatprogrammet Adium er blevet en fast rutine.

Det er så fast en rutine, at jeg savner hende, hvis hun en dag ikke er online. Ikke nok med det, hun savner også mig, hvis jeg mod sædvane ikke har logget på om morgenen

Så selvom jeg kniber mig i armen, opdager jeg, at jeg altså ér vågen. Det er ikke for godt til også at være sandt. Det er stort og bemærkelsesværdigt.