25 05 2007
Om musik
Noget af det, som altid har fyldt meget i mit liv, er musik. Både levende og formidlet via bl.a. CD, vinyl eller bånd. Jeg lytter til meget forskellig musik, men holder af at mene, at jeg ikke kan lide ligegyldig musik. Ligegyldig musik er for mig noget, der kan henregnes under samlebetegnelser som Dansk Top, Melodi Grand Prix, harmonikamusik og meget mere. Det jeg kan lide, er bl.a. noget, der, i mangel af bedre, kan betegnes rock. Ikke at jeg aldrig hører klassisk musik – Wagner, Schoenberg, Bartok, Stravinsky, Beethoven har – nævnt i flæng – stået mit hjerte nær tidligere.
Hvor alsidig min ‘smag’ er afspejles i følgende liste over musiknavne, jeg har underholdt mig med indenfor det sidste halve år. Listen er aldeles uprioriteret og usammenhængende! Jimi Hendrix, Grateful Dead, Captain Beefheart, Marilyn Manson, Einstürzende Neubauten, Infernal, Trentemøller, Tori Amos.
Mit nyeste ‘fund’ er Trentemøller – noget af det største, der er sket (i) dansk musik i årevis.