25 05 2007

Om musik

Noget af det, som altid har fyldt meget i mit liv, er musik. Både levende og formidlet via bl.a. CD, vinyl eller bånd. Jeg lytter til meget forskellig musik, men holder af at mene, at jeg ikke kan lide ligegyldig musik. Ligegyldig musik er for mig noget, der kan henregnes under samlebetegnelser som Dansk Top, Melodi Grand Prix, harmonikamusik og meget mere. Det jeg kan lide, er bl.a. noget, der, i mangel af bedre, kan betegnes rock. Ikke at jeg aldrig hører klassisk musik – Wagner, Schoenberg, Bartok, Stravinsky, Beethoven har – nævnt i flæng – stået mit hjerte nær tidligere.
Hvor alsidig min ‘smag’ er afspejles i følgende liste over musiknavne, jeg har underholdt mig med indenfor det sidste halve år. Listen er aldeles uprioriteret og usammenhængende! Jimi Hendrix, Grateful Dead, Captain Beefheart, Marilyn Manson, Einstürzende Neubauten, Infernal, Trentemøller, Tori Amos.
Mit nyeste ‘fund’ er Trentemøller – noget af det største, der er sket (i) dansk musik i årevis.

20 05 2007

Om at holde op med cigaretrygning

Jeg er holdt helt op med at ryge cigaretter siden november ’06, efter at have røget siden 18 års-alderen (dvs. i 35 år). Troede egentlig ikke det kunne lade sig gøre, men tilskriver det faktiske rygestop primært 2 årsager: 1) motivation og 2) skråtobak.
At det kræver motivation at holde op med at ryge, kommer vel næppe som en overraskelse for ret mange. Og den var da absolut tilstede – den ene lunge var klappet sammen (er foldet helt ud igen siden … he-he), og lægerne på Rigshospitalet frarådede på det bestemteste rygning.
Men skråtobak? Ja, det er et i sandhed vidunderligt middel, som er langt mere effektivt og billigere end alskens nikotin-tyggegummi, plastre eller lign. Fabrikatet hedder Oliver Twist, og kan købes i ca. 6 smagsvarianter hos velassorterede tobakshandlere. Man får dækket sit nikotin-behov rigeligt – så rigeligt, at man næppe kan indtage skrå og cigaretter samtidig!
Anvendte selv skråtobakken i ca. 3 uger – i begyndelsen næsten konstant, men efterhånden trappede jeg midlet ned, så jeg slet ikke længere er ‘hooked’ (skrå-tobak er seriøst vanedannende, som alt andet, der indeholder nikotin – men selv om man måske bliver afhængig af det, er det i det mindste både billigere og sundere end cigaretrygning). En lille dåse med ca. 30 stykker skråtobak koster 26 kroner, og i starten af et rygestop, hvor man bruger det hele tiden, holder dåsen alligevel til et par dages forbrug.
Dette kan hermed varmt anbefales.

20 05 2007

Dong Energy – er jeg kværulant?

Det forekommer mig belejligt at anvende dette medie til offentligt at udstille en stor aktør på det danske elforsyningsmarked. Navnet er Dong Energy (som i København angiveligt har overtaget elforsyningen fra Københavns Energi). Min seneste disput med dem har udspillet sig via email – se nedenstående, som er en nøjagtig kopi af korrepondancen, men redigeret så den står i kronologisk rækkefølge. Endvidere er svarene fra Dong Energy redigeret så redundante henvisninger til www.dongenegy.dk er slettet, ligesom dobbelte mellemslag (hvis du alligevel når så langt, er du vel næppe læseretarderet :-)
Det eneste positive, jeg kan sige om Dong Energy i denne sammenhæng, er at de svarer hurtigt på elektroniske henvendelser…
Mails er som her følger:

——————————————————————-
Fra Søren Uggerholt til Dong Energy 10/5/2007 kl. 10:19

Dong Energy

Jeg har i dag modtaget en uretmæssig rykkerskrivelse vedr. elregning.
Primo april traf jeg telefonisk aftale om en afdragsordning over 3 måneder med start maj ’07 for det skyldige beløb kr. 4.594,61. Men jeg har intet hørt før rykkeren i dag.

Ikke desto mindre angiver rykkerskrivelsen, at jeg ikke har betalt min elregning, og tillægger det skyldige beløb gebyr og renter på i alt kr. 475,02. (Et kuriosum til orientering: Rykkerskrivelsen angiveligt på 3 sider, men brevet indeholder kun side 1 og side 3).



Jeg forventer snarest at modtage 3 indbetalingskort i overensstemmelse med den for længst indgåede afdragsaftale, og samtidig at Dong Energy trækker kravet om betaling af gebyr og renter tilbage.



Beløbet på kr. 4.594,61 er opstået efter at jeg gennem flere år havde haft en disput med den daværende elleverandør Københavns Energi mht. hvad jeg egentlig havde betalt og hvor meget jeg skyldte og på hvilket kundenummer.
Alt sammen en særdeles rodet affære, udløst af Københavns Energis fejlagtige registrering, da jeg efter endt genhusning flyttede tilbage til Halgreensgade primo ’03.

I starten af i år nåede ‘sagen’ omsider en kvalificeret medarbejder, Charlotte Feldtfos (Backlineassistent, Stamdata), og vi endte med at blive enige. Inden da havde ‘sagen’ været behandlet af adskillige medarbejdere adskillige gange (ingen nævnt, ingen glemt).



Derfor vækker den modtagne rykkerskrivelse vrede og forundring – nu troede jeg endelig, alt var gået i orden???



Med venlig hilsen



Søren Uggerholt Lauritzen


Halgreensgade 1, 4.th.


2300 København S.


tlf: 2714 0697


mail: uggerholt@webspeed.dk





————————————————————————————
Fra DONG Energy Kundecenter 10/05/2007, kl. 15:21:



Til Søren 



Tak for din e-mail. 


Jeg kan se, at min kollega efter aftale har udskudt betalingsfristen på dine regninger den 6. marts 2007. 

Da regningerne endnu ikke er betalt, rykker vi for betalingen igen. 

Der er ikke lavet aftale om betalingsordning på det skyldige beløb. 

Du finder side 2 af rykkerskrivelsen på bagsiden af side 1. 







Med venlig hilsen

DONG Energy

 Kundecenter 




Louise





————————————————————————————
Fra Søren Uggerholt til Dong Energy 10/5/2007 kl. 23:55

Til Dong Energy



Tror I ikke på mig eller hva???



Jeg har lavet telefonisk aftale om betalingsordning som anført i min første mail. At det åbenbart ikke er registreret, er altså JERES fejl, ikke min!



Altså fastholder jeg indholdet i min første mail (bortset fra det med rykkerskrivelsens side 3) – hvis Dong Energy alligevel fastholder det synspunkt, jeres svar giver udtryk for, vil sagen blive bragt videre. Jeg finder mig ganske enkelt ikke i mere crap fra min elleverandørs side.



Med venlig hilsen

Søren Uggerholt Lauritzen








————————————————————————————
Fra DONG Energy Kundecenter 11/05/2007, kl. 12:45:



Til Søren Uggerholt



Tak for din e-mail.


Som tidligere oplyst er der ikke registreret herinde, at du har ringet og der er heller ikke lavet en betalingsordning. 


For at jeg kan tilbyde dig en betalingsordning, skal du betale 2.094,70 kr. Herefter kan jeg tilbyde en betalingsordning på det resterende skyldige beløb over tre rater. Du bestemmer selv, om det kun skal være for det resterende beløb fra 2006 på 2499,91 kr. eller om du ønsker en betalingsordning på hele dit skyldige beløb. Altså med gebyr, renter og acontoregning med betalingsfrist 7. juni 2007. 

Det koster et gebyr på 100 kr. og du skal betale 10,75% rente p.a. af beløbet.


Før jeg kan oprette betalingsordningen, skal jeg bede om en kvittering på, at de 2.094,70 kr. er betalt. 

Hvis du ønsker betalingsordningen, skal jeg bede dig bekræfte dette hurtigst muligt og samtidig oplyse dit CPR nummer. Du kan skrive retur med bekræftelse og CPR nummer – eller du kan ringe på 72 10 20 30. Du kan også ansøge om en betalingsordning ved at bruge selvbetjeningsfunktionen på www.dongenergy.dk. 




Med venlig hilsen

DONG Energy 

Kundecenter



Daniel Rasmussen



————————————————————————————
Fra Søren Uggerholt til Dong Energy 11/5/2007 kl. 13:43





Til Dong Energy



Jeg vil ikke takke for jeres mail. Som det fremgår af mine mails og jeres svar, må jeg nu konkludere at Dong Energy åbenbart IKKE tror deres kunder over en dørtærskel. Sandt, men sørgeligt. Mine forventninger til Dong Energy var en uforbeholden undskyldning for fejlen, og tilsendelse af 3 girokort i overensstemmelse med telefonisk indgået aftale. Men det overstiger åbenbart både jeres firma-policy og kundecentrets medarbejderes fatteevne.



Derfor fremsender jeg det oprindeligt modtagne girokort på kr. 4.594,61 til betaling via PBS på mandag d. 14.5.2007. Hermed har jeg betalt det beløb, jeg skylder Dong Energy, mens uretmæssigt påskrevne gebyr og renter IKKE vil blive betalt.



Der er grænser for min tålmodighed.

Jeg håber at mit aktuelle svar og tidligere korrepondance bliver læst af en ledende medarbejder.



Med venlig hilsen

Søren Uggerholt Lauritzen




————————————————————————————
Fra Dong Energy til Søren Uggerholt 11/5/2007 kl. 14:25

Tak for din e-mail.

Vi fastholder rykkergebyret samt renterne. Hvis de ikke bliver betalt, bliver de overført til næste regning.

Dine mails samt svar fra os, er læst igennem af teamleder Brian.





Med venlig hilsen
DONG Energy

 Kundecenter


Daniel Rasmussen






16 05 2007

Om denne blog

Så er der oprettet et link fra min side på ‘nerderiet.dk’, hvorved dette er hermed den første tekstside med mulighed for læserkommentarer direkte til indlæg. Hvorfor jeg har valgt at lave en blog her på blogspot.com i stedet for at programmere den selv?
Fordi det er muligt, ulige meget lettere end at lave en dedikeret blog inden for ‘UGGERHOLT WEB SANDBOX’ … og fordi jeg ikke synes det er nødvendigt at opfinde den dybe tallerken én gang til.
Hele ‘nerderiet’ er vel at betragte som ‘a work in progress’. Den synsvinkel åbner op for mange spændende muligheder og overraskelser – både positive og negative.

(red.) kopi af min første blogpost overhovedet – dog let redigeret marts ’08 mht. titler/facts (/red.)

15 05 2007

Her har vi så det allerførste test-eksempel på et indlæg i min netop oprettede blog. Hvis det behager mig, opretter jeg et link på www.nerderiet.dk (Sørens experimentarium).