Lidt om mit forhold til ‘fænomenet’ Facebook.
Jeg har et mildt sagt ambivalent forhold til Facebook - på den ene side synes jeg Facebook-stilen er for amerikansk præget og populær - og når noget bærer disse karakteristika, er det i min verden næsten helt sikkert noget, jeg ikke kan lide (at jeg så fx er fan af noget så decideret amerikansk som Apple’s produkter, er en helt anden historie:-)
For et års tid siden oprettede jeg en profil på Facebook - ganske enkelt fordi jeg ellers overhovedet ikke havde mulighed for at se andres profiler (hvis de altså viser til deres profil til andre end udvalgte ‘venner’).
I næste fase fik jeg samlet mig et lille netværk af ‘venner’ på sitet, i første omgang mine kolleger, som viste sig næsten alle at have en Facebook-profil og hvis status-opdateringer, jeg så kunne følge via Facebook applikationen til iPod Touch (som i version 1 ikke kunne ret meget mere end vise vennernes status).
Nu har jeg så fået en del nye ‘venner’, som jeg ad uransagelige omveje er stødt på, både kontakter, som jeg kun kender fra cyberspace og en række gamle bekendte og venner fra virkelighedens verden. Og jeg er begyndt at tjekke Facebook via programmet til iPod Touch, som i version 2 kan meget mere end før – fx kan man ikke bare se statusupdates, men får information om andre Facebook-relaterede aktiviteter og kan se profil-info, chatte og meget mere.
Således har jeg mødt en god veninde, som jeg ikke har set i 35+ år - vi har dels kommunikeret flittigt elektronisk, dels har vi haft et møde i virkelighedens verden. Et særdeles behageligt møde med et menneske, der, ganske som jeg husker det fra bl.a. skoleårene, har en måde at tænke på, som tiltaler mig. Og - det burde vel ikke komme som nogen overraskelse - virkeligheden slår altså cyberspace med flere længder.
Her er et farvenegativ, taget omkring 1971, altså forrige gang vi mødtes (det er med vilje, at ingen personer på billedet er genkendelige):

PS. Et andet udslag af min ambivalens er, at der tilsyneladende står en del ‘noter’ fra mig - uden at jeg skriver en linie i Facebook. Noterne er blot en RSS-feed fra min blog.